Anne Christensdatter Brøllund (også omtalt som Anne Christensdatter Udstrup/ Ustrup, Ustrop) var ældre søster til ASMUS' tip3-oldemor Dorthe Cathrine Brøllund. Hun var datter af Christen Mogensen Brøllund, der var forpagter på Hovedgården Udstrup i Vestjylland, og dennes hustru Else Pedersdatter (Smidt) og født i 1707 som sine forældres første barn.
Forældrene var blevet gift året før, i 1706, og levede på Udstrup, der ligger i Sønder Nissum Sogn. Kirkebogen fra Sønder Nissum Kirke er desværre i meget dårlig stand, meget af de øverste og nederste dele af siderne er ædt af mus eller fortæret af vand eller brand. Desuden angiver præsten i Sønder Nissum Sogn i disse år ikke faddernes navne, det ville ellers have været rart at vide, om nogle af familiemedlemmerne fra blandt andet Lemvig, hvorfra mor Else stammede, kom til Sønder Nissum for at stå fadder til deres niece.
UDSTRUP var en gammel hovedgård i Sønder Nissum Sogn, Ulfborg Herred. Den lå ved Nissum Fjord og ca. 2 km øst for Sønder Nissum, ligesom der fra Udstrup ikke var langt til Husby, hvorfra mor Elses far, den forlængst afdøde Peder Nielsen Smidt, stammede. Gården var i 1669 af Erik Quitzow blevet skødet til Henrik Ruse, der lagde den under Rysensteen, til hvilket den hørte indtil 1776, da Baron Christian Frederik Juel solgte den til Forpagteren Jens Tang (som forøvrigt blev gift med Dorthe Cathrines broderdatter Else Cathrine Brøllund). Gården var i 1669 på 24 Tønder Hartkorn og forpagtedes altså i begyndelsen af 1700-tallet af far Christen Mogensen Brøllund, der blev tip4-oldefar til Otto Asmus Thomsen!
(Historiske kort over Sønder Nisum Sogn 1839)
(Historiske kort over Nörrejylland 1844)
Selvom Udstrup, der også skrives Ustrup, var en hovedgård og en af de ældste adelige sædegårde i Danmark, var gårdens bygninger åbenbart ikke noget at tale om. En præsteberetning fra 1766 siger, at de ikke var stort bedre end præste- og bondegårde med lervægge og stråtag. Samme beretning fortæller, at Udstrup på dette tidpunkt blev bortforpagtet for 80 rigsdaler om året og at forpagterens bedste indtægt var 40 staldstude (Storgaard-Pedersen: Ulfborg Herred).
Om dette også har været tilfældet, da Anne var barn, vides ikke, men da hendes far døde i 1741 opregnede skiftet en mængde indbo og masser af kreaturer og der blev da også en pæn slat rede penge til deling mellem arvingerne, så forældrene har været driftige folk og formået at holde gård, avling og besætning i god stand og måske endda bedre end da de flyttede ind. (Skiftet opregner både rede penge og sager af sølv, tin, kobber, messing, malm, jern, blik, stentøj, glas, linned, sengetøj, møbler, 14 bøger, vogne i gården, 13 køer, 12 stude, 14 heste, 29 får, 18 lam, 22 svin og en del korn (rug) på loftet).
1707 : ANNE FØDT:
På et tidspunkt mellem den 10. og den 20. April nedkom Else Pedersdatter på Udstrup med en lille pige, der blev hjemmedøbt med navnet ANNE. Den 22. April blev "Samme Barn" derpå "præsenteret" i Sønder Nissum Kirke.
(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 69)
Til at møde den lille ANNE var der jo så på Udstrup både den 35 år gamle mor Else og den 33 år gamle far Christen, samt et større folkehold med flere piger i huset og karle i stald og marker.
Om Anne også har mødt nogle af sine bedsteforældre, vides ikke. MORFORÆLDRENE Peder Nielsen Smidt og Anna Christensdatter Jegind var begge forlængst døde, men det er jo muligt, at farforældrene stadig har levet. Dog lader det til, at FARFAR Mogens Larsen Brøllund skulle være død omkring 1692, men ifølge forskellige optegnelser skulle Christens mor, FARMOR Ane Christensdatter, stadig være i live i 1715, hvor hun angives som enke og sammen med Søren Nielsens enke er fæster under Søgaard Gods (iflg Søgaard Godsarkiv).
Af tanter og onkler havde lille Anne også en del, men kirkebogens magre oplysninger gør det umuligt at vide, om MOSTRENE Karen og Anna Pedersdatter (Smidt) - henholdsvis 33 og 30 år gamle -, samt MORBRØDRENE Peder Pedersen Smidz på 37 og Peder Pedersen Smidt på 27 nu også kom til Sønder Nissum for at besøge deres søster. De stammede jo fra Lemvig, men efter deres forældres tidlige bortgang var de muligvis blevet spredt hos familiemedlemmer rundt omkring, nogle måske også i Husby, som jo ligger ganske tæt på Sønder Nissum. Ældste morbror Peder Pedersen Smidz eller Smidt, der nu var 37 år gammel, blev gift i Lemvig med TANTE Kirsten Christensdatter Agerholm og deres lille datter Anne Marie Pedersdatter Agerholm var endnu ikke født ved Annes fødsel. Iøvrigt ses morbror Peders og tante Kirstens liv mest at have udfoldet sig i Lemvig, men derfor kan de vel godt være kommet på besøg på Udstrup en gang i mellem.
FARBROR Lars Mogensen Brøllund på 37 år og hustruen Anne Christensdatter var fæstere af Brøllundgaard sammen med Jens Knudsen. Det lader til at Lars overtog denne halvgård efter sin mor, der må være død kort før eller omkring 1720. Farbror Lars døde dog selv i 1727, da Anne var 20 år gammel. Af de 4 fætre og 1 kusine, som kom fra Brøllundgaard, var kun den ene født, da Anne kom til verden, nemlig den da 2 år gamle Mogens Larsen.
1709 : SØSTER DORTHE CATHRINE FØDT
I begyndelsen af Januar måned BLEV den knap 2 år gamle Anne STORESØTER, da der på Udstrup Hovedgård fødtes en lille pige, som den 6. Januar blev hjemmedøbt på Udstrup, hvor hun fik navnet DORTHE CATHRINE.
1710 : SØSTER ANNE MARIE FØDT:
I slutningen af Oktober måned BLEV den nu 3 1/2 år gamle Anne igen STORESØSTER, da mor Else nedkom med en lille datter, som blev døbt den 19. Oktober med navnet ANNE MARIE. Lillesøster Dorthe Cathrine var nu blevet 1 år.
(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 76)
Og den 7. December 1710 blev mor Else, her kaldet "Christen Brøllings Kone", introduceret i Kirken efter sin nedkomst.
Samme år blev vist nok også fætteren Jens Larsen født på Brøllundgården, som søn af farbror Lars og tante Anne. (Kirkebogen for Nysogn mangler i disse år). Også en ny kusine fik Anne i 1710, da morbror Peder Pedersen Schmidt og tante Kirsten Christensdatter Agerholm fik deres 2. datter: Else Cathrine Pedersdatter Schmidt.
(KB Ringkøbing, Skodborg, Lemvig: 1640-1753, opslag 132)
To år efter BLEV den nu 5 år gamle Anne igen STORESØSTER sammen med den 3 år gamle Dorthe Cathrine og den 2 år gamle Anne Marie, da mor Else sidst i 1712 fødte sin og far Christens arving til Udstrup, som blev hjemmedøbt på Gården den 12., hvor lillebroren fik navnet PEDER Christensen Brøllund. Først den 26. December blev mor Else ("Christen Brøllings Kone") introduceret i Kirken og dagen efter, den 27. December, blev lille Peder præsenteret i Kirken for menigheden.
(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 82)
Samme år blev vist nok også fætteren Chresten Larsen født på Brøllundgården, som søn af farbror Lars og tante Anne. (Kirkebogen for Nysogn mangler i disse år). Også en anden ny fætter fik Anne og hendes søskende i 1712, da morbror Peder Pedersen Schmidt og tante Kirsten Christensdatter Agerholm fik deres 3. barn, sønnen Peder Holm, som blev hjemmedøbt i Lemvig den 2. September.
(KB Ringkøbing, Skodborg, Lemvig: 1640-1753, opslag 137)
I dette år blev vist nok kusinen Anne Larsdatter født på Brøllundgården, som datter af farbror Lars og tante Anne. (Kirkebogen for Nysogn mangler i disse år).
Det var også i 1715, at farmor Ane Christensdatter iflg Søgaard Godsarkiv blev angivet som enke og sammen med Søren Nielsens enke var fæster under Søgaard Gods. Hun er muligvis død kort efter, og i hvert fald inden 1732, hvor indførslerne i kirkebogen for Nysogn begynder.
1716 : SØSTER ELSE MARGRETHE FØDT:
Så gik der nogle år og Anne var efterhånden blevet 9 år gammel (og søstrene Dorthe Cathrine og Anne Marie henholdsvis 7 og 6 år), da de igen blev STORESØSTRE, da den nu 44 år gamle mor Else i begyndelsen af November - eller måske sidst i September - måned 1716 fødte familiens sidste barn, en lille pige, som blev hjemmedøbt den 2. November på Udstrup med navnet ELSA MAGRETE. Først den 27. December samme år blev mor Else introduceret i Sønder Nissum Kirke og den knap 2 måneder gamle Else Magrethe blev ved denne lejlighed præsenteret for menigheden.
(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 94)
Dette år fik Anne og hendes søskende en ny lille kusine, da morbror Peder Pedersen Schmidt og tante Kirsten Christensdatter Agerholm fik deres 4. barn, datteren Christiane Pedersdatter Agerholm, som blev hjemmedøbt i Lemvig.
(KB Ringkøbing, Skodborg, Lemvig: 1640-1753, opslag 147)
I 1719 fødtes vist den yngste fætter på Brøllundgården, som søn af farbror Lars Mogensen Brøllund og tante Anne. Den lille dreng blev døbt Gravers Larsen. (Kirkebogen for Nysogn mangler i disse år).
Hvordan Anne og hendes søskende tilbragte deres BARNDOM, ved vi ikke noget om, men de må have kunnet boltre sig på markerne omkring Udstrup og også lære at begå sig på en stor gård og mellem det lille samfunds øvre klasse, da Forpagteren vel omgikkes både præst og degn og havde at gøre med de fraværende Rysensteens-ejere og deres repræsentanter.
Mon ikke, at der også tænktes på pigernes uddannelse? Arvingen Peder skulle selvfølgelig lære både at læse og skrive og regne, samt at kunne styre en stor gård. Men pigerne tænkte forældrene vel at gifte væk til formuende og måske magtfulde mænd, så de måtte nødvendigvis også opdrages til både at kunne styre en stor husholdning, men også at være værtinder og opretholde et fint hjem for deres ægtemænd.
De OMGIVELSER, som børnene voksede op i, kendes ikke i detaljer, men vi får en god idé derom ifølge Præsteindberetningen 1766 , der oplyser: "var Hovedgaardens Bygninger da ikke stort bedre end paa Præstegaarden eller andre skikkelige Bøndergaarde i Sognet med Lervægge og Straatag" (Storgaard pedersen s.22). Den nuværende hovedbygning blev først opført i 1784 af den senere ejer Jens Tang, så hvordan Gården har set ud, da mor Else og far Christen beboede den, vides ikke. Dog kan vi danne os et indtryk ud fra beskrivelsen i skiftet efter Christens død i 1741.
I huset var der både en Qvist Stue, hvori der var 3 sengesteder og en gammel, rød kiste, en lænestol og 3 andre stole, et fyrretræs sengested med dyner og puder, samt et egetræs sengested med indhold og et fyrretræsbord med "åben fod".
I Daglig Stuen var der 2 sengesteder samt en jernovn og et egetræsbord med "åben fod", plus en fyrretræskiste og et bord i fyrretræ, samt et skab med skuffer. Herinde fandtes desuden familiens bøger, som blandt andet omfattede en Bibel, 1 Kristendomsbog, en Huus-Postil, David Psalmer, en lille bog i pergamentbind, 2 gamle "Forklaringsbøger", 2 Prædikener og flere små bøger, der var gamle.
I Pigernes Kammer var der vist nok kun én seng, mens Karlenes Kammer var med 3 senge.
I Det Bagerste Kammer stod et hollandsk egeskab med 4 indlagte døre og skuffer, samt et lille rundt bord med mere.
I Kammeret mod øst, der tilsyneladende brugtes til opbevaring, var der nogle tønder og sold, samt et stort dejtrug med låg, en salttønde og lignende.
I StorStuen var der både en stor egetræskiste, et rundt bord i fyrretræ og et langt bord i samme træsort, samt en fyrretræsbænk, et madskab i fyr og et andet, samt et egetræs nøgleskab og diverse andet.
I Det Lidet SpiseKammer var der smørtrug, saltspand, øltønde, en spinderok med tilbehør, en skammel og tallerkener og deslige.
I Salt Kielderen var der salttrug og -bøtter, 1 ostefad, potter og flasker med mere.
I Melche Cammeret stod der flasker og en kærne samt en spand ved det gamle fyrretræsbord, desuden var her en flødebøtte og en taburet.
I Brøggerset var der opbevaret store og små fade og tønder, samt kar og baljer. Desuden to kærner med tilbehør, 1 flødebøtte, 2 vandspande med jernbånd om, to ølkander, en tragt, en vandkande, 4 mælke strippere med mere.
I Køkkenet stod et lille fyrretræsbord og her var også et ostetrug og en smørstripper.
På loftet opbevaredes garn og reb, tobaksruller, kalveskind og lignende.
I Gården stod 3 vogne, samt en gammel vogn og en dårlig vogn, samt en masse ting inklusive 2 gamle fade og en skærekiste med kniv. Desuden en gammel saks, en slibesten og trug, en hjulbør, et Ploug Aas med jern og tilbehør, samt nogle planker og deslige.
Det var altså ikke nogen helt lille gård og husholdning og hovedgårdsfolkene var nok både arbejdsomme, driftige og selvbevidste. I hvert fald kunne far Christen senest i 1741 iføre sig "en brun kiol med vest og bukser" eller en grå, eller en gammel brun. Desuden havde han en vest med tinknapper og 3 hvide bukser, samt brystdug, handsker og huer, og et par gamle sko. Til de utvivlsomt kolde nætter i den lerklinede bygning kunne han iføre sig en nattrøje eller to, samt nathue. Til de kolde dage udendørs havde han lodne handsker og en eller to grå vadmelskapper.
Mor Else selv var også ret velekviperet. Ifølge opgørelsen efter hendes død i 1748 ejede hun i hvert fald en "sort Klædes Kjol" (ordnet.dk) og en "sort Klædes Kaabe" (ordnet.dk), og mon ikke hun har brugt disse ved Christens død. Desuden havde hun en "brun Klædes Kjol med sort Plydses Oplæg" og flere "kantusser", som var en lang folderig kvindetrøje med læg i ryggen, der især var brugt som morgen- eller hjemmedragt (ordnet.dk). En af disse var i sort og hvidt "cattuns"stof, et tætvævet bomuldsstof (ordnet.dk), en anden var i sort klæde og endnu en i stribet hjemmevævet stof. Else ejede også et sort Klædes "Skiørt" (altså en nederdel, se ordnet.dk) og et brunt hjemmegjort. Hun havde også en muffe (ordnet.dk) til brug udendørs i koldt vejr og et par tøfler (ordnet.dk), som hun vel har brugt indendørs. Mange andre klædestykker var også i hendes eje, de fleste i sorte eller brune farver.
Hvordan børnene var klædt, ved vi ikke, men det lader til, at de ikke har lidt nød.
Brøllund-familiens ÅNDELIGE LIV foregik omkring Sønder Nissum Kirke, der ligger 2-3 kilometer fra Udstrup, men som man kan se af de historiske kort ovenfor var der en landevej det meste af vejen. Der var derimod omtrent dobbelt så langt til områdets anden kirke i Husby, hvortil der heller ikke var nogen direkte vej.
Sønder Nissum Kirke var gammel og mod syd var der på kirkegården tilbygget et gravkapel, som imidlertid blev delvist ødelagt ved et lynnedslag i 1731, "ved hvilken Lejlighed 3 Bjælker kom i Brand, uden at der dog skete nogen videre Skade paa Kirken". Hændelsen må vel alligevel have givet noget omtale og forskrækkelse i det omliggende sogn. "Kirkens inventar er tarveligt udstyret. Døbefonten er sikkert Kirkens oprindelige, og den er godt forarbejdet med Prydelser baade paa Fod og Kumme. Det oprindelige gamle Stenalter findes endnu uden noget Dække, men en simpel Træskive ligger derpaa fastgjort til Altertavlen, som er givet til Kirken i 1703 af Herskabet paa Udstrup. (Det var her Juul-slægten og Gregers Daa, hvis våbensmærker findes flere steder). Kalk og Disk blev skænket af Gregers Daa i 1702. "I Kirketaarnets nederste Rum henstaar nu (=1900) en Gravsten, der forhen har ligget syd for Kirken. Stenen bærer følgende Indskrift: "Herunder hviler velagte Dannemand Peder Christensen Brøllund, født paa Udstrup den 14. Oktober 1712 og var først i Ægteskab med Karen Christensdatter Stauning og avlede 2 børn, kom siden i Ægteskab med velagte Pige Ane Marie Pedersdatter og avlede 6 børn, 2 Sønner og 4 Døtre. I Herren hensoved og døde hand samme Sted dend 17. Septbr. 1758. Gud give ham med alle udvalgte en glædelig Opstandelse paa den yderste Dommedag" (Storgaard Pedersen s.31-32). Denne sten er altså sat over bror Peder, som i 1741 kom til at overtage forpagtningen af Udstrup efter sin far.
I Sønder Nissum lå der en Anneksgaard til selve Præstegården, som lå ved Husby, da de 2 sogne var samlet i ét pastorat. Da mor Else blev frue på Udstrup var præsten for Husby og Sønder Nissum den 24 år gamle Christen Sørensen Aagaard, som var blevet indsat den 10. Juni 1704 og den 3. September samme år gift med formandens plejedatter den 33 år gamle Birgitte Hansdatter Lindegaard. Storgaard Pedersen skriver på side 50, at "Pastor Aagaard var en dygtig og habil Mand ... og af Legemskræfter var han stærk som en Eg, saa det fortælles om ham, at han en Søndag med sin Spanskrørstok avede nogle Mænd, som satte sig til at drikke i et Hus ved Kirken i Stedet for at høre Prædikenen. Han nød almindelig Agtelse for den Flid og Nidkærhed, hvormed han røgtede sit Kald, og hans Menighed fulgte ham med Sorg til Graven", da han døde den 29. Juli 1740 - altså før far Christen selv døde.
"I ældre Tid forrettedes Degnetjenesten i begge Sogne, Husby og Nissum, af een Mand, og Degneboligen, der nævnes 1466 i et gammelt Tingsvidne, laa tæt nord for Husby Kirke". "Ifølge Husby Sogns Skolefundats af 6. Maj 1741 skulde Degnen holde Skole de seks Vintermaaneder, fra Mikkelsdag til Paaskedag, for de Børn, som komme til ham. Degnens Løn var omtrent den samme som i Nissum Sogn." "Det gamle Degneboel i Husby havde 2 Tønder 5 1/2 Skæppe Hartkorn, men Jorden var af ringe Godhed..." . Omkring 1688 havde mor Else's morbror Jeppe Christensen Jegind været Degn her, gift med Kirstine Christensdatter, der døde efter sin mand, i 1691. Da Else kom til Udstrup, var hans efterfølger Poul Henriksen degn, indtil han døde i Marts 1717, hvorefter Søren Degn trådte til og virkede indtil 1744. De sidste år af Else's liv hed degnen Peder Mogensen Klejn" (Storgaard Pedersen side 55).
Det har altså mest været Poul Henriksen Degn og Søren Degn, som måske stod for Udstrup-børnenes kristendomsundervisning.
I 1727 døde Annes farbror Lars Mogensen Brøllund som fæster på den ene Brøllundhalvgaard. Han efterlod sig tilsyneladende hustruen, tante Anne Christensdatter og i hvert fald sønnen Mogens Larsen (Brølling Møller?), som var blot 1 år ældre end den nu 20 år gamle Anne.
1731 : SØSTER GIFT:
I 1731 blev den nu 24 år gamle Annes 3 år yngre lillesøster, Anne Marie Christensdatter Brøllund, forlovet den 5. eller 6. Oktober, for senere at blive gift den 28. Oktober med Jens Andersen Kamp. Anne Marie var kun 21 år gammel, mens Jens var omkring de 30. Både trolovelsen og brylluppet fandt sted i Sønder Nissum Kirke. Jens Andersen tog sin brud med sig til gården Gjelstrup som vi af de gamle kort kan se ligge tæt på Udstrup, blot lidt længere mod nordvest. Det var så en lidt mindre gård, som søster Anne Marie fik at styre, men til gengæld fik hun en meget stor børneflok.
(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 135 og 136)
1732 : BLEV MOSTER:
I begyndelsen af August 1732 blev den 25 år gamle Anne MOSTER for første gang og mor Else og far Christen bedsteforældre til Anne Marie og Jens Andersen Kamps førstefødte, en lille pige som blev hjemmedøbt den 8. August med navnet Else, opkaldt efter sin mormor. Den 21. September kunne Else og måske også Anne så følge med, da Anne Marie blev introduceret i Kirken, samtidig med at den lille Else blev præsenteret for menigheden.
(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 139)
Den 2. Juni 1732 blev en Anna Pedersdatter Smid ved Huusbye Kirke trolovet med Jens Christensen Velling (?). Er det mon mor Else Pedersdatters yngre søster Anna, der er tale om? Hun var født i 1677 og ville derfor være 55 år gammel nu, hvor parret blev copuleret den 19. Oktober samme år.
(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 138 og 140)
Omkring Juli måned dette år mistede den mand, som Anne senere skulle blive gift med, sin mor Olivia Lauritsdatter Wroe, der boede i Torbenfeld, under Frydendal Gods i Holbæk Amt. Den senere ægtemand, Nicolaj Boye, var her 22 år gammel og havde en yngre bror Baltzer Bartholomæus Boye på 11 år. Familieoverhoved Claus Boye var Birkefoged ved Frydendal Gods. Samme sommer døde også mølleren i Frydendal Mølle, Bertel Mortensen, som var gift med Kirstine Marie Larsdatter, der kort efter blev gift med Nicolaj Boye, som nu blev ny møller i Frydendal Mølle - et sted, hvor senere Anne kom til at slå sine folder i en periode. Den afdøde møller Bertel Mortensen efterlod sig udover hustruen også parrets 2 børn: Lars Bertelsen på 4 år ( født i 1729 og døbt 1. Søndag wefter Hellig Tre Konger samme år) og Ane Marie Bertelsdatter på 3 (født i 1730 og døbt 4.Søndag efter Trinitatis samme år). Den senere møllers far, Birkefoged Claus Boye, blev udpeget til Værge for den umyndige datter.
Den 10. Marts 1733 fik Annes senere ægtemage, Nicolaj Boye, fæstebrev på Frydendals Mølle og den 2. Maj samme år forlovede han sig med formandens enke Kirstine Marie Larsdatter. Viesen foregik i Frydendals Kirke den 18. September 1733 og hans far Claus Boye var blandt vidnerne, der med deres underskrift ("C Boye") bekræftede vielsen. I disse og følgende år fik Nicolaj Boye som Frydendals møller en fremtrædende position og optrådte gentagne gange som fadder ved dåb af godsets nyfødte.
Den 22. November 1733 måtte Annes bror Peder stå offentlig skrifte for et seksuelt forhold til en Sara Madsdatter! Pæsten skrev i Sønder Nissum kirkebog: "Absolv. Publ. - Dito (= d.22. November 1733): Peder Christensen af Udstrup for Lejermaal med Sara Madsdatt." Peder var på dette tidspunkt 21 år gammel. Sara Madsatter havde ved sit barns fødsel den 25. Oktober samme år udlagt "Peder Christensen af Udstrup" til Barnefader.
(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 144 og 145)
Det var nok ikke helt så godt for familien og kunne måske også sætte en plet på pigernes omdømme, så måske flyttede Peder ud for en tid og gjorde tjeneste på en anden gård - også for at uddanne sig til forpagter, da han efter far Christens død skulle overtage Udstrup.
Det er også muligt, at pigerne, bortset fra Anne Marie som jo nu var gift kone på bondegården Gjelstrup, på dette tidspunkt har opholdt sig på andre gårde for at lære mere om at styre en stor husholdning. Det var almindelig praksis og måske på denne måde, at Dorthe Cathrine kom til at mødes med sin kommende mand, der var Ridefoged på herregården Søgaard. Anne, der her var 26 år gammel, havde allerede i flere år været ude at tjene, og lillesøster Else Margrethe, som dog kun var 17 år gammel, kom i hvert fald senere til at tjene på Bjerringbro.
1734 : BLEV MOSTER IGEN:
Omkring 1. Marts 1734 blev Anne IGEN MOSTER, da lillesøster Anne Marie blev mor til en lille pige, som den 4. Marts i Sønder Nissum Kirke blev døbt og fik navnet Karen. Den 26. samme måned blev den nu 24 år gamle Anne Marie introduceret i Kirken.
(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 146)
I 1734 blev Annes ældste lillesøster Dorthe Cathrine som 25-årig trolovet med den ca. 30 år gamle ridefoged på Søgaard på Holmsland Peder Sørensen. Både trolovelsen den 29. December 1734 og senere brylluppet den 11. Februar 1735 foregik i Sønder Nissum Kirke. Mor Else var på dette tidspunkt blevet 62 år gammel og var tilsyneladende stadig i fuld vigør.
(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 149)
SØGAARD var en større gård, der bestod af en hovedbygning med 3 længer, der desværre blev revet ned efter 1830. Den store ladebygning, der var den sidste rest, brændte ved lynnedlsag i 1844. Borggården, der har været omgiven af volde og grave, som udjævnedes i midten af 1800-tallet, skal have ligget noget vest for det nuværende stuehus på den største af de 4 gårde, som hovedgården blev udstykket i efter 1830. (Trap Danmark, 1904).
Ridefoged var "betegnelse for den person, der paa godsejerens (herremandens) vegne forestod avlingen paa godset, fordelingen af hoveriarbejde, inddrivningen af afgifter osv. (paa krongodserne om en embedsmand, der foruden de nævnte forretninger deltog i udøvelsen af øvrighedsmyndigheden" (ordnet.dk)
Om Peder Sørensens forældre og fødested ved vi intet, men vi ved fra et senere skifte, at han havde 4 søstre, der nu blev Dorthe Cathrines svigerinder. Det var den omkring 30 år gamle Christine Sørensdatter, som på dette tidspunkt endnu var ugift. Og den omkring 22 år gamle Maren Sørensdatter, som ligeledes var ugift i 1734. Samt Mette Sørensdatter, hvis alder ikke kendes. Hun var eller blev senere gift og flyttede til Horsens, hvor familien tilsyneladende mistede kontakten med hende. Det gjaldt også en søster, hvis navn er ukendt, ligesom hendes alder. Hun var eller blev senere gift og flyttede til Føhr, hvorefter kontakten åbenbart også blev ophørte.
1735 : SØSTER DORTHE CATHRINE GIFT og HENDES FØRSTE BARN FØDT:
Den 11. Februar 1735 blev Dorthe Cathrine så copuleret med Peder Sørensen i Sønder Nissum Kirke og samme år nedkom hun med datteren Johanne, der blev døbt den 8. Maj, mens Dorthe Cathrine blev introduceret i Kirken den 24. eller 25. Juni:
(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 150)
Peder Sørensen havde været ansat som Foged på Søgaard siden 1728 og i al denne tid havde gården været ejet af Johanne Nielsdatter Colding - efter hvem Dorthe Cathrine og Peders første barn blev opkaldt. På gården boede måske også ejerens bror Hans Nielsen Colding, der muligvis er den "Monsr. Colding", som senere er blandt fadderne ved sønnen Sørens dåb.
1736 : BLEV IGEN MOSTER:
I Februar 1736 blev søstrene Anne (nu 29 år gammel) og Dorthe Cathrine (27 år) IGEN MOSTRE og mor Else og far Christen igen morforældre, da den nu 26 år gamle søster Anne Marie atter nedkom med en lille pige, som den 11. samme måned blev døbt Anna Paulina Jensdatter Kamp. Den 28. Marts kunne mor Else derpå følge sin datter til introduktion i Kirken.
(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 155)
1737::
Den 13. Oktober 1737 kunne Dorthe Cathrine, som nu boede sammen med sin Ridefoged-mand på Søegaard, få sin tidligere hjemmedøbte søn Søren frembåret i Nysogn Kirke, hvor både naboer og familie var mødt op som faddere. Desværre var præsterne i Husby og Sønder Nissum karrige med at angive fadderne ved enhver dåb i deres kirker, men her i Nysogn kirkebog kan vi se, at en af Dorthe Cathrine's søstre bar hendes barn til dåben. Navnet angives ikke, men mon ikke det var Anne Marie, der jo selv var en gift kone og mor, mens ældste datter Anne optrådte som fadder.
(KB Ringkøbing, Hind, Nysogn: 1732-1776, opslag 78)
Næst samme Dag havde, Ridefogeden Sørensen paa Soegaard - hans Søn Søren til Kirke, tilforn hiemmedøbt. Hans - Kones Syster fra Udstrup bar ham. Monsr. Colding, Peder - Ladefoged, Mogens Brøllund, Anne Brøllund, og Maren(?) - L(?)datter paa Soegaard ware faddere.
"Monsr. Colding" var antagelig - som nævnt ovenfor - Hans Nielsen Colding, bror til ejeren af Søegaard Johanne Nielsdatter Colding.
Sidst i Oktober måned 1737 blev Anne igen MOSTER, da mor Else og far Christens flok af børnebørn blev forøget med en lille dreng, da den nu 27 år gamle søster Anne Marie fødte et måske lidt svageligt barn, som måtte hjemmedøbes med navnet Christen den 29. Oktober samme år, men allerede den 3. November kunne præsenteres i Kirken, hvorefter Anne Marie blev introduceret den 8. December.
(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 160 og 161)
1738:
I 1738 skiftede Peder Sørensen ansættelse og blev Foged på Tim, samt fra 1739 også Birkedommer ved Tim og Fuldmægtig på Timgaard.
Skiftet forårsagede, at den nu 29-årige Dorthe Cathrine måtte sige farvel til Søgaard og med de 2 små børn, 3-årige Johanne og 1 år gamle Søren, flytte til en bolig ved Timgaard, hvor hun nu skulle sørge for et godt og standsmæssigt hjem for sin mand i hans nye position.
TIMGAARD var en meget gammel Hovedgård, som på Peder Sørensens tid ejedes af slægten Sehested. Fra 1722 var overhovedet Niels Jensen Sehested. Han var født i 1685 og altså 53 år, da Peder Sørensen blev antaget. Gården var dog i 1731 til i hvert fald 1733 forpagtet af Mogens Kristensen Thim, som var gift med den i 1731 afdøde Johanne Bertelsdatter Lindvig.
På Peder Sørensens tid var Timgaard vurderet til "56, 55 og 245 tønder hartkorn" (Trap Danmark) og 20 år senere kunne den på en auktion sælges for 24.000 Rd. Gården blev senere revet ned, men den rejste sig oprindeligt på en bred og høj "Borgbanke", der var omgivet af volde og grave. Volden mod øst var dog omkring år 1700 blevet opfyldt og omdannet til en stor have. Bygningen havde været i 4 sammenbyggede fløje i 2 etager, men nordfløjen med kapellet var styrtet sammen i 1710 og ikke blevet genopbygget, så kun de 3 fløje stod på den tid, hvor familien Sørensen boede her. Fløjene var bygget af granit og mursten, ja hovedfløjen fremstod helt opført i granit med gotiske gavle og 2 tårne i hjørnerne ved sidefløjene. Det må have været en statelig bygning og et paradis for børnene, med det store have og voldgravene, hvori der vel har været fisk, samt vidtstrakte marker, hvor Peder vel red rundt for at sørge for at alt stod godt til.
1739: BLEV MOSTER IGEN:
Peder Sørensen blev dette år forfremmet til Fuldmægtig på Timgaard.
I November måned 1739 blev den 32 år gamle Anne igen MOSTER og mor Else og far Christen igen bedsteforældre, da søster Anne Marie og Jens Kamp blev forældre til en lille pige, som den 15. samme måned blev døbt Kiersten Jensdatter. Og i slutningen af året kunne Anne Marie så den 26. December blive introduceret i Kirken på ny.
(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 169)
1740 : BLEV ATTER MOSTER:
Dette år blev den nu 33 år gamle Anne IGEN MOSTER, da hendes ældste lillesøster, den nu 31 år gamle Dorthe Cathrine på Thimgaard, fødte sit og Peder Sørensens 3. barn, der blev døbt Niels Pedersen Sehested.
Nygaard: (”Niels Pedersen Sehested, præst i Janderup, f.1740”) ---- dåbsindførsel ikke fundet i kirkebøger, men årstallet fremgår af Niels Sehesteds gravskrift.
I sin gravskrift beretter Niels senere, at han blev født på Timgaard i 1740, men det har desværre ikke været muligt at finde hans dåb i kirkebogen, måske Dorthe Cathrine har været på besøg hos familie, da hun fik veer, og det ikke har været tilrådeligt at flytte hende eller barnet i den første tid efter fødslen. Niels, som bærer tilnavnet Sehested, blev antagelig opkaldt efter Peder Sørensens arbejdsgiver Niels Jensen Sehested. Måske denne ligefrem har stået fadder til Niels.
Tilsyneladende knyttedes der et særligt bånd mellem Anne og Niels Sehested, der vist nok opholdt sig hos Anne i København, da hun senere døde i 1769, efter at have indsat netop ham som enearving til en pæn kapital - dog efter et mindre fradrag til søster Else Margrethes søn Jens Christian Damgaard (som dog først fødtes langt senere).
1741 var ET SORGENS ÅR, for omkring den 4. Juni DØDE FAR Christen Mogensen Brøllund på Udstrup og mor Else måtte tage tøjlerne, indtil bror Peder Christensen kunne kaldes hjem for at overtage gården. Else var nu 69 år gammel, men af bemærkningerne i det omfattende SKIFTE, der blev foretaget fra den 4. Juli 1741 og et årstid fremover, fremgår det, at hun var knivskarp og havde styr på både gårdens sager og sine børn og svigerbørn. Det lader ikke til, at hun var helt nem at bide skeer med, og hun vidste nok, hvad hun ville, og hvor skabet skulle stå.
Hendes og Christens 5 børn var jo nu nået til skelsår og -alder og endda langt mere end det. Den ældste datter Anne Christensdatter var ved farens død ude at tjene og havde åbenbart længe forsørget sig selv, men hendes udpegede Lavværge fik gennemført, at hun fik et ekstra beløb af boet. ANNE var nu 34 år gammel og fik udbetalt ekstra 10 rigsdaler samt sin "søsterlod" på 32 Rigsdaler, 4 Mark og 1 1/4 Skilling. Et beløb som var sammensat af 20 Rigsdaler, 2 Mark og 15 10/11 Skilling fra det beløb, som indkom ved auktionen over hendes fars ejendele, 3 Rigsdaler og 6 Skilling af en gæld fra svogeren Sr. Peder Sørensen, 8 Rigsdaler, 1 Mark og 10 15/10 Skilling af bror Peder Ustrups gæld, 3 Mark og 12 Skilling af det beløb Magister Schougaard skyldte boet, samt 9 Skilling som Degnen i Huusbye var skyldig og endelig 11 5/3 Skilling, der skyldtes af Niels Stephansen i Nissum.
Også den 32 år gamle Dorthe Cathrine, som ved skiftet blev repræsenteret af sin mand Birkefoged ved Timgaard Peder Sørensen, fik en søsterlod på samme beløb, som var stykket sammen på samme måde. Dette gjaldt også den 31 år gamle Anne Marie, der var repræsenteret af sin mand Jens Andersen Kamp af Gjelstrup, og den yngste Else Margrethe, der var "24 Aar og endnu ugift" og derfor også måtte have udpeget en Værge. Hun fik desuden et ekstra beløb for 6 års løn: 30 Rigsdaler, som mor Else fik gennemført. Som et kuriosum kan nævnes, at de ugifte døtres værge Monsr. Werner Ellerup, Fuldmægtig på Pallisborg, forhørte sig, om de gifte søstre havde medbragt nogen medgift i deres ægteskaber, hvilket begge svigersønner benægtede. Peder Sørensen udtalte, at han "ingen anseelig Medgift" havde modtaget, mens Jens Kamp sagde, at han heller ikke havde modtaget nogen medgift. Det kom altså ikke på tale at sætte et lignende beløb til side til de ugifte døtre, som jo så i stedet fik en lille kompensation på anden vis.
Som den eneste mandlige arving fik bror Peder på 29 år en broderlod på 65 Rigsdaler, 2 Mark og 2 1/2 Skilling.
På 30.te dagen efter far Christens død mødte skiftebehandlerne op på Udstrup for at nedskrive en fuldstændig opgørelse ("Registrering og Wurdering") over boets "effekter". Til stede var foruden mor Else, bror Peder, Anne, Peder Sørensen, svoger Jens Andersen og lillesøster Else Margrethe, også mor Else's Lavværge borgemester Kiær af Ringkøbing og 2 udpegede mænd, Johan Knudsen fra Glistrup og Christen Christensen Korsgaard, begge af Nissum Sogn. Amtmanden over Lundenæs og Bøvling Amter siden 1724 var Christian Hansen Teilmann, der også underskrev alle skiftedokumenterne.
I November måned 1741 må den 34 år gamle Anne igen være blevet MOSTER, da den nu 31 år gamle søster Anne Marie fødte sit og Jens' sjette barn, en lille dreng som blev døbt Anders Jensen. Desværre er kirkebogen så ødelagt, at dåbs-indførslen er forsvundet, men heldigvis ses endnu Anne Marie's introduktion i Nissum Kirke den 31. December.
(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 180)
1742 : BLEV IGEN MOSTER:
I Februar måned blev 35 år gamle Anne igen MOSTER, da ældste lillesøster Dorthe Cathrine fødte sit og Peder Sørensens 4. barn og 2. datter, som den 25. Februar 1742 blev døbt i Tim Kirke på den 3. Søndag i Fasten, den såkaldte Dominica Oculi. Barnet fik navnet Elisabeth, antagelig opkaldt efter Elisabeth Sehested, som var gift med Timgårds herremand Niels Jensen Sehested. Som faddere havde Peder Sørensen indbudt: Niels Ladefoged, Christen Ba???ers hustru, Jørgen Sørgrd. .....s hustru og Anne Nielsdatter i Præstegården.
(KB Ringkøbing, Hind, Tim: 1660-1767, opslag 113)
Den 28. Marts afsluttedes endelig skiftet efter Annes far og blandt andre arvinger satte Peder Sørensen sin underskrift under resultatet - på sin hustrus vegne:
(Skifteprotokol for 1741, opslag 15th)
En sørgelig begivenhed hændte dog også dette år, for den 30. December 1742 blev Annes lille nevø Anders, søster Anne Marie og Jens' lille 1 år, 5 uger og 2 dage gamle søn, begravet i Nissum.
(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 182)
1743: BLEV NU FASTER - SAMT IGEN MOSTER:
Til gengæld blev den nu 36 år gamle Anne FASTER i 1743, da bror Peder's hustru Karen Christensdatter nedkom den 13. Juli, men desværre døde barnet med det samme og blev begravet den 14. Det oplyses ikke i kirkebogen, hvad køn barnet havde, men sorgen må jo have været stor, da det lader til, at den lille ikke blev døbt i tide. Den 31. samme måned blev "Forpagter Peder Christensens Kone paa Udstrup" introduceret i Kirken.
(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 185)
Samme år blev Anne også MOSTER igen, da søster Anne Marie og Jens Andersens lille søn i Gielstrup den 27. September blev hjemmedøbt med navnet Anders. Allerede 2 dage efter kunne Jens præsentere ham i Kirken den 29. September, mens Anne Marie måtte vente til den 27. Oktober, før hun kunne blive introduceret i menigheden.
(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 186)
1744:
Endnu en trist begivenhed skete i familien på Udstrup i 1744, da bror Peder og svigerinde Karen ventede at blive forældre. Men kort før den 5. Juli nedkom Karen med et dødfødt barn, der måtte begraves den 5. Juli, Og samme dag blev også Karen selv begravet.
(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 189)
1745: BLEV MOSTER IGEN:
Til gengæld blev 1745 et glædens år, hvor den nu 38 år gamle Anne igen blev MOSTER, da Dorthe Cathrine i årets første måneder på Tim Herregård, hvor ægtemagen Peder Sørensen var Fuldmægtig, fødte parrets yngste og sidste datter, som på et tidspunkt før den 31. Marts (Måske sidst i Januar, nogle slægtsforskere daterer hendes fødsel til den 30. Januar) blev døbt i Tim Kirke, hvor barnet fik navnet Else Cathrine. Fadderne var "Christen Nielsen, Niels Jepsen(?) - Karen Jegind (eller Karen Degns), Else Mogensen, Jørgen Brogaards Hustrue". - Det var Else Cathrine Sørensen, der skulle blive Asmus' Tip2-oldemor!
(KB Ringkøbing, Hind, Tim: 1744-1774, opslag 2)
Sidst på året blev Anne atter MOSTER, da søster Anne Marie atter nedkom med hendes og Jens' lille søn, som den 14 Oktober ved dåben i Nissum Kirke fik navnet Jens. Og den 5. December samme år blev Anne Marie så introduceret i Kirken.
(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 193 og 194)
1746: BLEV IGEN FASTER:
I Februar 1746 blev den nu 39 år gamle Anne igen FASTER, da bror Peder omsider blev far til et levende barn, en lille pige som den 13. blev døbt Else Cathrine. Den 7. April blev Peders nye hustru Anne Marie Pedersen Qvistgaard så introduceret i Sønder Nissum Kirke efter sin nedkomst.
(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 194 og 195)
1747: BLEV IGEN FASTER:
I slutningen af 1747 blev den nu 40 år gamle Anne atter FASTER da bror Peder blev far til en lille pige, som den 5. November i Sønder Nissum Kirke blev døbt Anne. Den 26. December samme år blev Annes svigerinde introduceret i Kirken.
(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 200 og 201)
1748 : MOR DØD - OG ANNE TIENER I KØBENHAVN:
I løbet af 1748 skete der mange ting - både glædelige og sørgelige. Først blev den nu 41 år gamle Anne atter MOSTER i begyndelsen af April måned, da søster Anne Marie nedkom med en lille pige, som den 3. blev døbt Dorthe Cathrine, opkaldt efter Annes ældste lillesøster og Anne Maries storesøster. - Og mon ikke at Dorthe Cathrine har båret barnet til dåben eller i hvert fald stået fadder? Desværre noterede præsten i Sønder Nissum jo aldrig faddernes navne i kirkebogen. Dernæst kunne Anne måske se sin ældste niece, søster Anne Maries 16 år gamle datter Else Jensdatter (Kamp), blive konfirmeret i Nissum Kirke den 20. (eller 21.?) April. Og den 19. Maj blev så Anne Marie introduceret i Kirken efter den sidste fødsel.
(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 202 og 203)
Vi ved ikke, hvor meget mor Else har deltaget i disse begivenheder. Måske har hun været syg og svagelig, måske sengeliggende. I hvert fald DØDE ELSE PEDERSDATTER den 11. November (ifølge det senere skifte) og blev den 18. November begravet. Hun nåede at blive 76 år gammel.
(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 205)
Allerede den 10. December 1748 mødte Amtmand Christian Teilmann op på Udstrup som Skifteforvalter sammen med 2 vurderingsmænd, Christen Christensen Korsgaard og Christen Nielsen Sudergaard fra Nissum Bye. Og så blev mor Else's efterladenskaber ellers registreret og vurderet i overværelse af hendes børn og arvinger som det var skik og brug. Og mens de ugifte søstre Anne og Else Margrethe måske har deltaget i det første møde, måtte Dorthe Cathrine og Anne Marie sikkert blive hjemme, for de var repræsenteret af deres ægtemænd, som nok skulle sørge for, at resten af arvingerne ikke fik mere end det, der tilkom dem.
Her i 1748 var Anne Christensdatter Brøllund ifølge skiftet "stadig ugift, 41 år gammel" og "tienende i Kiøbenhafn". Også yngste søster Else Margrethe, der nu var 32 år gammel, var stadig ugift og blev først i 1754 gift med Svend Jensen Damgaard i Holstebro og først på dette tidspunkt fik hun sønnen Jens Christian Damgaard. I 1748 tjente Else Margrete imidlertid på Breininggaard (i Brejning Sogn ved Spjald i Vestjylland, midt mellem Ringkøbing, Skjern, Herning og Holstebro).
Annes ældste lillesøster Dorthe Cathrine var nu 39 år gammel og hendes børn med Peder Sørensen, Birkefoged på Timgaard, var i 1748: den nu 13 år gamle Johanne Pedersdatter, den 11 år gamle Søren Lund Pedersen, den 8 år gamle Niels Sehested Pedersen, den 6 år gamle Elisabeth Pedersdatter og den kun 3 år gamle Else Cathrine Pedersdatter Sørensen.
Søster Anne Marie var her i 1748 38 år gammel og havde sammen med Jens Andersen (Kamp) i Gielstrup fået adskillige børn: den 16 år gamle Else Jensdatter som lige var blevet konfirmeret, den 14 år gamle Karen Jensdatter, datteren Anne Pouline som må være død som barn, den 11 år gamle Christen Jensen Gjelstrup, den 9 år gamle Kiersten som vist nok også var død allerede, den lille Anders, som kun havde levet 1 år og efterfulgtes af Anders Jensen på nu 5 år, den 3 år gamle Jens Jensen Kamp Gielstrup, og den nyfødte Dorthe Cathrine Jensdatter, som mormor Else vel lige nåede at se.
Endelig var der bror Peder, som nu sad som forpagter på Udstrup og i andet ægteskab var gift med Anne Marie Pedersdatter Qvistgaard. Han var jo flere gange blevet far til dødfødte eller meget tidligt døde småbørn, men havde dog nu døtrene (Annes niecer): Else Cathrine der nu var 2 år og Anne på kun 1 år.
Skiftebehandlingen over mor Else's bo kom til at forløbe over flere gange i løbet af et års tid, fra selve registreringen og vurderingen den 10. December 1748, over en skiftesamling med afregning efter auktion af Else's efterladenskaber den 8. Januar 1749 og en indkaldelse af krav fra kreditorer og indbetaling af gældsposter med efterfølgende diskution af disse beløb den 19. Juli 1749, til den endelige afslutning af skiftet den 26. Juli samme år.
Af boregistreringen kan vi se, at mor Else ejede en mængde sengeklæder, heriblandt 1 blaa stribet olmerdugs underdyne, vurderet til 3 Rigsdaler og 3 Mark, 1 gulstribet bolster til en anden dyne til samme vurdering, 1 blåstribet til 2 Rigsdaler og 4 Mark, 1 rødstribet olmerdugs hovedpude (2 Mark, 8 Skilling), 1 blåstribet bolster til hovedpuden til 4 Mark, 2 hvide olmerdugs hovedpudebetræk (2 Rigsdaler, 2 Mark, 7 Skilling), 1 grønt omhæng til sengen (1 Rigsdaler og 2 Mark), samt 1 gråt hjemmegjort omhæng med kappe (3 Mark) og 1 rødstribet overdyne til 3 Rigsdaler ..... og sådan fortsætter registreringen med mere sengetøj, inden den går over til småtingene såsom 2 gamle klædesbørster og nogle større ting, såsom et lille malet skab, og Møllers Huspostil, samt 1 Psalmebog og 1 grå wadmels kappe.
Herefter opregnedes "Lintøy": hørgarns lagner og blaargarns dito, 1 blåt forklæde, 2 gamle blaargarns duge til folkebordet (?), håndklæder og andet linned. Hvorefter man gik over til den afdødes "Gang Klæder", der blandt andet bestod i: en "sort Klædes Kjol" (ordnet.dk) og en "sort Klædes Kaabe" (ordnet.dk), og mon ikke hun har brugt disse ved Christens død. Desuden havde hun en "brun Klædes Kjol med sort Plydses Oplæg" og flere "kantusser", som var en lang folderig kvindetrøje med læg i ryggen, der især var brugt som morgen- eller hjemmedragt (ordnet.dk). En af disse var i sort og hvidt "cattuns"stof, et tætvævet bomuldsstof (ordnet.dk), en anden var i sort klæde og endnu en i stribet hjemmevævet stof. Else ejede også et sort Klædes "Skiørt" (altså en nederdel, se ordnet.dk) og et brunt hjemmegjort. Hun havde også en muffe (ordnet.dk) til brug udendørs i kold vejr og et par tøfler (ordnet.dk), som hun vel har brugt indendørs. Mange andre klædestykker var også i hendes eje, de fleste i sorte eller brune farver.
Til alle disse aktiver, der ved auktionen indbragte 74 Rigsdaler, 4 Mark og 13 Skilling, tillagdes en del rede penge, som bror Peder havde erklæret af have modtaget fra mor Else for et beløb af 226 Rigsdaler, 4. Mark og 12 1/2 Skilling. Ialt beløb aktiverne sig til: 268 Rigsdaler, 1 Mark og 8 1/2 Skilling. Men herfra skulle jo trækkes hvad Else kunne skylde rundt omkring. Her var posten især de mange udlæg, som det lader til at Peder har haft i de efter far Christens død forløbne 8 år, hvor Else jo hvert år udtog lidt rede penge og købte noget stof og sygrejer, samt betalte de sædvanlige Offerpenge til Præst og Degn, både ved Påske-, Pinse-, og Juletid.
Der var også nogle udgifter forbundet med mor Else's død og begravelse, som beløb sig til: 25 Rigsdaler, 1 Mark og 2 Skilling. Samt udgifter til skiftebehandlingen, hvor der skulle betales for lønudgifter, papir og auktionsudgifter med videre. Efter alle disse posteringer endte det dog med, at Else efterlod sig den nette sum af 312 Rigsdaler og 13 1/9 Skilling, hvoraf bror Peder fik sin broderlod på 104 Rigsdaler og 4 1/2 Skilling, mens de 4 søstre hver fik en søsterlod på 52 Rigsdaler og 2 1/4 Skilling. - Og således kunne endelig den 26. Juli 1749 skiftet afsluttes og underskrives af "P. Sørensen og Jens Andersen", på deres hustruers vegne, samt af Werner Ellerup på de 2 ugifte søstres vegne og af Peder Christensen Ustrup, som nu først rigtigt var herre i sit eget hus, det af ham siden 1741 forpagtede Udstrup.
1749:
Anne var nu 42 år gammel og ifølge skiftet efter mor Else "tienende i København". Hvor i København ved vi ikke, ligesom vi heller ikke ved hos hvem, Anne "tiente" og hvilken stilling hun indtog i denne husstand. Vi ved heller ikke præcist hvor længe Anne har været i København og måske er det heller ikke denne by, som har været hendes udgangspunkt, da hun kom til Sjælland fra sin vestjyske hjemstavn. Men selvom Anne stadig var ude at tjene, har hun vel efterhånden været et rimeligt godt parti med en samlet arv på 84-85 Rigdaler.
I hvert fald rejste hun på et tidspunkt indenfor de følgede 3-4 år væk fra storbyen for at bo på herregården Aggersvold. Mon hun også gjorde tjeneste her? Og har der været flere tjenestesteder, inden hun havnede her i Hjembæk Sogn, Tuse Herred, Holbæk Amt?
(Historiske kort: Målebordsblad: Dragsholm 1903-1928)
Hovedgården Aggersvold havde ifølge Trap fra 1897: "90 tønder Ager og Engs Hartkorn og 26 tønder med skov. Til selve Hovedgården hørte omtrent 796 Tønder Land, hvoraf 81 var Skov, resten Ager og Eng; desuden omtrent 59 Tønder Hartkorn Fæstegods samt Hjembæk og Jyderup Kirker; en del af Jordtilliggendet lå i Jyderup Sogn". Som man kan forstå ligger Aaggersvold tæt på Jyderup by, blot lidt mod nordøst. Det var forøvrigt netop i Hjembæk Kirke, at Anne senere (i 1753) blev gift med møller Nicolaj Boye fra Frydendal Mølle.
(Aggersvold - Avlsbygning - måske fra Annes tid på Godset? - Foto: cop.Leif Larsson)
Daværende ejer til Aggersvold, Lars Benzon, opførte omkring 1735 en ny hovedbygning, som mellem 1833 og 1835 blev erstattet af den hovedbygning, der stadig står i dag. (Danske herregårde) I mange år havde Aggersvold været i Benzon-familiens eje, sidste ejer var Lars Benzon, der i 1737 havde solgt gården til Herman Leopoldus, som senere blev adlet og tog sig navnet Løvenskiold. Dengang omfattede Aggersvold 416 Tønder Hartkorn med skov, kirke og bøndergods. Herman Leopoldus videregav senere gården til sønnen Severin Løvenskiold, der i 1751 solgte den til Løjtnant Christian Lautrup, som i 1753 solgte godset videre for 23.000 Rigsdaler til Kammerherre Peder Juel. Det skete samme år, som Anne skulle forlade Aggersvold for at blive Møllerfrue i Frydendal Mølle. Peder Juel udvidede Aggersvold med fire gårdes jorder fra byen Høed. Han ejede godset til 1760.
I 1749 blev den 42-årige Anne igen FASTER, da bror Peder blev far til datteren Karen Pedersdatter, som desværre døde samme år.
(KB Ringkøbing, Ulfborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 207)
1750: BLEV IGEN MOSTER - OG FASTER:
Dette år blev Anne som 43-årig endnu engang MOSTER til søster Anne Marie og svoger Jens' lille søn, som blev døbt Adser, men døde samme år. I 1750 blev hun ligeledes påny FASTER, da bror Peder blev far til sønnen Peder Pedersen, som dog også døde samme år.
(KB Ringkøbing, Ulfborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 216)
(KB Ringkøbing, Ulfborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 215)
(KB Ringkøbing, Ulfborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 215)
(KB Ringkøbing, Ulfborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 216)
1752: BLEV ENDNU EN GANG MOSTER:
I 1752 blev den nu 45 år gamle Anne for sidste gang MOSTER til et af søster Anne Maries børn, da den lille Else Jensdatter blev født.
(KB Ringkøbing, Ulfborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 224)
(KB Ringkøbing, Ulfborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 224)
1753: ANNE BLIVER GIFT med Møller NICOLAJ BOYE:
Den nu snart 46 år gamle Anne gjorde muligvis stadig tieneste på Aggersvold Gods hos Løjtnant Christian Lautrup, som dog gik i salgstanker. Måske var Anne derfor begyndt at se sig om efter en ny beskæftigelse eller livsstilling. Hun var vel egentligt et rimeligt godt parti med den samlede arv efter sine forældre på 84-85 Rigsdaler. Som ovenfor nævnt lå Aggersvold tæt ved Jyderup og omkring 12 km fra Godset Frydendal, der idag hedder Torbenfeldt. Ved dette Gods var der en mølle, Frydendahls Mølle, som var fæstet til mølleren Nicolaj Boye, en søn af Birkefogden ved Torbenfeldt Claus Boye. Nicolaj havde i 1733 giftet sig med møllerenken Kirstine Maria Lardatter Wessing(?) og samme år af Frydendals ejer Wibeke Kragh fået Møllen i fæste. Børn havde de ikke fået, men 2 stedbørn fik Nicolaj, stedsønnen Lars Bertelsen, som kom til at tjene i København, og steddatteren Anne Marie Bertelsdatter, som ved moderens død i 1753 var 22 år gammel og boede "hiemme hos stiffaderen".
Hvordan den 46 år gamle Anne har mødt Nicolaj Boye, ved vi ikke, men den 7. Oktober 1753 blev parret viet i Hjembæk Kirke. Måske hastede det med at få kvindelig hjælp i Frydendahls Mølle, for parret blev ikke trolovede, men straks viet, fordi de havde fået kongebrev.
(KB Ringkøbing, Ulfborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 207)
(Hjembæk Kirke - foto cop.: Leif Larsson, 2025)
Hjembæk Kirke ser idag ud som på fotografiet ovenfor, men det gjorde den faktisk også i 1753, da Anne og Nicolaj blev viet her. For Kirken er gammel og har "romansk skib og kor af kampesten, sengotisk tårn og våbenhus og kapel fra 1634. Også Kirkens indre er gammelt: "der er i koret kalkmalerier, som er udført i Morten Malers stil ca. 1400-25, og udsmykning i skib og tårn fra ca. 1500, der afspejler en original udnyttelse af en bloktrykt billedbibel, Biblia pauperum. Altertavle, prædikestol og korbuekrucifiks er udført af Lorentz Jørgensens værksted i 1650'erne." (Læs mere om Kirken her!)
(Hjembæk Kirke - foto cop.: Leif Larsson, 2025)
Herefter flyttede Anne så ind i Frydendahls Mølle, hvor hun efterhånden fandt sig til rette og i løbet af nogle år ligesom sin mand også fik anmodning om at stå fadder til Godsets nyfødte.
(Historiske kort: Målebordsblad: Mørkøv 1911-1936)
Det var vel ikke en helt lille husholdning og ejendom, som Anne nu fik en del af ansvaret for. Der var i hvertfald beskæftiget både en møllerkarl og en tjenestepige, men husholdningen var noget mindre end den på hendes fædrene gård, hvor også mængden af stuer og besætning var en hel del større. Det hedder sig ellers, at "Mølleren ofte var en velstillet mand - eller også blev han det!. Når bønderne fik malet deres korn på møllen, betalte de ikke for arbejdet i rede penge, men i korn inden det blev malet. Fra 1698 kom der nemlig en lov, efter hvilken mølleren skulle bruge en kobber- eller messing-toldkop, som han tog et strøget mål med og som rummede knap 1 liter korn (svarende til ca. 1/18 skæppe). Toldkoppen skulle ikke bare være én, som mølleren fandt passende at bruge - den skulle være kontrolleret og stemplet af myndighederne! Der har alligevel ofte været nogen usikkerhed omkring, hvorvidt mølleren tog det korn til sig selv, som han måtte, eller om han snød lidt. Faktum er at mange møllere var særdeles velhavende. En af dem var Lars Hansen, der havde Frydendal Mølle fra 1763 - han købte det nærved liggende gods Orelund og havde det lige til sin død år 1800" (Fra Jyderup Arkivs facebookside, forfattet af Inge-Lis Guldager Nonboe Madsen).
Men det var altså først efter Nicolaj Boyes død i 1758 og efter at Anne var rejst fra Frydendal. Så om der også i hendes tid har været så stor velstand i møllen, ved vi ikke præcist.
(Frydendal Mølle på et gammelt postkort fra 1909 (kilde og tilladelse: Jyderup Arkiv)
Der lå ved Frydendal Gods dengang hele 2 møller. Nordvest for Gården stod som det ses på kortet ovenfor Frydendals Mølle, der var en såkaldt stubmølle, som nok var yngre end den vandmølle, der også fandtes længere mod sydøst sikkert ved den opdæmmede mølledam. Stubmøllen, der var af træ og blev drejet efter vinden helt nede ved foden/stubben (i modsætning til den hollandske mølle, der senere blev meget udbredt og kun drejede i hatten), blev revet ned i 1918 og stod tilsyneladende lidt nord for nutidens Ringstedvej, og lidt øst for Skamstrupvej. Vandmøllen, som havde tilløb fra søen ved siden af godset, blev antageligt drevet med et overfaldshjul, som kom til at dominere mølledriften fra anden halvdel af 1600-tallet, menes nedlagt i 1934. Her blev vandet ledt hen over toppen på hjulet, og det var her primært vandets vægt på hjulets skovle, der drev det rundt. Vandmølllen skal angivelig være nedlagt i 1934. (Kilde: "Frydendal Mølle" : Fra Jyderup Arkivs facebookside, forfattet af Inge-Lis Guldager Nonboe Madsen).
(Frydendal Vandmølle på et gammelt fotografi (kilde og tilladelse: Jyderup Arkiv)
Hvad angår størrelsen på det hjem, som Anne nu overtog, så ved vi lidt fra skiftet efter Boyes afdøde hustru Kirstine Maria Larsdatter Wessing. Her var der den 29.Marts blevet registreret, at huset rummede en dagligstue, samt et kammer og endnu en stue med et kammer ved siden af. Desuden et køkken med spisekammer. Loftet over møllerne anvendte også, ligesom der på gårdspladsen stod vogne, en plov, lygter og lignende. Der var en have med 9 bistader og herude stod også en slibesten og et trug. I laden lå der byg og rug, samt høstredskaber. Og i stalden, som vel var i en del af huset, var der 4 heste og 4 køer med 2 kalve, samt 10 svin, et gåsepar og 13 får.
Det blev noteret, at både Wand- og Stampemølle var i god stand og intet fejlede. Folkeholdet bestod af en møllersvend og en karl, samt en tjenestepige og en dreng. Møllersvendens seng med klæde og forhæng stod i selve møllen, mens karlen og måske også drengen sov i sengestedet på vandmølleloftet, hvor der var redt op med 2 underdyner, lagner (over- og underlagen) og flere hovedpuder. Heroppe stod også en del værktøj og en vognstang.
Indbo'et i Nicolaj Boyes husholdning bestod i dagligstuen blandt andet af et egetræsbord, en vægbænk og en løs bænk og en række stole, samt en fyrretræskiste og en jernkakkelovn. Herinde var desuden et sengested i egetræ, hvor vel mølleren og hans hustru sov. Det havde gult omhæng og kappe og var redt op med en stribet olmerdugsoverdyne, samt en hvid dyne og lagner og flere puder.
I kammeret ved siden af stod en gammelt egetræsskab med lås og nøgle samt en seng med opredning. Stuen som lå ved siden af, rummede et bord, nogle stole og et klædeskab, samt et sengested med omhæng og kappe. Det var knap så fint opredt, for her var dyner af blaarlærred og vist nok tilsvarende hovedpuder. Herefter lå der endnu et kammer indeholdende et lille slagbord, et spejl og en jernbeslagen kiste, samt en taburet. Herinde var der et gammelt sengested i fyrretræ med omhæng og kappe og 3 stribede underdyner samt 5 hovedpuder. Det kan have været tjenestepigen, der sov her , for ved siden af lå køkkenet med sine mange jerngryder og pander, fade og tallerkener af tin, rivejern, suppefad, en strippe, vandspande og ølkander. Desuden var her lidt sølvtøj - måske kun en enkelt sølvspiseske. I forbindelse med køkkenet var der et lille spisekammer uden større indhold.
Registreringen opregnede også mindst 4-5 duge, men oplyste ikke, hvor disse befandt sig.. Til gengæld blev det noteret, hvad folkeholdet havde tilgode: møllersvenden: 20 Rigsdaler, karlen 30 Rigsdaler, pigen 4. Rigsdaler og drengen 5 Rigsdaler og 2 Mark.
Det var så i disse forhold, som Anne skulle befinde sig de næste mange år. Ti år efter beskrives stedet således i en fæsteprotokol: "Hvilken mølle som er bestaaende af vand og stampe mølle med tilhørende stue og udhuuse, hauge og vænge, samt værmølle med meel og perlegrynqværne, som alt hvis der nu tilligger og med rette bør tilhøre, tillige med hestemølle".
Frydendal Mølle hørte til Frydendal Gods (idag Torbenfeld), som fra 1731 til 1762 ejedes af Generalløjtnant A. Ph von Eynden's enke Vibeke Krag, men hvor meget Anne kom til at se til hende, er vel tvivlsomt. Til gengæld var der en del "mellemledere" og særligt betroede personer med særlige hverv og erhverv, som møllerparret nok omgikkes. I hvert fald var de at finde som faddere - og Anne som gudmor - sammen med andre fra denne skare, når en af deres "ligemænd" havde børn til dåb. Eller de lavere rangerende ønskede at have en mere prominent - og velstillet - fadder til deres barn.
Vi kan her nævne Birkedommer Hiort, Forvalter og Ridefoged på Frydendal Monsieur Niels Schmidt, Gartneren Mons. Charl Freudendahl, Skytten Monsr. Ottho Grandjean og Hollænderen Sr. Neergaard. Samt Tingskriver Sr. Jørgen Pind og Skoleholderen Charl Waltbaum. Måske mødtes disse herrer og deres hustruer nogle gange til selskabelige sammenkomster eller kvinderne mødtes over deres håndarbejder og kvindelige sysler. Mon Anne fra Vestjylland passede ind i dette selskab? Hun kom jo godt nok fra en stor gård med større forhold og besætning end Møllens, og hun kunne både læse og skrive og styre en stor husholdning (mon hun var husholderske på Aggersvold inden hun flyttede til Frydendal og landsbyen Torbenfeld?), så hun har nok kunnet begå sig i et dannet selskab. Senere kan man af skiftet efter Boye se, at der i huset fandtes "adskillige små bøger" udover en lovbog, en tysk Bibel og Brochamns Huus Postil.
I det hele taget ser det ud til, at møller-hjemmet under parrets ægteskab er blevet mere velforsynet med alting, end det var, da Anne kom til.
1754: LIVET I FRYDENDAL MØLLE - og YNGSTE SØSTER GIFT mm. :
Men hvordan gik nu Annes tid her i Frydendal Mølle? Allerede den 23. Januar 1754 var der en festlig begivenhed i Kirken, da Nicolaj Boye var budt til at være fadder for Birkedommer Hiorts lille søn sammen med mange af de ovennævnte fra den velstillede gruppe.
(KB Holbæk A, Tuse, Frydendal: 1720-1771, opslag 145)
Det var imidlertid ikke blot dåbshandlinger, som Anne var med til i Frydendal Kirke. Selvom sognet var lille, skete der konstant nyt, som skulle fejres, bekræftes eller afsluttes i Kirken. Udover de ugentlige prædikener og helligdagene var der meget ofte trolovelser og vielser, utallige børn blev båret til dåben af gudmødre og bistået af skarer af familiemedlemmer og venner. Endnu flere børn døde kort efter, også nogle nybagte mødre måtte begraves, samt selvfølgelig alle de andre - unge som gamle - der på ugentlig basis blev "jordet". Da Møllen ikke lå langt fra Kirken, kunne Anne nemt have fulgt med i al denne aktivitet.
Noget andet, som Anne nok også har deltaget i, var når de nybagte mødre efter karantænetiden atter blev "introduceret i Kirken", eller "holdt deres kirkegang". I hvert fald de gange, hvor Anne kom til at stå som gudmor, virker det oplagt, at hun også var med, når de nye mødre af præsten skulle føres ind i Kirken.
I 1754 blev Annes yngste søster Else Margrethe Brøllund endelig gift, dog først at være blevet trolovet den 7. Marts til Sr. Svend Damgaard i Holstebro. Selvom brudgommen ikke var fra Sønder Nissum, blev både trolovelsen og den senere vielse - den 27. Marts - foretaget i Sønder Nissum Sogn og indført i kirkebogen for dette sogn. Else Margrethe var på dette tidspunkt knap 38 år gammel og Svend Damgaard noget ældre, omkring de 50. Han var desuden enkemand - havde den 4. Marts mistet sin hustru Else Rasmusdatter Fastrup og sad derfor alene tilbage med 3 børn, hvoraf 2 døtre var mindreårige, nemlig Dorthe Cathrine på 16 år og Øllegaard Cathrine på 10 år. Sønnen Rasmus Nikolaj Damgaard var allerede flyttet hjemmefra, han var 22 år gammel og i købmandslære i Ålborg. Man må sige, at det gik hurtigt for Svend Jensen Damgaard at forlove sig og gifte sig efter første hustrus død, alt sammen - samt en skifteforretning den 4. - foregik i Marts måned 1754.
(KB Ringkøbing, Ulfborg, Sønder Nissum: 1684-1771, opslag 228 og 229)
Den 1. November 1754, som var Alle Helgens Dag, stod Annes mand endnu en gang fadder . Denne gang til Seigneur Neergaard, som var "Hollænder" ved Frydendal og nu blevet far til en søn, som blev båret til dåben af "Fru Generalindens Pige Jomfru Rode" (der altså var kammerpige hos ejeren af Frydendal Gods Generalløjtnant A. Ph von Eynden's enke Vibeke Krag).
(KB Holbæk A, Tuse, Frydendal: 1720-1771, opslag 149)
Samme år og samme måned blev den 47 år gamle Anne så MOSTER til søster Else Margrethes nyfødte søn Jens Christian Svendsen Damgaard.
(KB Ringkøbing, Hjerm, Holstebro: 1740-1766, opslag 48)
1755:
I dette år skete der i Skamstrup-Frydendal Sogn en større begivenhed, som vel har beskæftiget tankerne hos alle sognebørnene, da blev nemlig en hel jødisk familie, bestående af far og mor og 6 børn døbt i hovedkirken Skamstrup Kirke den 23. Juli efter nogen tids undervisning og derpå følgende eksaminering. Da de nykonverterede nu alle skulle døbes og have nye, kristne navne, måtte en stor del af Frydendals "honoratiores" stille op som faddere, heriblandt også Nicolai Boye.
(KB Holbæk A, Tuse, Frydendal: 1720-1771, opslag 153)
(KB Holbæk A, Tuse, Frydendal: 1720-1771, opslag 154)
Inden den store dåbshandling kunne finde sted havde alle nabopræsterne holdt møde sammen med Provst Echard Chritop Benzon og med Biskop Herslebs velsignelse vedtaget proceduren. De i Skamstrup Præstegård forsamlede præster var Provst Benzon fra Kundby, Hr David Plesner ra Jyderup og Holmstrup og Hr. Jacob Bagger fra Skamstrup og Frydendal. Fadderne den 23. Juli kom både fra nærområdet Frydendal, Knapstrup, Jyderup og Kundby, samt var tilrejsende fra Kalundborg og Hørby. Fra Frydendal Gods deltog også Birkedommer Hiort og Tingskriver Jørgen Pind.
En sådan sammenstimlen og stor dåbshandling må nok have vakt opsigt på egnen og optaget sindene.
1756: VAR GUDMOR OG FADDER:
I 1756 var det så den nu 49 år gamle Annes tur til at optræde i Kirken som både gudmor og fadder. Første gang var den 14. Marts, som var 2. Søndag i Fasten, hvor Skomager Gudmand Knudsens søn skulle døbes. Det var nu Anne, "Mølleren Sr. Nicolaj Boyes Kiæreste", der holdt barnet over dåben "loed (det) kalde Jørgen". Her er det en almindelig lille håndværker, som har ønsket lidt glans over sin søns dåb, mens resten af fadderne var andre små håndværkere "Hans Muurmester, Jachob Snidker, Jens Glaremester, Thorkild Gundesøn Skomagersvend, alle af Torbenfeld, og Søren Jensen Skomager i Skamstrup".
(KB Holbæk A, Tuse, Frydendal: 1720-1771, opslag 157)
Senere på året stod Anne den 5. December, som var den 2. Søndag i Advent, fadder til Hollænderen Sr. Neergaards lille datter, som blev båret af Birkedommer Hiorts "Kiæreste" og her var der Frydendal-folk, som også var budt til som faddere: Forvalter Niels Schmidt, Tingskriver Sr. Pind, Gartneren Mester Charl Freudendall, og Skiøtten Monsr. Philip.
(KB Holbæk A, Tuse, Frydendal: 1720-1771, opslag 160)
1757: VAR FADDER og FASTER:
Den 23. Januar 1757, som var den 3. Søndag efter Hellig Tre Konger, blev Seigneur Neergaards hustru introduceret, og da Anne havde deltaget i dåben som fadder til barselskvindens datter, har det vel været tænkeligt, at hun nu også stod bi ved dennes introduktion, som måske stadig foregik ved at barselkvinden af sine "veninder" blev ledt til Kirkens våbenhus, hvor præsten så modtog dem og ledte dem ind i kirkerummet til deres vante pladser. Oprindeligt ofrede barselkvinden og hendes følge nu et beløb som betaling til præst og degn.
Påsken faldt først i April måned i 1757 og Skærtorsdag, den 7. April, var Anne igen indbudt til at stå fadder, denne gang til begivenheden, hvor Skoleholderen ved Frydendahl, hæderlige Seignr Charl Waltbaum, der lod sin Kiærestes Søster, som var Kiæreste til Velærværdige Hr. Brunn Sognepræst til Tostrop og Ugerløse Menigheder, holde sin nyfødte søn over dåben. De andre faddere var de os nu så bekendte: Birkedommer Christen Hiort, Hollænderen Seignr. Neergaard, Tingskriver Jørgen Pind og Gartneren Monsr. Charl Freudendahl.
(KB Holbæk A, Tuse, Frydendal: 1720-1771, opslag 162)
Den 11. Maj blev Skoleholderens hustru introduceret i Kirken og mon ikke også at Anne har deltaget i højtideligheden her.
I 1757 blev den nu 50 år gamle Anne FASTER for sidste gang, da bror Peders hustru nedkom med en lille dreng, som blev hjemmedøbt med navnet Chresten og senere præsenteret i Sønder Nissum Kirke. Desværre fik barnet ikke noget langt liv.
(KB Ringkøbing, Ulfborg, Sønder Nissum: 1684-1771, opslag 244)
1758: BRORSØN og senere også BROR DØD :
Allerede i 1758 døde Annes lille nevø Chresten på Udstrup. Den lille dreng blev begravet den 27. Januar fra Sønder Nissum Kirke., samme dag som moderen, Annes svigerinde, blev introduceret.
(KB Ringkøbing, Ulfborg, Sønder Nissum: 1684-1771, opslag 244)
Søndag den 10. September, som var den 16. Søndag efter Trinitatis i 1758, var det Nicolaj Boye, der stod fadder til Søren Sæbechs søn Andreas Christian. Birkedommer Hiorts Kiæreste bar barnet og de øvrige faddere var fra den sædvanlige gruppe af Frydendal folk: Hollænderen Neergaard, Gartner Freudendahl, Fru Generalindens tjener Jens Emborg og Skomager Gudmand Knudsens hustru af Torbenfeld.
(KB Holbæk A, Tuse, Frydendal: 1720-1771, opslag 170)
Det var dog ikke bare en glædelig begivenhed, for 3 dage efter måtte Søren Sæbech begrave sin hustru, sin nyfødte søns mor, den 13. September og kort tid efter - allerede den 15. Oktober - måtte han også lade sin lille søn begrave. Det var desværre ret så hyppigt, at de nyfødte ikke fik et særligt langt liv og en nyfødt uden sin mor har nok ikke haft mange chancer.
Samme år døde Annes bror Peder, "Sr Peder Christensen Brøllund Forpagter paa Ustrup, gl. 46 Aar 3 Uger og 6 Dage" og blev begravet den 25. September på kirkegården i Sønder Nissum, hvor der den dag idag i Kirkens tårnrum findes en gravsten over Peder og hans 3 hustruer.
(KB Ringkøbing, Ulfborg, Sønder Nissum: 1684-1771, opslag 248)
Den 29. Oktober (23. Søndag efter Trinitatis) var det igen Annes tur til at være gudmor og bære Hollænderens barn til dåben, hvor den lille blev delvist opkaldt efter sin gudmor og fik navnet Anne Kirstine. Fadderne var de sædvanlige Monsr. Schmidt, Sr. Pind, Mester Charl Freudendall - men også nogle nye ansigter: studiosus Monsieur Kugler og Skiøtten Msr. Philip Henserath.
(KB Holbæk A, Tuse, Frydendal: 1720-1771, opslag 172)
Heller ikke dette barn fik en lang levetid, men måtte begraves 2 uger efter, den 25. Søndag efter Trinitatis, som var den 12. November 1758.
Endnu en barnedåb kunne det blive til i 1758, hvor Mølleren "Ædle Sr. Boye" var budt til at være fadder for Skoleholder Charl Waltbaums søn Hans Nicolaj. Dåben fandt sted søndag den 10. December, som var den 2. Søndag i Advent, i Frydendal Kirke og barnet blev båret af konen til Degnen til Bringstrup og Sigersted. De andre faddere er velkendte for os: Forvalter Niels Schmidt, Hollænder Sr. Neergaard, Tingskriveren Sr. Pind og Gartner Mester Charl Freudenthal. Heller ikke denne lille dreng nåede at blive ret gammel, men blev begravet den 4. April året efter.
(KB Holbæk A, Tuse, Frydendal: 1720-1771, opslag 172 th)
Endelig endte året 1758 med at "Møllerens Dreng Christian i Frydendal Mølle" stod fadder den 24. December, den 4. Søndag i Advent, til pigebarnet Caren, datter af en os ellers ubekendt person Anders Sørensen af Øere-Huset. Dåben fandt dog sted i Frydendal Kirke og Bryggerpigen Anne Larsdatter fra Godset bar barnet. Faddere var blandt andre Skoleholderens hustru af Baccerop og Søren Rasmussen gaardmand i Bakkerop. Det er ikke sikkert, at Anne har kendt noget videre til disse folk udenfor hendes egen kreds.
(KB Holbæk A, Tuse, Frydendal: 1720-1771, opslag 173)
1759-1760: SVOGER PEDER SØRENSEN DØD :
Muligvis allerede i slutningen af 1759 - og ellers i begyndelsen af 1760 - døde svoger Peder Sørensen, som antagelig ikke nåede at se sønnen Niels Sehested blive student fra Ribe Latinskole og rejse til København for den 31. Juli 1760 at lade sig immatrikulere på Universitetet.
Efter Peders død kunne den nu 50 år gamle søster Dorthe Cathrine ved skifteforretningen nøjes med at få en bekræftelse på den kongelige bevilling til at sidde i uskiftet bo, som ægteparret have erhvervet allerede i 1745. Dorthe Cathrine kunne således nu blive boende med børnene på Rækkergård, hvilket hun gjorde indtil 1765, hvor hun solgte gården til Anders Løbner for 1900 Rigsdaler, vel med en pæn fortjeneste, da den i 1749 var blevet solgt for 1412 Risgdaler. Hvad Peder Sørensen betalte for den, vides desværre ikke.
1760: ÆGTEMAND DØD:
Dette år fik en trist begyndelse for den nu knap 53 år gamle Anne, da hendes ægtemand gennem kun 6 1/2 år døde. Af hvad og hvorledes ved vi ikke, måske har Nicolaj Boye været syg i en periode, måske er der sket en ulykke, måske har han fået en forkølelse, der i den kolde vintertid har udviklet sig til lungebetændelse. Da vi ikke har nogen kirkebogsoptegnelser om at han eller Anne har stået faddere i hele 1759 (mens det skete 3 gange året før, i 1758), kan det tænkes, at Nicolaj har skrantet nogen tid i 1759, for så at dø lige i begyndelsen af Januar 1760. I hvert fald "blev mølleren Nicolai Boye i Frydendahls Mølle begravet" den 14. Januar 1760.
(KB Holbæk A, Tuse, Frydendal: 1720-1771, opslag 180)
Herefter fulgte en travl tid med besøg i mølle og møllehus af registrerings- og vurderingsmænd, samt skifteforvalter og birkeskriver, for ikke at tale om udpegning af værger og kommunikation med Boyes stedsøn Lars Bertelsen i København. Men jeg synes, at der tegner sig et billede af Anne som en handlekraftig og energisk kvinde, som nok forstod sig på at navigere i regnskaber og jura og ikke lade sig overvælde af alt det, der på den tid mest regnedes som mændenes gebet.
Nicolaj Boye må være død den 4. eller 5. Januar, for allerede den 6. Januar 1760 måtte Anne åbne møllehuset for "Ridefogden Niels Schmit ved Frydendahl tillige med 2 Vurderingsmænd: Hans Christian Holst og Jens Andersen Bruun af Torpenfeldt (han var vist nok "Huusmand og Glarmester ifølge en folketælling fra 1771), hvor de i overværelse af Enken med Laugværge Sr. Christian Møller af Strids Mølle, og Birkeskriveren Sr. Pind i Torpenfeld paa Arvingernes Vegne har foretaget og forrettet som følger". Det, der følger er en registrering af alle effekter i huset.
I Stuen stod der et rundt bord i egetræ og en række bænke, samt et "Sengeskab", der vel har været en alkove. Heri var der redt op med en gammel stribet underdyne og en linnedsunderdyne, 2 hovedpuder af "hamp", samt en rødstribet pude og en grønstribet pude og øverst tronede en stribet overdyne. Herinde stod også "en Spindestoel" - mon Anne i ledige stunder har sidder herinde og spundet garn? Eller var det tjenestepigens job?. Herinde var også en jernbilæggerovn og der opbevaredes blandt andet 3 runde krukker med tinlåg, 2 jernlod til en bismervægt, 1 tranlygte med glasruder, 2 malm lysestager og en lysesaks, 1 støvekost og forskellige andre småting.
I Senge Kammeret stod der blandt andet 1 ovalt bord og en spindestoel. Og her fandt man en gammel lovbog, en tysk Bibel, Brochamnds Huus-Postil, 2 psalmebøger og en bønnebog, samt adskillige små bøger. Foruden 4 par tinkopper og en spølskum, samt et lident bord. Og ikke at forglemme en brunmalet skabsseng, hvori der var redt op med 2 stribede bolster underdyner og en stribet olmerdugs overdyne, samt 2 hovedpuder: 1 stribet bolsters hoveddyne og 1 do ulden. Desuden var der et par blaargarns lagner og sengen var pyntet med et gult omhæng med kappe og "tagger"(?). Desuden var der tilsyneladende også et par små gardiner med kappe.
I Køkkenet fandt man både et bradspid og et vaffeljern samt 1 suppeske og 1 kødgaffel og af tin både et "suppefad", 1 fiskefad og 1 aschett plus 3 skeer og 1 thepotte. Mens 2 rivejern var af blik og 3 gryder, samt en pande og en rist var af jern. Herude stod et gammelt bord og en gammel bænk samt 3 skabsbænke og en huggeblok. Der fandtes også øltønder, (mælke)stripper, 1 tranlampe af jern, et gammelt bord, mælkekande, mælkesi, spande, en sigte og en kniv.
I Spisekammeret var der flere øltønder, en kærne med tilbehør, sier og en sigte, 1 kobberpande med låg, 2 messingkedler en stor og en mindre, 3 dritler, em flødebøtte med låg, mælkekander, 1 jerngryde, en smørbøtte og 3 spinderokke.
I Fadeburet var der også overflod: 1 stegefad af tin, samt 3 mindre stegefade af "manggods" (en blanding af tin og bly), 1 suppefad, 4 fiskefade, 2 asietter, 1 dusin tallerkener, 1 dusin dybe tallerkener, samt flere gamle tallerkener, 6 tinskeer, 4 tin lysestager, et lidet fyhrfad, en kobbertragt, en kasserolle med dørslag, samt et kobberdørslag og endnu en mælkebøtte, 1 strygejern med 2 bolte, 1 messing lyseplade, 1 stor tragt af blik, 1 messing fyhrbakke, 1 jernrist, 1 stor kobberkedel med mere. - Man må næsten formode, at møllerparret har ført nogen selskabelighed med alle de tallerkener og fiskefade.
I Den Øverste Stue stod der en malet bænk foran en kiste må lås og nøgle, hvori der befandt sig en rigdom af ikke mindre end 12 blaargarnslagner med pynt. Desuden stod her et brunmalet fyrretræsskab med lås og nøgle, samt 6 sølvskeer, 3 par hørgarnslagner, 2 fine drejels duge, 8 andre duge af drejel, 3 store blaargarnsduge, 11 "folkeduge", 1 1/2 dusin drejels servietter, 2 dusin grå(?) servietter, 1 par hørgarns puder med kniplinger samt 4 par mindre, 2 damaskes duge, 4 drejels duge, 2 dusin "hovedklæder". Endvidere var der i stuen en gammel jernbeslagen egekiste med lås og nøgle, hvori der lå 8 (nøgler?) af hørgarn og 4 af blaargarn, samt 6 stykker af rødt læder(?). En lænestol stod ved siden af en brunt messing thebord, samt en taburet. Her fandtes også 6 spidsglas (iflg.ODS: glas (paa fod), der bliver smallere, spidsere nedadtil) og 6 andre glas. I rummet var der også et malet bord med 2 gueridoner, der iflg. ODS kan være fritstående lysestager, gardiner med kapper, og "1 Pyramide med noget gal. steentøyg" (altså en slags "Amagerhylde" med pynt). Endelig var her også en løjbænk, som iflg. ODS var "en betrukket og polstret bænk, beregnet til at ligge og hvile paa".
I Kammeret næst ved stod der et "madbord" med dug og 1 porcelains thee potte og spølkum (ODS: blev oprindelig brugt som skylleskål (især til afskylning af tekopper i varmt vand inden de skulle bruges). Her stod også en stor Kaffe Kande med nogle porcelainsskeer. Her var også "6 små skilderier", som vel har hængt på væggene. Rummet opvarmedes af en bilæggerovn i jern og herinde sov måske møllerparret selv, for der stod en grønmalet himmelseng, som var opredt med 2 blåstribede bolster underdyner og 2 gamle dyner, 1 linned overdyne med dun og et par pudehynder i blaargarn. -------- Det var dog også skik på landet at have en fin seng stående med alt det fine sengetøj som fremvisning af husets velstand. Så brugtes sengen antagelig kun til evt. gæster. Sengen var forøvrigt forsynet med Cattuns Omhæng (tætvævet bomuldstøj evt. med trykt mønster) med kapper og top.
"Den Salig Mands Gang Klæder" : Nicolai Boye har da været en statelig mand iført en blå nye klædes klædning - men han kunne også vælge denne i grønt hjemmegjort klæde - eller en gammel i sort klæde. En "klædning" bestod af både en kjortel/"kjol" og bukser - og nogle steder også en vest. Desuden ejede han en blå ulden trøje i damask og en grøn dagligtrøje med 16 sølvknapper, samt en grøn hjemmegjort "Cassequing", som var en kosaklignende "kjol" med skøder og lukket foran, nærmest lidt trøjeagtig. Boye kunne også trække i et par lodne bukser med sølvknapper under en af sine mindst 18 skjorter, der kunne pyntes med en af de 2 1/2 dusin kraver, som han ejede. På hovedet kunne han vælge mellem 2 parykker og enten sin nye hat eller den ligeså nye fløjelskasket. 2 dusin mandestrømper kunne tages på, inden han kunne stikke fødderne i et af sine 2 par støvler eller skoene med spænder. Blev han indendøre tøffede han rundt i et par tøfler.
I Wand Mølle Huuset: stod der forskellige arbejdsredskaber, så som solde og halmkurve, samt en huggeblok og en melkiste. Desuden en bænk og en gammel brun seng.
I Drengens Kammer stod der blot et gammelt sengested "med klæder og alt" - her var nok bare hø som madras og måske et par hjemmevævede lagner eller et uldtæppe. Havde der været finere hør- eller linneddyner, havde det nok været nævnt.
På høloftet opbevaredes der tønder med rug og malt, og På det andet loft stod der sække med byg og et par jernbeslagne kister. Flere tønder og en slibesten var her også, samt et bord, harver og en huggeblok - og en gammel harve. Mest specielt stod her en paryk-blok, der var en træform, hvor parykken anbragtes, når den ikke var i brug.
I Kammeret i Gaarden: stod et ovalt slagbord, det vil sige et klapbord, med pilleben, samt en gammel grønmalet himmelseng med gamle gule omhæng opredt med en gammel blaargarns underdyne og en anden underdyne af olmerdug, samt 3 hovedpuder - 2 af blaargarn og 1 af olmerdug - og et par blaargarns lagner. Her stod også en anden seng med 2 gamle underdyner og en overdyne i linned, samt 2 hovedpuder i olmerdug og 1 par blaargarns lagner.
I Gaarden stod en jernbeslagen vogn med grøn kurvefading, samt en anden vogn, 1 plov med tilbehør, 1 harve, nogle kurve og et par høforke.
I Stalden var der som 7 år før 4 heste: 1 sortbrun hoppe på 16 år, 1 hingst (?) på 13 år, 1 blakket 7-års, og en brun 6-års. Af kvæg var der en 10 år gammel sortbroget ko og en "sorthjelmet" på 7 år, en "brunhjemlmet på 7 år og en lignende på 6 år. Her sås også 1 so med 6 2-års grise.
På Vindmøllen fandtes forskellige jernredskaber og 3 halmkurve - samt et sengested med 2 dyner, 3 puder og 1 par blaargarns lagner.
Al denne rigdom endte med at være vurderet til 428 rigsdaler, 2 Mark og 10 Skilling. Både enken Anne med laugværgen Christian Møller og J. Pind på de andre arvingers vegne erklærede sig tilfredse med de 2 vurderingsmænds arbejde og havde ikke mere at tilføje. Men så skulle jo også udgifterne fratrækkes og det var først den arv, som Nicolajs steddatter Anne Marie Bertelsdatter havde til gode efter sin mor og far, den tidligere møller Bertel Mortensen, der var død i 1732. Beløbet var ikke stort, blot 26 Rigsdaler og 4 Mark.
Men så kom repræsentanten for Herskabet på Frydendahls Gods på banen, for de havde et helt års afgift til gode for 1760, hvilket beløb sig til 100 Rigsdaler. Og dertil kom så forskellige fejl og mangler, samt reparationer og lignende vedrørende møllebygningerne. I denne opregning præciseredes også, at møllen skulle drives "efter hollandsk modell", som "er en vindmølletype, som er karakteriseret ved, at kun hatten er bevægelig, i modsætning til forgængeren, stubmøllen, hvor hele møllen drejede om en stub. Mølleværket er installeret i en bygning, hvor skellettet ofte er en trækonstruktion, der kaldes møllekroppen. Denne er i de fleste hollandske møller ottekantet, men der findes også i mindre omfang sekskantede møllekroppe. De hollandske møller findes i to grundtyper: Jordstående med kælenavnet "jordhollænder" og grundmurede med en undermølle i sten og galleri med kælenavnet "gallerihollænder". Begge typer er faststående og forefindes med eller uden kælder." (Læs mere om hollandske møller i Wikipedia).
Der var også andre beløb, som "herskabet" fik noteret i skiftet, så fordringen kom op på 255 Rigsdaler, før andre kreditorer blev hørt. Først var det Sr. Anders Jensen som fremlagde et gældsbevis fra 1756 til hans afdøde morfar Lars Nielsen Kiersgaard på 77 Rigsdaler, hvorfra der blev trukket nogle betalte beløb på ialt 26 Rigsdaler 2 Mark og 15 Skilling, så den fordrede gæld endeligt var på 50 Rigsdaler 3 Mark og 3 Skilling. Et beløb, som Anne bekræftede. Næste post kom fra Købmand og Handelsmand Sr. Sigersted i Holbæk, der afleverede en regning for varer, som Anne og Sr. Pind bekræftede indkøbt til Møllens reparation. Beløbet var her 24 Rigsdaler, 4 Mark og 12 Skilling. Niels Christensen Smed i Bennebo fremviste også en regning for udført smedearbejde, som arvingerne også bekræftede værende på 4 Rigsdaler og 9 Skilling.
Tre tjenestefolk ved Møllen fordrede deres løn for dette år, hvilket også blev bekræftet. Ialt 14 Rigsdaler blev således fordelt mellem Peder Møllersvend med 7 Rigsdaler og 2 Mark; Christian møllerdreng(?) med 3 Rigsdaler og 2 Mark; og Pigen Anne Katrine med 3 Rigsdaler og 2 Mark.
Selv Anne havde en fordring på boet, nemlig betaling for ægtemandens begravelse med "speciel ringning" til 29 Rigsdaler. Desuden ønskede hun et lignende beløb til sin egen begravelse, hvilket også blev tilstået af de øvrige arvingers værger. Den sidste post var betaling for at have annonceret skiftet i aviserne, hvilke havde kostet 1 Rigsdaler, 1 Mark og 8 Skilling. Alle disse poster udgjorde tilsammen 434 Rigsdaler og 2 Mark, hvorfor boet nu havde en gæld på 5 Rigsdaler 5 Mark og 6 Skilling.
Dog lader det til, at Anne fik ret til at føre Møllen videre uden at skulle udrede mere, Således blev skiftet afsluttet og Anne kunne sætte sin egenhændige underskrift under afgørelsen.
(Skifteprotokol for Torbenfeld, Holbæk Amt: 1747-1769, opslag 126 th)
Hvad der ellers skete i 1760:
I 1760 blev Annes nevø Niels Sehested student fra Ribe Latinskole og samme år blev han som 21-årig indskrevet ved Københavns Universitet hos Professor Friis under navnet "Nicol. Seested" (Nicolaus = Niels) , "E Schola Ripensi": Fra Ribe Skole. - Senere lader det til, at Niels Sehested fik et nært forhold til sin Moster Anne, da hun flyttede tilbage til København.
I København skete der en anden hændelse, som kom til at få betydning for Anne, da hendes senere 2. ægtemand netop i april måned 1760 mistede sin hustru og blev enkemand. Hans navn var Oluf Sørensen Brøndby og hans afdøde hustru hed Valborg Mortensdatter, som havde flere børn, der fik arv efter hende. Derfor oprettede han da også et testamente den 27. Januar 1761, sikkert i god tid inden han indgik et nyt ægteskab.
Ole Sørensens hustru døde af "Brøst Syge", 72 år gammel og blev begravet i Vestre Kierkegaard ved Helligaand Kirke den 23. Maj. Hun var altså noget ældre end Ole, der var født omkring år 1700, og i de følgende år ses kommende alene i Helligaand Kirke til kommunion 2 gange om året. (Mens han Fredagen d. 9. November 1759 havde haft følgeskab af sin hustru: "Ole Søfrensen, Qvarteerm. og H". Bopælen er vist også opgivet, men i stærkt forkortet form, som måske kan tydes som Badstuestræde? Både Fredagen den 30. Maj og Fredagen den 7. November 1760 ses kun noteret: "Ole Søfrensen, Qvarteermester", samt vist nok samme adresse.
Ole Sørensen var på dette tidspunkt "Quarteermester ved Conventhuuset", et "almisse-Huus" ifølge Erik Pontoppidans Danske Atlas fra 1764, hvor det beskrives således:
"Det største Almisse-Huus, i samme Egn, ja i den gandske Stad, er Silke-Huset, saa kaldet af Silke-Gaden, i hvilken det ligger, hvor Kong CHRISTIAN IV med stor Omkostning og megen Bygning, havde giort Forsøg paa Silke-Fabrikers Anleggelse. Siden er der af blevet et saa kaldet Convent- eller Samlings-Huus, forstaae til Stadens Huus-Arme og dens Fattiges-Væsen i Almindelighed at besørge, af visse dertil deputerte Embeds-Mænd og fornemme Borger, (140) samt een af Stadens Sogne-Præster. Disse lade ved sedvanligen Collecteurer, indhente og til Husets Inspecteur levere Qvartaliter den frivillige Gave, som enhver Indvaaner haver tegnet sig for, saa og de i Kirkernes eller andre offentlige Husets Bøsser, faldne, item de af faste Capitalers Renter indcasserte Penge. Her lader man sig i ugentlige Sessioner forestille de Huus-Armes foranderlig befundne Trang, til større eller mindre Hielp, saa og modvillige Betlers Paagribelse, Examination og Hensendelse til saadanne Arbeyds-Huse, som tilhøre den Etat, under hvilken de sortere, være sig Borgerskabet, da de henføres til Christianshavns Tugt-Huus, eller Søe-Etaten, da deres Sted er Qvæst-Husets Fabrike, eller Land-Etaten, da de sendes uden for Vester-Port, til den saa kladte Lade-Gaard. Af Convent-Huus Cassen underholdes nu 1320 gamle, og 480 Børn, i alt 1800 Mennisker." (kilde: https://chr4.dk/wp-content/uploads/2022/12/dda20.pdf)
Enten har det været en givtig stilling at være kvartermester her - eller også har Ole Sørensen blot været en driftig mand, for han samlede sig en anselig formue og kunne også tillade sig i sit testamente, som han oprettede året efter, at give ikke mindre end 1050 Rigsdaler til Nikolaj Kirke - dog med den klausul, at renten heraf skulle tilfalde hans søskende, deres børn og børnebørn.
1761:
Annes senere ægtemand nr.2 Oluf Sørensen Brøndby, der som ovenfornævnt var kvartermand i Konventhuset, oprettede sit eget testamente af 27. januar 1761, men senere skulle han og Anne oprette et fælles testamente. Det var dog først på dette tidspunkt (i 1765), at de blev gift og i årene før ses Ole Sørensen gå alene i Helligånd Kirke på kommunionsdagene: både Fredag den 12. Juni og Fredag den 13. November ses i Helligaands Kommunionbog kun noteret: "Ole Sørensen, Qvarteer Mester". Først med adressen "bad..." og derpå med adressen "Kiøb". Samt med antalangivelsen "1" hver gang.
Selv om både Anne og Oluf nu var frie til at gifte sig igen, ved vi ikke noget om, hvornår de mødtes, om de måske har kendt hinanden på forhånd og hvornår præcist Anne er rejst fra Frydendal.
Den 17. August 1761 var det jo efterhånden halvandet år siden døden havde været på besøg i Frydendal Mølle, så sørgetiden må have været forbi og Annes steddatter Anne Marie Bertelsdatter kunne nu blive budt ind som fadder ved dåben af Degnen Carl Waltbaum datter, der kaldtes Charlotte Amalia. I kirkebogen står: "Fadderne ware: Signr. Cronberg til Frydendahls, Forvalter Scgow, Jomfrue Hiorth, Møller-Enkens Daatter, alle af Fryd: Sogn, og Monsr. Kugler fra Bentzons Lund".
(KB Holbæk A, Tuse, Frydendal: 1720-1771, opslag 193)
Den 22. November samme år optrådte Anne Marie som gudmor til Rasmus Hansen Hiulmands ene tvillingedatter Maren, der nævnes "baaret af Madme Boyes Daatter", mens den anden kaldet Johanne Catharina blev frembåret af Jomfru Hiort.
(KB Holbæk A, Tuse, Frydendal: 1720-1771, opslag 195)
1762:
I 1762 kom der efter de fleste oplysninger om Frydendal en ny ejer af Godset, da Vibeke Krag solgte ejendommen til Amtmand Bartholomæus Bertelsen de Cederfeld, men i 1763 er det en Johan Cronberg, der står som Godsets ejer.
Den 5. September 1762 var den nu 55 år gamle Annes steddatter Anne Marie igen gudmor, denne gang til Unge Niels Nielsen i Schamstrups søn Lars. I kirkebogen står: "..Barn til Daaben, som blev frembaaret af Madame Boyes Daatter ibid.". "Ibidem" betyder: "samme steds" og det tyder på, at Anne Marie nu er flyttet til Skamstrup. Måske er også Anne allerede flyttet fra Møllen, selvom et fæstebrev på et hus i Skamstrup først er indført i fæsteprotokollen året efter.
(KB Holbæk A, Tuse, Frydendal: 1720-1771, opslag 199)
I 1762 ses Annes kommende ægtemand stadig alene ved kommunionen i Helligaand Kirke, hvor han er noteret Fredag den 21. Maj som "Ole Sørensen, Qvarteerm. h Conv. - 1- bads.." og Fredag den 5. November som "Ole Sørensen Qvarteermester - 1 Kiøb".
1763: FLYTNING --- SVOGER DØD :
Allerede den 3. Januar 1763 kunne det gøres vitterligt, at Anne havdeforladt Frydendal Mølle og at en ny møller var tiltrådt. I Fæsteprotokollen kan man læse: "Jeg Johan Cronberg til Frydendahl kiender og hermed vitterliggiør at have stædt og fæst som jeg hermed stæder og fæster til friekarl velagte Lars Hansen, født i Krøgerup paa Knabstrup Gods, og hans nu til ægte havende hustru Anna Margaretha Pedersdatter, en mig tilhørende mølle Frydendahls Mølle kaldet, som Sl: Nicolay Boye sidst beboede og fra døde og hans efterlevende enke godvillig haver afstaaet. Hvilken mølle som er bestaaende af vand og stampe mølle med tilhørende stue og udhuuse, hauge og vænge, samt værmølle med meel og perlegrynqværne, som alt hvis der nu tilligger og med rette bør tilhøre, tillige med hestemølle".
(Fæsteprotokol for Torbenfeld, Holbæk Amt: 1719-1771, opslag 223)
Anne og Anne Marie fraflyttede altså møllehuset og drog den korte vej til Skamstrup for at slå sig ned her. I Fæsteprotokollen for Frydendal (Torbenfeld) blev der den 4. Februar 1763 bekendtgjort, at et nyt fæsteforhold havde fundet sted. Her står: "Jeg Johan Cronberg til Frydendahl kiender og hermed vitterliggiør at have stædt og fæst som jeg og stæder og fæster til enken Madame Sl: Boyes fra Frydendahls Mølle, det hus i Schamstrup Sogn og Bye, som den constituerede birkeskriver Otto Grandjean sidst beboede og er fragaaet".
(Fæsteprotokol for Torbenfeld, Holbæk Amt: 1719-1771, opslag 223)
Den 4. April samme år var det så Annes tjenestepige i Skamstrup, der stod fadder, som man kan læse i kirkebogen: "Faddere ware .... Madam Boyes Pige Maren Thomaedtr., alle af Schamstrup".
Den 28. Juni 1763 døde svoger Svend Jensen Damgaard, søster Else Margrethes mand, 60 år gammel og blev begravet den 4. Juli fra Holstebro Kirke. Han efterlod sig den nu 47 år gamle hustru og den 9-årige søn, nevøen Jens Christian Damgaard, som Anne senere skulle betænke i sit testamente.
(KB Ringkøbing, Hjerm, Holstebro: 1740-1766, opslag 115)
Den 31. Juli 1763 var Anne Marie igen gudmor til et barn "til Daaben, blev frembaaret af Mad. Boyes Daatter Jomfrue Møller og blev kaldet Jens".
(KB Holbæk A, Tuse, Frydendal: 1720-1771, opslag 207)
I 1763 ses Annes kommende ægtemand Ole Sørensen stadig alene ved kommunionen i Helligaand Kirke Søndag den 15. Maj: Ole Sørensen Qvart:Mester - 1 Kiøb" og Fredagen den 28. Oktober: "Ole Sørensen - 1 Knab". - Er han flyttet til Knabrostræde mon?
1764:
I 1764 ved vi ikke, hvor Anne befinder sig. Er hun måske allerede rejst til København? Hun kan jo også have taget tjeneste eller fået logi hos Ole Sørensen, men Fredagen den 1. Juni er han i hvert fald alene til kommunionen i Helligaand Kirke: Ole Sørensen - 1 Knab". - Enten er Annes kommende ægtemand nu fratrådt sin stilling som Qvartermester - han er vel også omkring 64-65 år gammel, så det lyder vel ikke usandsynligt. Han kan også været blevet syg og svagelig, for han ses ikke senere på året og heller ikke det næste år som deltager i kommunionen; og ved hans død i 1766 angives dødsårsagen som svindsot, så man kan måske formode, at han allerede nu har været syg? Der er dog også den mulighed, at de sidste indførsler i kirkebogen omtaler en helt anden Ole Sørensen, en person med et andet erhverv? Navnet er jo ikke helt ualmindeligt.
Det samme gælder jo Annes navn, så om det er hende, der flere steder nævnes i kirkebogen, er svært at vide. Tilsyneladende er der tale om tjenestepige med navnet Anne Christensdatter, men Anne har jo også skulle tjene til sit udkomme - med mindre arven fra møllen har været stor nok til, at dette ikke behøvedes.
Man kan jo spekulere på, hvordan Anne fra Udstrup kunne havne i København, hos en kvartermester fra Brøndby. Men der er måske en trolig forklaring på dette, eftersom Ole Sørensen Brøndbye i 1758 i et testamente i Danske Kancelli har modtaget arveafkald fra nogle af hustruen Valborg Mortensdatters arvinger. Der var tale om en Maren Madsdatter Skyldal og hendes ægtemand Jens Sørensen Viingaard af Lemvig! Ifølge hjemmesiden Kronjyder (forfatter Bent Bjerre Bach) havde Jens Wingaard den 22. April 1746 fået borgerskab i Lemvig som "hvidfarver" og året før et skøde på en gård i Strandgaden i samme by. Jens Sørensens svoger var byfogeden i Lemvig Jens Gregersen Lang og Annes mor (Else Pedersdatter Schmidt) var jo født i Lemvig og der var fra mormorens side (Anne Christensdatter Jegind) stærke forbindelser til de gamle slægter i Lemvig, så det er måske ad denne vej, at Anne efter tiden på Frydendal har søgt mod bekendte i København.
I Oktober 1764 viser det sig dog, at Anne stadig er i Skamstrup, da hun i det nedenforomtalte skifte benævnes "Madame Anne Christen Dotter salig Nicolai Boyes udi Schamstrup".
Den 11. Oktober 1764 døde imidlertid Annes og Boyes steddatter Anne... Ja hun benævnes tidligere: Anne Marie, men ved sin død og i det senere skifte som: Anne Cathrine. Hendes efternavn ændres også, fra Bertelsdatter til: Hansdatter. Det virker noget mærkeligt, men Anne Marie forsvinder fra kilderne samtidig med at Anne Cathrine, hvis fødsel ikke umiddelbart har kunnet findes, dukker op, da hun den 29. Maj 1764 blev viet i Skamstrup Kirke til "Seigneur Christen Jørgensen Møller fra Strids Mølle". Her benævnes bruden "Jomfrue Anna Catharina Hansen af Schamstrup".
Anne Cathrine døde altså den 11. Oktober og blev begravet på Viskinge Kirkegård Onsdag den 17. Oktober. Herefter kunne skifteforretningen begynde den 18. Oktober og i afskriften herfra (se nedenfor) kaldes Anne Christensdatter for Christen Møllers Svigermoder og i en senere bekræftelse på slægtskabet (se nedenfor) kaldes Anne Cathrine for Nicolai Boyes "StifDotter" og dermed altså også Anne Christensdatters steddatter.
Skiftet foregik efter fælles overenskomst og udmøntedes i, at Anne - fald hun skulle overleve svigersønnen Christen Jørgensen Møller - skulle have udbetalt en sum af 100 Rigsdaler, men ellers i sin levetid årlig skulle have udbetalt renterne heraf, beløbende sig til 5 Risgdaler. Og disse renter blev punktligt udbetalt og Anne kvitterede med tak derfor både den 1. Oktober 1765, i 1766, i 1767 og den 4. Oktober 1768.
Hvis Christen Møller skulle overleve Anne, skulle de 100 Rigsdaler tilsyneladende overgå til ham og Annes arvinger kunne ikke gøre krav på hverken renter eller beløb.
Det er bemærkelsesværdigt, at Annes ældste nevø, Søren Lund Pedersen, som ellers levede i Jylland, under skiftesagen var på Sjælland og som "antagen" Lavværge underskrev skiftet foretaget i Strids Mølle. At Anne ikke senere indsatte ham som sin arving, men derimod lillebroderen Niels Sehested Pedersen, kan undre. Men da var Søren Lund sikkert godt i vej som forvalter af herregårde, mens Niels Sehested først skulle til at etablere sig som præst.
1765: BLEV GIFT 2.GANG :
Den 1. Oktober 1765 modtog Anne sine renter af arven efter steddatteren Anne (Marie/Cathrine) og kvitterede således "denne Rente er mig betalt af Møller mod 5 Rigsdaler. A: 1765 den første Octobr - Anna Salig Bøyes".
Den 19. December 1765 blev Anne og Ole viet! Begivenheden er indført i Trinitatis kirkebog, men vielsen foregik hjemme hos en nabo, Bager Meyer. I Kirkebogen står: !Ao 1765 ... d. 19. Dec. bliver Ole Sørensen, Enkemand, og Anne Christensdatter, Nicolaj Boye Møllers Enke, wiede i Huuset til Bager Meyer i Lille Kjøbmagergade".
(KB Kb.A, Sokkelund, Trinitatis, 1742-1833, opslag 40)
1766: OPRETTET FÆLLES TESTAMENTE og 2.ÆGTEMAND DØD:
Den 30. April 1766 oprettede Anne Christensdatter Ustrup i København et fælles testamente med sin nye ægtemand Oluf Sørensen Brøndby, som døde kort tid efter. Anne overlevede ham dog nogle år.
Testamentet lød således: "Vii Christian den Syvende af Guds Naade Konge til Danmark og Norge, de Wenders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsteen, Stormarn og Ditmarsken, Greve udi Oldenborg og Delmenhorst, giøre alle witterligt, at eftersom hos Os allerunderdanigst er bleven ansøgt og begieret allernaadigste Confirmation paa efter skreven Paaskrivelse lydende Ord efter andet, som følger:
... den Hellig Trefoldigheds Navn hans underskrevne Børnløse Ægtefolk og .... følge ... Testamente paa Kongelig Allernaadigst Approbation, nemlig: Jeg Ole Sørensen Brøndbye forrige Qvarteer Mester ved Convent Huuset og ieg Anna Christens Dotter Usterup begge aldrende folk uden Livsarvinger:
At naar det behager den Allerhøyeste at bortkalde Een af os, skal den længstlevende besidde den liden Efterladenskab vi haver rørende eller urørende uden Rettens Meddels Forseigling eller Registrering som sit eget, skulle den længstlevende af os døe uden nyt Ægteskab, da skal vores efterladte Boe deeles mellem begge vores Arvinger efter Loven, men skulle den længstlevende faa i Sinde af forandre sig, da skal den først betale til den afdødes Arvinger 90 Rdlr ..... Rigsdaler, hvorimod den afdødes Arvinger skal være fornøyet.Til Bekræftelse under begge vore Hænder og Signatur, ombeder .. underskrevne herværende gode Wenner, som har hørt, at dette Testamente tydeligen er bleve oplæst for os begge, og vi dermed var fornøyede, wille med os til Witterlighed underskrive og forsegle. Datum Kiøbenhavn den 30te April 1766. - Ole Sørensen Brøndbye (L.S.) - Anne Sørens Datter Brøndbye (L.S.) (NB "SørensDatter" Må da være en skrivefejl i skifteprotokol kopien) - At Ole Sørensen Brøndbye og Hustru Anne Christens Datter Usterup i dag haver med Velberaad i Hu og fuld Forstand oprettet ovenstående Testamente i vores Paahør og Overværelse, det tilstaar vi hermed, og derfor sammen med dennem efter Begiering til Witterlighed underskriver - Kiøbenhavn die & Anno ut supra. C. Falck Borger og Urtekræmmer (L.S.) - Lars Schaltz Stadens Kornskriver (L.S.)
Da saafremt fornævnte Ole Sørensen Brøndbye og hans Hustrue Anne Sørens Dotter Brøndbye (NB igen en kopifejl!) af Wor Kongelige Residentz Stad Kiøbenhavn sig ingen Livs Arvinger paa enten af Siderne efterlader, ville vi forskrevne Forskrivelse udi alle deres Ord, Clausuler og Puncter, saasom samme hvor er indført finder, Allernaadigst have confirmeret og stadfæstet, saa og hermed confirmere og stadfæste, ieg setter og (???) tiende Penge, samt ved anden Os tilkommende Arve Afkalds Rettighed i alle Maader uforkrænket. Førbydendes eller og angiver herimod, eftersom forskrevet staar, at hendes eller udi nogen Maader Forfang at giøre, under Wor Hyldest og Naade givet paa Wort Slot Frederiksborg den 16 May 1766. - Under Vor Kongelig Haand og Signet. -
Christian R. / (L.S.) / O. Thott.
Ole Sørensen Brøndbye af Kiøbenhavn og Hustrue, Confirmation paa deres med hinanden og Rettens Forskrivelse. . #
Den 5. Maj 1766 blev "Ole Sørensen Brøndbye, Qvarteermester paa Kiøbmagergade, 66 Aar gl, død af "Svendsott" begravet her i Kierkegaarden" ved Helligaand Kirke. Og Anne blev så endnu engang enke.
(KB Kb.A, Sokkelund, Helligånd, 1757-1813, opslag 46)
Det lader til, at Anne ret hurtigt flyttede til Studiestræde og det er måske hende, som Onsdagen den 7. Maj går til kommunion i Vor Frue Kirke anført som "Afg: Ole Sørensens Muursv E: i Stud.str". Ole kan jo godt have været murer af profession, inden han blev udnævnt til kvartermester. Men helt sikre på, at det er "vor" Ole og Anne ("E:" for enke!), kan vi jo ikke være. Samme optegnelse ses forøvrigt også for Fredagen den 17. Oktober.
Det fælles testamente, som ægtefællerne havde fået skrevet den 30. April, blev stadsfæstet den 16. Maj samme år.
I 1766 - antagelig i begyndelsen af Oktober måned - modtog Anne sine renter af arven efter steddatteren Anne (Marie/Cathrine) og kvitterede således "denne Rente er mig til ald takke betalt med 5 Rigsdaler. - Anna Salig Sørensen".
1767:
Også Fredagen den 6. Marts og Onsdagen den 17. Jnui 1767 optræder en enke efter "Afg: Ole Sørensen" i kommunionsbogen for Vor Frue Kirke. Om der er tale om Anne begge gange, er usikkert, ligesom der kan rejses tvivl om indførslen Onsdagen den 7. Oktober: "Afg: Ole Sørensens (står der heste Prang:?) E(nke), Stud: str". Dog er det netop Vor Frue Kirke, som Anne med sin bolig i Studiestræde hører til. Og her havde hun lejet sig ind i Murermester Svendsens Gård.
I 1767 - antagelig i begyndelsen af Oktober måned - modtog Anne sine renter af arven efter steddatteren Anne (Marie/Cathrine) og kvitterede således "denne Rente er mig betalt til alt takke, hvorfor qvitteres med 5 Rigsdaler. A: 1767 - Anne Sl Sørensen".
1768:
Onsdagen den 11. Maj 1768 ses igen i Vor Frue Kirkes kommunionbog "Afg: Ole Sørensens, Muursv E: ...str" og Onsdagen den 7. November: "Afg: Ole Sørensens Muursv: E i B:str". Måske Anne igen? I hvert fald er det først året efter, at hun dør og her noteres som boende i Studiestræde.
Den 4. Oktober 1768 modtog Anne sine renter af arven efter steddatteren Anne (Marie/Cathrine) og kvitterede således "Renten er mig betalt, hvorfor qvitteres, 5 Rigsdaler. - Anna Sl. Sørensen den 4. Octobr 1768."
1769: SØSTER DØD og ANNE SELV DØD :
Den 18. Marts 1769 døde Annes og Dorthe Cathrines yngste søster Else Margrethe, gift Damgaard i Holstebro. Hun blev kun 49 år gammel og blev begravet den 25. Marts. Hun efterlod sig den nu 15 år gamle søn Jens Christian Damgaard, som på et tidspunkt kom til at bo hos sin fætter, Dorthe Cathrines søn Niels Sehested.
(KB Ringkøbing, Hjerm, Holstebro: 1765-1815, opslag 28)
I løbet af foråret 1769 må Anne have følt sig sløj og svag, for den 20. Juni oprettede hun igen et testamente, denne gang helt for sig selv, hvori hun angav ægtemandens mange nevøer og niecer som hans arvinger, mens hendes egne kun var 2, nemlig afdøde søster Ele Margrethes søn Jens Christian Damsgaard på 15 år, "i Ribe Latinskole" - så nogle informationer har da bevæget sig mellem søstrene.
Den anden arving var "Niels Sehested, student", fordi Anne i testamentet lod skrive "2) søster Dorthe Cathrine Christensdatter, død, var gift med Peder Sørensen". Mærkeligt, da Dorthe Cathrine jo først døde langt senere, mens svogeren var død for flere år siden..
Den 20. Juni fik Anne altså udfærdiget sit testamente således på forud udfyldt formular:
"Vi Christian den Syvende af Guds Naade Konge til Danmark og Norge, de Wenders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsteen, Stormarn og Ditmarsken, Greve udi Oldenborg og Delmerhorst, giøre alle vitterligt, at eftersom hos os allerunderdanigst er bleven ansøgt og begieret wores allernaadigste Confirmation paa efterskrevne forskrivelse lydende Ord efter andet som følger:
"Da min og min Salig Mands afgangne Ole Sørensen Brøndbyes fælleds Boe i følge det imellem os den 30. April 1766 oprettede, og af hans Kongelige Majestæt allernaadigst confirmerede Testamente skal efter begge vores dødelige Afgang deeles imellem begges Arvinger.
Jeg altsaa haver ikkun frie Disposition over den halve Boe, hvilken efter Loven tilfalder mine nærmeste Arvinger, men som ieg haver ingen Livsarvinger, og de som mig efter min Død skal arve, er saa mange, at ... ikkun det lidet, naar det i mange Lodder skulle uddeeles, saa haver ieg i Henseende hertil, som og i Betragtning af min tiltagne Alder og Svaghed villet tilkiendegive min sidste Villie, hvorledes med mest Efterladenskab skal forholdes efter min Død, og dette Testamente og Forskrivning i allerunderdanigst Haab, at samme nyder Kongelig allernaadigst Confirmation, willet oprette:
Og er altsaa min Willie med Velberaad i Hue og Overlæg, at den Deel af min og min Salig Mands Boe, som efter at Gielden er betalt, kunne tilfalde mine Arvinger efter Loven, skal deeles saaledes:
1) Giver ieg til Christians Pleie Huus 200 Rdlr, siger Toe Hundrede Rigsdaler Dansk Courant, hvoraf de Fattige aarligen nyder Hielp til deres Underholdning-
2) Min afgangne Syster Else Margrethe, som har været gift med afgangne Svend Damgaard i Holstebroe, hendes efterlevende Søn Jens Christian Damgaard, som nu gaar i Riber Skoele, nyder 200 Rigsdaler.
3) Min Pige Inger Albrechts Dotter, i fald hun er i min Tieneste, naar jeg ved Døden skulle afgaae, nyder 20 Rdlr, siger Tive Rigsdaler;
og 4) min Syster Dorothea Catharina afgangne Peder Sørensens, hendes Søn Studiosus Sr. Niels Seested giver og testamenterer ieg Resten af mine efterladende Midler, intet undtagen.
Til Bekræftelse haver ieg denne min sidste Willie egenhændig underskrevet og forseiglet, samt om..... Muurmester Sr. Svendsen og Procurator Woesemoese med mig til Witterlighed at underskrive og forseigle. Kiøbenhavn den 20de Junii 1769.
Anna Sal. Sørensen Brøndbye (L.S.) - Til Witterlighed efter Begiering underskriver og forseigler J. Svendsen (L.S.) , C. Woesemoese (L.S)
Da saafremt fornævnte Anna afgangne Ole Sørensen Brøndbyes Efterleverske af Wores Kongelige ResidentzStad Kiøbenhavn sig ingen Livsarvinger efterlader; wille Wi foreskrevne Forskrivelse udi alle dens Ord, Clausuler og Puncter, saasom de haver ... indført findes allernaadigst haver Confirmeret og stadfæstet, saa og hermed Confirmers og stafæstes. Dog si... og tienende Penge, samt alle andre os tilkommende Arvefalds Rettighed i aller Maader uforkrænket. Forbydende alle og enhver hermed efter som forskrevet staar, at hendes Willie udi nogen Maade for.... at giøre under Vor Hyldest og Naade. Givet paa Vort Slot Christiansborg i Wores Kongelig ResidentzStad Kiøbenhavn den 21. Julii 1769.
Under Vort Signet (L.S.) - Efter Hands Kongelig Majestæts Allernaadigste Ordre og Befaling - O. Thott. /
Den 27. Juni 1769 DØDE ANNE i København, hvor hun - i hvert fald her til sidst - havde boet i Studiestræde. Den 30. Juni blev Anne begravet "Paa Kirkeg. ---" ved Vor Frue Kirke. - Og efter hendes død fulgte et langvarigt og indviklet skifte, som vil blive behandlet nedenfor. Som eksekutor havde hun indsat sin nevø, søster Dorthe Cathrines søn, Niels Sehested Pedersen!
(KB Kb.A, Sokkelund, Vor Frue, 1727-1776, opslag 202)
Samme dag som Anne døde om morgenen, anmeldtes dødsfaldet og den 29 år gamle Niels Sehested anmodede Københavns Kommunes fuldmægtige om "at tage dødsboet i behandling". Skiftekommissionen præsideredes af Johan Christian von Schrödersee, der blandt andet var Kongelig Conference Raad og Borgermester i København, Hans Nicolai Nissen, som var Etatsråd, Rådmand og Rådstueskriver, Andreas Storp, Rådmand, og Ancher Andreassøn Suhm, Etatsråd, Assessor ved Højesteret og Byfoged i København. (Læs transkription af Skiftet her!)
Registrering og forsegling af boet, den 27. Juni 1769:
Senere på dagen mødte så Fogedtjener Lars Lund op i Annes bolig, i J. Svendsens Gaard i Studiestræde, for at foretage en foreløbig gennemgang af boet og forsegle dragkister, kasser og rum. Til stede var "Requirenten", altså Niels Sehested, som tilkendegav at være "Testamente-Indsadt" arving, samt Annes tjenestepige Inger Albrechtsdatter.
En hurtig gennemgang af huset åbenbarede: I Stuen: En dragkiste i fyrrtræ, hvorfra blev udtaget ""til Rettens Bevaring" Annes testamente, forfattet den 20. Juni og underskrevet af vitterlighedsvidnerne Murermester Svendsen og Procurator Sr. Wosemoese. Da Niels heri var indsat som arving fik han overladt 120 Rigsdaler, hvorefter dragkisten blev forseglet. I stuen fandtes desuden en mindre dragkiste, 2 spejle i sorte rammer, 6 fag gardiner og 6 med kapper, et spejl i brun ramme, 8 billeder, et bord med 2 fløje, et andet bord, et syskrin, 6 bøger, et stueur i grønt fouteral, en asketræs dragkiste, som blev forseglet, og et ligeledes forseglet "Tressour" (= Tresur/Tresor: et skab eller skrin til opbevaring af prydgenstande og kostbarheder). Desuden "6 Stykker Alabast", et skab med 2 døre, 2 tin thepotter, 2 sølvspiseskeer, en sølv theske, 8 glas, en messing bordklokke, 12 par thekopper, en sten thepotte, 2 mælkekander, en messing kaffekande og en "Top Seng" med omhæng i lærred og 5 dyner, 5 puder, et par lagner, en lænestol, 2 gamle stole og 2 stolehynder, samt et thebord.
I Gården fandtes en grønmalet kiste, og et lignende skrin, som begge blev forseglede.
I Køkkenet var der 10 fade i tin, 20 tintallerkener, 4 "Sarsirkener" (som var små fade eller skåle, for eksempel til smør), 4 tinlysestager, en sukkerbøsse, et saltkar, en thepotte af kobber, 3 kedeler, en tærtepande med låg, en kasserolle med låg, et dørslag, et rivejern i messing, et kobberfyrfad, et dørslag, 2 kobber thekedler, 2 messing fyrbækkener, 2 strygejern i messing og et i jern, og 2 messing lyseplader. Desuden en malm morter med støder, 2 messing kedler, et messing bækken, en malmgryde og et krus med tinlåg. Samt forskellige sager af jern: 2 gryder, 2 riste, et stegespid, et vaffeljern, en kokkekniv, en køkkenøkse, en jernpande, en vægt, en ildtang, en skovl, 2 lysesakse, en "Bakkelse Sporre" (kagespore), 4 stykker bliktøj, 12 stentallerkener, 4 fade, og som det sidste: en spand med jernbånd.
I Pigens Kammer stod en slagbænk med 4 dyner, 2 puder go et par lagner. Desuden var der her en kiste med mere sengetøj (4 dyner) og 1 pude. Her stod også en feltseng, en garnvinde, en spinderok, en haspe, en klædeskurv, en stor bliklygte, 4 grynbøtter, 2 hegler og en håndlygte.
I Gården - der har altså været mere end én gårdsplads ved Annes bolig - stod nogle forskellige baljer, en spand og et hakkebrædt.
Efter denne gennemgang og forseglingerne sluttede skiftefogedens besøg og en vurderingssag blev fastsat til den 2. August samme år. Ifølge ovennævnte fortegnelse ser det jo ikke ud til, at Anne Christensdatter havde meget at råde over og efterlade, men indholdet af alle de forseglede dragkister og kasser kommer senere for en dag, når vurderingen skal foretages og da er indholdet både mangfoldigt og nogle gange kostbart.
Man forbløffes umiddelbart over det store indbo, som da kommer for en dag og ser for sig Anne som værtinde ved en større bespisning, så mange tallerkener, thekopper, fade og skåle indeholder boet. Er det mon rester fra Ole Sørensens virke som kvartermester ved Conventhuset, hvor han måske har stået for bespisningen af de fattige? Eller har stillingen været så prominent, at han har haft fine gæster, der skulle beværtes med finere retter? Og har mon Anne gentlig haft del i dette? Var hun hans husholderske i starten og stod for en større husholdning her? Eller stammer det meste fra hendes tid i Frydendal Mølle? Boet efter Nicolaj Boye var vist ikke så omfangsrigt og selvom Anne også havde en pengearv efter sine forældre, virker det mindre sandsynligt, at hun er kommet ind i ægteskabet med så righoldig en "medgift". Når alt er opgjort, bortauktioneret og indtægterne udregnet, er der stadig et større pengebeløb tilbage, som kunne uddeles til de personer, Anne betænkte i sit testamente. Og det var ikke helt lidt, der til sidst tilfaldt nevøen Niels.
Udgifter til Annes begravelse den 30. Juni 1769:
I det senere skifte findes en fortegnelse, udfærdiget af nevøen Niels Sehested, over udgifterne til Annes begravelse den 30. Juni. Heraf kan man se, at Snedker With har leveret en ligkiste til 12 Rdlr, 1 Mark, 8 Skilling og at der er blevet udbetalt 1 Rdlr i drikkepenge til snedkerens folk, samt 1 Rdlr til Rådstuetjenerne, da Stervboet blev forseglet. Sejlgarn til forseglingen kostede 2 Skilling, 7 alen sorte bånd til liget: 2 Mark, 10 Skilling. Fortæring skulle der også betales for: kaffebønner: 2 pund á 2 M, 6 Sk, ialt 4 M, 12 Sk. Og sukker 5 M, samt fløde 1 M, 8 Sk. Der blev også indkøbt "Hovedvand og Røgelse" for 1 M, 6 Sk. Samt 1 flske Brændevin "at slaa i Høvl Spaanerne": 1 Mark. Blomster til graven skulle der også til og her spenderede Niels Sehested 4 Skilling, mens "Studenterne" fik 18 stk. Kringler à 2 Skilling, ialt 2 M, 4 Sk. En flaske Rom kostede 2 Mark, og "Muurmester Sr. Svendsens Pige" fik 4 Mark og 4 Skilling "for Assistance ved Liig Begængelsen".
De ovennævnte "kringler" til studenterne indgår måske i de varer, som Christen Samuel Kaalund leverede den 30. Juni, på regningen angivet som "D. 30 Junii bekommet diverse Bakværker" for 1 Rdlr og 4 Mark?, hvilket beløb blev ham betalt af "Welædle Sr Seested" og derfor "vedbørlig qvitteret" (Bilag 22). (Christen Samuel Kaalund var da en 43 år gammel "Urtekræmmer og Conditor" i Klædeboderne).
Andre udgifter til begravelsen i Frue Kirkegaard kom også til. Der skulle betales for Jorden (6 Rdlr, 4 M), for Graven og Liig Skamlerne (2 Rdlr), til "Frie Latinske Skoele" (5 Rdlr, 1 M), Hr, Stifts Provst Hegelund fik 4 Rdlr, Hr., Schiøth 2 og Hr. Hvistendahl (præst i Frue Kirke) hver 2 Rdlr, Klokkeren 1 Rdlr, 2 M. Tre gravere fik 2 Rdlr, 2 M, "Arbeids Karlen" 2 Mark, 16 Studenter à 1 Rdlr = 16 Rdlr, Formanden Sr. Brandt: 2 Rdlr, for "et Skammel Klæde" betaltes 1 Rdlr, 1 Mark. "1 Wogn til Invitationen" kostede 1 Rdlr, 2 Mark, 4 vogne til studenterne kostede hver 3 Mark, ialt 2 Rdlr, "6 ditto til Sørge ....": 4 Rdlr, 1 ditto til Bedemanden: 4 Mark. "Sangwærket" beløb sig til 6 Rdlr og Bedemanden betaltes med 5 Rdlr. Alt ialt beløb begravelsesudgifterne her sig til hele 64 Rdlr, hvilket beløb Niels Sehested den 1. Juli udbetalte til en vis "N. Sveistrup", der åbenbart stod for det samlede regnskab. ("Frie Latinske Skoele" var Latinskolen ved Vor Frue Kirke. Foruden at passe skolegangen skulle både elever, peblinge, og lærere, hørere, varetage korsang ved gudstjenester og synge ved bryllupper og begravelser. Lex.dk)
Men der var flere udgifter, for sorgen og ligbegængelsen måtte skylles ned med 4 Potter Rhinsk Wiin à 3 Mark, ialt 2 Rdlr; 4 Potter Rød Wiin à 28 Skilling, ialt 1 Rdlr, 1 Mark, samt 3 Potter Gammel(?) og Muskat à 28 Skilling, ialt 5 Mark, 4 Sk. Det hele traktement beløbende sig til ialt 4 Rdlr og 4 Sk, som udbetaltes den 1. Juli til C.H. Cruse.
Af de mange bilag kan man også læse præcist hvordan Annes ligkiste var forfærdiget: Snedker Niels Witth lavede den af 2 1/4 tomme fyrreplanker for 10 Rdlr, og benyttede harpiks og beig indvendigt for 1 Rdlr. Der gik 12 skruer til låget (à 10 Sk ialt 1 Rdlr., 1 M, 8 Sk. -- Hele regningen beløb sig som nævnt ovenfor til 12 Rdlr, 1 M, 8 Sk, som snedkeren kvitterede for at have modtaget (Bilag 21).
Inden Skifterettens næste møde var Annes testamente blevet konfirmeret den 21. Juli og var dermed gældende.
Den 2. August 1769: Skiftesagen genoptages og Boet vurderes:
Efter en opsummering af den tidligere registreringsrapport fulgte en opremsning af de ved vurderingen tilstedeværende arvinger, værge, vurderingsmænd og -kvinder. Skiftet er her flere steder meget svært at læse, men af de tilstedeværende i Murermester Svendsens Gaard i Studie Stræde kan nævnes Sr. Rudolph Heinrich Grøn (som stammede fra Holstebro, ca. 1740 havde startet bryggerivirksomhed i København og ved sin død i 1789 var både Justitsråd og rådmand). Han deltog på den afdøde mands og dennes arvingers vegne. Som værge for disse mødte Lars Sørensen fra Hvidøre (?) (han var bror til Annes afdøde mand Ole Sørensen), og selvfølgelig Annes hovedarving Niels Seested, som tilsyneladende medbragte en genpart af testamentet og en bekræftelse på, at han efter at de øvrige donationer var fratrukket stod som eneste arving. Også Annes tjenestespige Inger Albrehtsdatter var vist nok tilstede sammen med Fogedtjenerne Hans Rasmusssen og Andreas Walsøe. De konstituerede Wurderings Koner var Madame Schowert og Madame Helmer.
Efter denne indledning påbegyndtes vurderingsarbejdet, som gik grundigt til værks. Først opremsedes alle sager i mere eller mindre ædle metaller, derpå porcellain, stentøj, trævarer, linned, gang- og sengeklæder, bøger, papirer, og til sidst et kontantbeløb i mønter.
Guld og Sølv: 1 guldring blev vurderet til 1 Rigsdaler og 4 Mark, en ditto med en Carniol til 1 Rigsdaler og 2 Mark. 6 sølvspiseskeer + 6 magen til og 6 sølv theskeer, 6 identiske, samt en 2 sølvtænger vurderedes til alt 6 Rigsdaler. Et sølvbæger med indvendig forgyldning og et rødt Kruus med Sølvlåg, hvori der var en forgyldt medalje: 8 Rigsdaler. Og sådan fortsatte det med en snustobaksdåse i sølv (2 Rdlr, 4 Mark), et hovedvandsæg i sølv (1 Rdlr, 3 Mark) og et par skospænder i sølv (1 Rdlr, 2 Mark).
Tin: Et dybt engelskt tinfad, et lignende med 2 asietter, et stort fad, 2 mindre fade, 3 forskellige fade, 12 flade engelske tallerkener, 8 lignende tallerkener, en underskål(?) og en "Sarsirken" (lille fad eller skål, for eksempel til smør) (3 Mark), en sukkerbøsse og et saltkar (1 Mark 8 Skilling), 2 par stager (3+2 Mark), en thepotte (2 Mark), 2 mindre thepotter (2 Mark) og 2 krus med tinlåg (2 Mark).
Kobber, Messing og Jern: 1 kobberkedel, 2 mindre kobberkedler (1 Rdlr), 1 tærtepande med låg 2 (Rdlr, 3 Mark), en kasserolle med låg (1 Rdlr), 1 dørslag i kobber (4 Mark), en lille kobberportte, et lysefad ... (2 Mark), 1 kobber thekedel (1 Rdlr), en mindre ditto (5 Mark), en gammel ditto (2 Mark), en messing Kaffekande, (1 Rdlr, 2 Mark), en messing kedel (1 Rdlr) og en mindre lignende (2 Mark), samt 2 rygebakker (1Rdlr, 4 Mark), 2 messing lyseplader (1 Mark, 8 Skilling), et lille bækken og en vægtskål (1 Mark), et strygejern med bolte (4 Mark), samt en andet ditto. (4 Mark), 1 malmmorter med støder (2 Rdlr, 4 Mark), en malmgryde (5 Mark), et messing rivejern ... (1 Mark), 1 jerngryde med låg (1 Rdlr, 3 Mark), en mindre ditto uden låg (2 Mark), en jernpande med låg og en rist (4 Mark), en mindre ditto og et par kedelkroge (1 Mark), 2 knive (1 Mark, 8 Skilling), 1 køkkenkniv og en gammel økse (1 Mark, 8 Skilling). Et vaffeljern (3 Mark), 1 stegespid (2 Mark), 1 ildtang og skuffe (1 Mark, 8 Skilling), to trefødder (1 Mark, 8 Skilling), 2 jern lysesakse og 1 rist (1 Mark), et jern strygejern med 2 bolte (2 Mark), en dejskraber, 1 Sukkerhammer og et brændejern (8 Skilling), 1 Bliklygte og et par stager i blik (1 Mark), 1 stor lygte og 6 ting i blik (1 Mark, 8 Skilling), en lille messing bordklokke (8 Skilling), 8 forskellige blikdåser (1 Mark), 1 kaffemølle (2 Mark), 3 par knive (1 Mark).
Porcellæn og stentøj: 4 store fade og 2 store skåle (1 Mark), 11 store tallerkener, 2 skåle og 1 krus (1 Mark, 8 Skilling), 6 par porcellæns brunemaljerede thekopper à 8 Skilling parret, 6 par blå og grønne kaffekopper (3 Mark), 6 par brune og blå ditto (3 Mark), 6 underskåle og 2 overskåle (1 Mark, 8 Skilling), 2 spølkummer og 1 thepotte (1 Mark, 8 Skilling), 6 Dukker(?) i Alabast (2 Mark), 1 spølkumme, 1 lille fad og en mælkekande (1 Mark), en sort sten thepotte, 1 mælkekande og 2 forskellige krukker (1 Mark, 8 Skilling), 9 forskellige glas og et saltkar (1 Mark, 8 Skilling), 11 stykker lerkar (1 Mark).
Trævarer: 2 spejle i sorte rammer (1 Rdlr, 2 Mark), 1 ditto i brun ditto med krone (1 Rdlr), 1 asketræs dragkiste (7 Rdlr), 1 chatol i malet fyrretræ (3 Rdlr), 1 lille malet fyrretræs dragkiste (1 Rdlr), 1 lille bord med 2 fløje (3 Mark), 1 sammenslaget ditto (3 Mark), 1 thebord (2 Mark), et brunmalet "Tresor" (1 Rdlr, 2 Mark), 1 malet skab (4 Mark), 1 ditto (4 Mark), en kiste med jernbeslag (2 Rdlr), 1 ditto med ditto (1Rdlr, 3 Mark), 1 grønmalet skab (3 Mark), 1 stueur i malet futeral, "går i 8 dage" (10 Rdlr), 6 ruslæders stole, 1 stol med 2 hynder (1 Rdlr), 1 spiderok, en haspe og 1 garnvinde ( 4 Mark), 1 dobbelt skabsseng med trykt lærreds omhæng (8 Rdlr), 2 spande med jernbånd (4 Mark), en slagbænk (4 Mark), 1 hakkebræt og 1 dejtrug (3 Mark), 1 spinderok og 1 haspe (2 Mark), 2 hager(?) og 1 gammel stol (1Mark, 8 Skilling), 1 brunmalet kiste (4 Mark), 1 natskrin (2 Mark), en foldeseng, 1 fuglebur og 1 bordblad (1 Mark), 6 stykker køkketøj i træ og 1 støvekost (1 Mark), 3 gamle skilderier og 5 papirstykker (3 Mark), 1 æske med noget forskelligt (8 Skilling), 1 ??? med jernbånd og en strippe (4 Mark), 1 indlagt syskrin (5 Mark), 1 øl fjerding med messing hank (1 Mark, 8 Skilling),
Linned: 1 brun drejels dug (4 Mark), 6 ditto servietter á 1 Mark stykket, 1 drejels dug (4 Mark), 2 grønne ditto (1 Rdlr), 1 fin drejels dug (4 Mark), 8 ditto servietter à 1 Mark, 1 liden dug (3 Mark), 2 små forskellige duge (2 Mark), 2 Bygkorns(drejels) duge (3 Mark), 2 ditto (3 Mark), 2 ditto (2 Mark), 2 ditto (2 Mark), 2 gamle ditto (1 Mark, 8 Skilling), 6 Bygkorns(drejels) håndklæder à 1 Mark, 6 gamle ditto (2 Mark), 2 små duge (1 Mark, 8 Skilling), 3 forskellige theservietter à 2 Mark), 6 drejels servietter à 8 Skilling, 6 olmer ditto à 8 Skilling, 1 liden drejels dug og 2 håndklæder (2 Mark), 1 liden dug (1 Mark), et par hørgarns lagner (1 Rdlr, 4 Mark), 1 par mindre ditto (1 Rdlr, 2 Mark), 1 par ditto (2 Rdlr), 1 par blaargarns ditto (1 Rdlr), 3 x et par ditto à 1 Rdlr, 6 x 1 par ditto à 1 Rdlr, 2 Mark, 4 x 1 par ditto à 1 Rdlr, 1 par ditto (1 Rdlr), 1 par pudevår med kniplinger (5 Mark), 1 par ditto uden kniplinger (5 Mark), 2 par mindre ditto à 2 Mark, 2 par ditto à 2 Mark, 2 par ditto à 2 mark, 2 par ditto à 2 Mark, 6 hvide kattuns gardiner og 3 kapper (2 Rdlr), 6 ditto med 3 kapper (1 Rdlr, 2 Mark), 2 gardiner og 3 stykker gammelt linned (2 Mark), 6 hørlærreds særker à 4 Mark, 6 ditto à stykket 4 Mark, 6 gamle ditto à 2 Mark, 8 ditto à 2 Mark, 6 blåstribede forklæder à 4 Mark, 6 hvide ditto à 3 Mark, 2 kattuns ditto (4 Mark), 6 forskellige lommetørklæder (1 Rdlr), 3 gamle ditto (3 Mark), 3 servietter à 8 Skilling, 14 hvide tørklæder og 2 servietter (1 Rdlr), 6 par forskellige ærmer (1 Mark, 8 Skilling), 1 serviet med 16 natkapper og 16 koneklæder (1 Rdlr, 2 Mark), 7 koneklæder og 1 natkappe (1 Mark), 1 par ærmer og 4 par ... (2 Mark), 2 sokker (1 Rdlr), 6 natkapper og 1 par .... (2 Mark), 2 par kniplings engechanter(?) og 4 strimler (1 Rdlr), 6 forskellige tørklæder og 1 .... (4 Mark), 5 hørlærreds særke à 4 Mark, 1 par blaarlærreds lagner og 1 enkelt pudevår (1 Rdlr), 1 blåt stribet omhæng til en seng, 3 gardiner og 3 kapper (3 Mark), en kanvas trøje og 1 contouche (en slags ærmekappe) (1 Rdlr), 3 grønne raskes (tyndt groftvævet uldstof) rullegardiner (1 Mark, 8 Skilling), 21 pund ... hørgarn à 2 Mark, 16 pund blaargarn à 1 Mark, 3 og 1/2 pund heglet hør à 12 Skilling, 15 pund uheglet ditto (1 Rdlr, 2 Mark), 1 .... blaar (1 Mark).
Gangklæder: 1 grå silke "Adrienne", vatteret (5 Rdlr) - en adrienne var en løstsiddende kjole med slæb -, 1 stribet ditto i taft (5 Rdlr), 1 sort silke kåbe med sølvforgyldte hager (3 Rdlr), 1 blåt og hvidt lærreds skørt (1 Rdlr), 1 blåstukken kofte og 1 ditto trøje (1 Rdlr, 3 Mark), 1 brun trøje i taft og 1 skørt (1 Rdlr, 2 Mark), 1 kattuns skørt og 1 ditto kofte (1 Rdlr, 2 Mark), 1 sort skørt (1 Mark, 8 Skilling), 1 rødt klædes skørt (1 Rdlr), 1 muffe i futeral (4 Mark), 1 blå atlaskes pels med gråværk og sølvhager (8 Rdlr), 1 sort silke morgenkiol (1 Rdlr) - en kiol var en slags tunika med ærmer -, 1 sort hat, en Parlentin og 1 par fløjels vanter (2 Mark) - en palatin eller palatine var en løs halskrave til damer -, 1 vatteret(?) blå silke kåbe (1 Rdlr), 1 fløjels og 1 flor kyse (1 Rdlr), 5 gamle grønne raskes gardiner (1 Mark, 8 Skilling), 1 gammel rød klædes kappe og en pudehynde (2 Mark), 2 stryge klæder (1 Mark, 8 Skilling), 2 særke (1 Mark).
Sengeklæder: 1 blå og hvid bolsters underdyne (4 Rdlr), 1 brunstribet ditto (5 Rdlr), 1 ditto (5 Rdlr), 2 ditto hovedpuder à 8 Mark, 1 smalstribet ditto (1 Rdlr, 2 Mark), 2 trækpuder (1 Rdlr) - en trækpude var en hovedpude, der blev overtrukket med et pudevår -, 1 brunstribet overdyne (2 Rdlr), 1 blåternet ditto med dun (5 Rdlr), 3 forskellige trækpuder (1 Rdlr, 2 Mark), 1 blå- og hvidstribet ulden overdyne (2 Rdlr, 2 Mark), 1 gammel brun underdyne (1 Rdlr), 3 forskellige hovedpuder (1 Mark), 1 strå dyne og 1 gammel pude (1 Mark, 8 Skilling), 1 strådyne (1 Mark).
Bøger: Brochmans Huuspostil (1 Rdlr), Ahrentz Sande Christendom (2 Mark), en Dansk Bibel (3 Mark), Bangs Passionstanker og Psalmebog (2 Mark), Dorthe Engelbrechts og 3 andre Psalmebøger (1 Mark, 8 Skilling), 1 bundt med 6 bøger (8 Skilling), et ditto med 8 ditto (8 Skilling).
Jesper Brochmands Huus Postill var oprindeligt skrevet i 1635-1638, men der findes også en udgave fra 1764. Hvilken Anne har været i besiddelse af, vides ikke. Det var et opbyggeligt skrift, der blev en klassiker.
J. Th. Bang: Passionstanker eller gudelige Betænkninger over Jesu smertefulde Lidelser (1691).
Dorothe Engelbretsdatter (1634-1716) var den første kendte kvindelige forfatter i Norge. Hun skrev blandt andet salmer.
Forskellige papirer:
Anne og Oles fælles Testamente af 16. Maj 1766.
1 Obligation på 1600 Rdlr, som var lånt af Lars Ramløs, tømmersvend, og udstedt den 12. Juni med prioritet i Debitors Huus i Gaasegaden.
1 Obligation på 100 Rdlr, udstedt til Mette afgangne Peder Pedersen Helrings den 24. Januar 1767 med anden prioritet i debitors Huus i Studiestræde - hvoraf renterne sidst var blevet betalt den 11. Juni.
1 Lån til Mads Pedersen Annemand(?) , udstedt 2. Maj, lydende på 10 Rdlr.
1 Wexel Obligation på 150 Rdlr, udstedt til Caspar David Strachlendorff den 25. Juli 1755. Renter heraf er betalt: 3 Rdlr, 1 Mark og 7 Skilling.
(Casper David Strahlendorff var bager i København, i Vimmelskaftet og gift med Johanne Lauridsdatter. Han gik konkurs den 24. November 1755).
1 Wexel Obligation på 50 Rdlr udstedt til D. Kramer den 24. November 1757 som er påtegnet at være forevist Skifteretten den 10. Januar 1758.
1 Bevilling af 25. Juli 1761 på at "den afdøde Mand" og (hans) Arvinger har en Liigsten på Hellig Geists Kirkegård.
1 Dokument om en skifteforretning af 18. Oktober 1764 efter Anne Cathrine Hans Datter, fæsteren Christen Jørgensen Møllers hustru, som ifølge den afdøde Anne Christensdatter Brøndbye skal have en .....(?) på 100 Rdlr, hvis hun overlever bemeldte Christen Møller, men imidlertid (= i mellemtiden ?) skal hun have en årlig udbetaling på 5 Rdlr hver "Michaelis" (= 15. November), hvilke 5 Rdlr som renter af denne kapital er noteret betalt den 4de Octobris 1768.
Desuden forskellige andre mindre papirer, kvitteringer og lignende.
I chatollet var der deuden mønter til et beløb af 136 Rdlr, 1 Mark og 11 Skilling, som blev udleveret til Sr. Seested, der havde lagt ud for Annes Begravelse.
Afslutning af vurdering, indkaldelse til Auktion, samt annoncering og forarbejdet hertil:
Efter afslutningen af vurderingen blev auktionsdatoen berammet til den Fredag den 1. September 1769 og indkaldelsen blev opslået i aviserne "De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender" den 25. og 28. August, samt i "Kjøbenhavns Kongelig aleene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger" den 27. og 30. August. Ordlyden i annonceringen var næsten enslydende:
"Fredagen den 1ste September førstkommende, om Formiddagen kl. 9 (slet), skal en deel Gods og Løsøre, bestaaende af Guld, Sølv, Tin, Kobber, Messing, Jernfang, Porcelain, Steentøy, Trævahre, Linned, Gang- og Senge-Klæder, samt Bøger; med videre, afg. Ole Sørensen Brøndbye, forhen Qvarteermester ved de Fattiges Væsen her i Staden og ligeledes afdøde Hustrues Anne Christens Datter Usterup, deres fælleds Stervboe tilhørende, ved offentlig Auction bortsælges udi Muurmester Johannes Svendsens Gaard i Studiestræde; og ere de herover trykte Catalogi at bekomme paa Auctionsstedet og hos Stadens Underfoged Grøn."
Auktion over dødsboet den 1. September 1769:
Den 1. September foregik altså i Murermester Johannes Svendsens Gaard i Studiestræde ovennævnte Auktion over dødsboet - "om Formiddagen Klokken 9 slet efter Stadens Underfoged Hr. Grøns Begiering". Grøn havde ladet indrykke ovennævnte annoncer og ladet trykke et vist antal kataloger over de frembudte effekter, der udgjorde ganske mange auktionsnumre. I opgørelsen over auktionens udfald noteres direkte, at varerne blev "til de høystbydende bortsolgt":
En større mængde købere havde indfundet sig ved auktionen og der blev tilsyneladende budt lystigt på effekterne, som det kan ses af den senere salgsopstilling i skifteprotokollen. Man kan danne sig en idé om den tilkomne menneskemængde ved en hurtig oplistning af købernes navne: And. Abraham, Md. Ambus, P. Andersen, Fr. Berg, H.C. Bruun, P. Bruun, Carlep(?), L. Christensen, J.Christian, F. Cohr (eller Pahr?), Md. Eggers, Giørning, Hr. Grøn - der vel var den ved bobehandlingen tilstedeværende Sr. Rudolph Heinrich Grøn (som stammede fra Holstebro, ca. 1740 havde startet bryggerivirksomhed i København og ved sin død i 1789 var både Justitsråd og rådmand) - P. Guldberg, Md. Helmer, Md. Hempel, Md. Henchel, J. Hening, Chr.Holm, Nic.Holm, Horneman, Hvidt, Høyberg, K. Jensen, M. Jensen, C. Jørgensen, Koefoeds Enke, Langemarch, Anne Larsdatter, Lehn, Leth, Lindegaard, Lindeman, Md. Martin, Sv. Michelsen, Bendix Møller, Ditl. Møller, Jfr. Møller, Palle, F./J. Palm, J./S. Pedersen, Rosing, J. Schultz, Seested - altså Annes nevø og arving Niels Sehested Pedersen - Steenberg, M. Svendsen, Lars Sørensen, Mads Sørensen, N.L./P. Walbye, Weideman. Desuden var der en række købere, som betalte kontant og derfor ikke blev noteret med navns nævnelse.
De fleste købere var mænd og det var også dem, der erhvervede de fleste varer og betalte de højeste priser. Der var dog også 9 kvinder til stede: 6 "madammer", 1 jomfru, Koefoeds Enke og Anne Larsdatter. Mændene er ikke nævnt ved deres titel, bortset fra Hr. Grøn - og oftest heller ikke med deres fornavn.
Den nævnte Horneman kan måske have været Gierrit Horneman, der i 1787 boede i Nørregade og da var blevet 66 år gammel og Kammerherre, eller Urtekræmmer Lars Willken Horneman, i 1787 54 år gammel og boende i Compagni Strædet. Den første er måske mest sandsynlig, da han som ca. 46-årig købte for over 40 Rigsdaler, heriblandt 6 sølvteskeer og en sølvtang, 2 tinstager, 6 par brune og blå porcelænsthekopper, samt nogle småting og en del sengetøj.
Sven Michelsen var i 1787 69 år og arbejdsmand, samt boende ved Nørre Port. Var det mon ham, der købte 2 messing lysestager (2 M, 11 Sk) og 2 spejle i sorte trærammer (2 Rdlr, 4 M, 2 Sk), samt 1 kiste med jernbeslag (1 Rdlr, 3 M, 2 Sk), 1 spinderok og 1 haspe (4 M, 15 Sk), samt 5 hovedpuder (1 Rdlr, 3 M, 11 Sk)?
Den benævnte Palle kunne måske være snedker Jørgen Palle, som i 1787 var blevet 73 år og boede i Nørregade. Måske var det ham, der købte 2 jernlysestager + 1 rist og et strygejern med 2 bolte for 2 Mark og 1 Skilling?
Hr. Grøn købte både 1 slagbord i træ (1 Rdlr, 1 Mark, 2 Skilling), 1 brunstribet overdyne for 2 Rdlr, 1 Mark og 4 Skilling, 2 blå- og hvidstribede overdyner til 3 Rdr og 8 Skilling, samt 2 strådyner til 2 Mark.
P. Guldberg kunne være den Peter Guldberg, som nævnes i Folketællingen 1787, hvor han er 44 år, boende på Vester Voldgade og AuctionsMand. Han købte både en feldtseng i træ, 1 fuglebur og 1 bordplade for 4 Skilling, en lille Drejelsdug til 1 Rdlr, 15 Skilling, 4 bygkornsduge til 7 Mark og 2 Skilling, samt endnu en lille dug til 1Mark, 10 Skilling, og til slut et par mindre hørgarnslagner for 1 Rdlr, 4 Mark og 7 Skilling. Han var åbenbart ved at etablere sig.
Om den ovennævnte Langemarch var den i 1787 nævnte Thim Langemarck, 48-årig, ugift murermester, logerende i Sølvgade, vides ikke, men som logerende havde han vel ikke behov for store ting, og han købte da også kun småting (1 Æske med Smaating og 1 Skrin, 1 Kurv, 1 Balje, til henholdsvis 1 Mark, 2 Skilling og 2 Mark, 10 Skilling), - og så en del bøger ! : Brochmans HuusPostil til 1 Rdlr, 1 Mark 15 Skilling, Dorthe Engelbrechts + 3 Salmebøger for 3 Mark og 1 Skilling, samt 2 bundter bøger for 2 Mark og 10 Skilling!
Den køber, som benævnes både Rosing og Rosin, kunne måske være snedker Johan Martin Rossing, som i 1787 var blevet 58 år, var gift og boede i Løngangsstrræde. Han købte især linnedvarer: 6 drejelsservietter til 1 Rdlr, 3 Mark og 6 Skilling; 1 drejelsdug til 1 Rdlr og 12 Skilling, 6 ældre drejels servietter til 3 Mark og 12 Skilling, samt 6 hørlærredssærke til 4 Rdlr, 4 Mark og 2 Skilling (til hans jævnaldrende hustru?), 2 bygkorns duge til 4 Mark, og til sidst 1 bog: Ahrentz Sande Christendom, som stod ham i 1 Rdlr og 2 Skilling.
Køber Hvidt var muligvis den (senere) grosserer Niels Hvidt, der i 1787 var blevet 49 år og boede ved Børsen. Han erhvervede 2 bygkornsduge for 4 Mark 8 Skilling, samt en tilsvarende, men gammel, for 2 Mark og måske også 3 gamle lommetørklæder for 2 Mark.
Den omtalte Giøring eller Giørning er svær at identificere. I folketællingen for 1787 findes der 2 personer af passende alder med dette navn, nemlig Organist Georg Ernest Giøring på 52 år med bopæl i Vestergade eller Friderich Wilhelm Giøring, 51 år og kammerlakaj med bopæl på Christiansborg Slot. Sidstnævnte var ugift, mens førstnævnte var enkemand, så det kunne være ham, der købte 2 par mindre pudevår (5 Mark, 12 Skilling), 1 serviet med 6 natkapper og 16 koneklæder (1 Rdlr, 2 Mark, 1 Skilling), samt 2 par kniplinger og 4 støvler (1 Rdlr, 4 Mark og 12 Skilling).
Den nævnte Høyberg, som købte 1 muffe i futeral for 1 Rdlr, 2 Mark, 13 Skilling, og diverse sager for 3 Mark, 11 Skilling, var måske den i 1787 63 år gamle slotsvægter med bopæl i Mikkel Bryggersgade.
And.Abraham, der ikke er identificeret, erhvervede 1 strygejern med bolte (1Rdlr 10 Skilling), 2 fyrfade, 1 puster, 1 ildtang (1 Mark, 12 Skilling), og så: 6 Ryslæderstole ! for 7 Rdlr, 3 Mark, 12 Skilling), 2 cattuns forklæder (5 Mark, 6 Skilling) og 1 blåstribet omhæng til en seng (1 Rdlr, 4 Mark, 12 Skilling).
Lehn købte en 2-punds bismer og 1 stegespid, ialt 1 Rdlr, 4 Mark, 2 Skilling. --- Steenberg - ikke identificeret - købte 6 alabast-krukker for 1 Mark, 8 Skilling. --- P.Andersen gik hjem med 1 sort steen thepotte, 1 mælkekande og 2 krukker, samt 1 lille malet dragkiste i fyrretræ, alt indkøbt for 1 Rdlr, 4 Mark, 9 Skilling. --- Lindegaard købte 1 snustobaksdåse i sølv for 3 Rdlr, 1 Mark, 11 Skilling. --- Bendix Møller købte et par sølv skospænder for 2 Rdlr og 9 Skilling samt en dansk bibel til 5 Mark, 15 Skillling. Desuden nogle praktiske sager: 2 krumknive (2 Mark, 1 Skilling) og 1 strygejern med bolte (1 Rdlr, 10 Skilling). ---- 1 thebord i træ gik til Lindeman for 4 Mark 8 Skilling, sammen med 2 tinfade til 4 Mark. --- Et andet tinfad, et dybt engelsk til 2 Mark, 15 Skilling, blev købt af Leth, som også erhvervede 1 sukkerbøsse og 1 saltkar i tin (2 Mark), samt 2 træspande med jernbånd (1 Rdlr, 1 Mark, 4 Skilling), 1 hakkebrædt og 1 dejtrug (3 Mark og 2 Skilling), 1 natskrin i træ (1 Rdlr, 5 Skilling), og 2 par blårgarns lagner (3 Rdlr, 4 Mark) og lidt diverse sager (1 Rdlr, 1 Mark). ---- Lars Sørensen købte en lænestol i træ med 2 hynder for 1 Rdlr, 2 Mark, samt 2 krus med tinlåg (3 Mark, 12 Skilling) og 4 par mindre pudevår uden kniplinger (2 Rdlr, 4 Skilling), 6 blåstribede forklæder for 7 Rdlr og 6 hvide forklæder for 4 Rdlr og 6 Skilling.
Nic. Holm gik efter køkkengrejet: 1 kobberkedel (6 Rdlr, 2 Mark, 4 Skilling), en mindre ditto (1 Rdlr, 3 Mark, 2 Skilling), 1 kobbercasserolle med låg (1 Rdlr, 2 Mark, 6 Skilling), et messing rivejern (2 Mark, 4 Skilling), en jernpande med låg og rist (1 Rdlr, 2 Mark, 14 Skilling), 1 vaffeljern (1 Rdlr), 3 glas og 1 saltkar i porcelæn eller stentøj (3 Mark, 10 Skilling), 3 lerkar (1 Mark, 15 Skilling), men også lidt andre sager: 1 spinderok, 1 haspe og 1 garnvinde (1 Rdlr, 5 Mark), samt en sort silkekåbe med sølvforgyldte hager ! til 3 Rdlr, 3 Mark og 8 Skilling.
Et stueur i malet træfuteral ("går 8 dage!") blev købt af J. Schultz for den nette sum af 15 Rdlr, 3 Mark, 1 Skilling. Denne herres indkøb omfattede desuden: 1 mindre kobberkedel (3 Rdlr, 4 1/2 Skilling), 1 tærtepande med låg (2 Rdlr, 5 Mark, 10 Skilling), 1 malmgryde (1 Rdlr, 3 Mark), samt 1 spølkum og 1 thepotte i stentøj/porcelæn (4 Mark, 5 Skilling).
Md. Ambus købte 2 gardiner og 3 stk. linned for 5 Mark og 15 Skilling, samt 5 Raskes gardiner (3 Mark). Der er måske tale om den Johanne Probine Schaurup, som var gift med Erik Müle Ambus. I 1787 var parret henholdsvis 41 og 54 år gamle og har da i 1769 været 23 og 36 år gamle og har haft brug for at udstyre deres hjem, der i 1787 lå i Rosengaarden.
Md. Martin var måske den i 1787 47 år gamle enke, der levede i Lille Amagerstræde af pension ved Kirken. Hun erhvervede ved auktionene 9 hvide tørklæder for 5 Mark og 14 1/2 Skilling.
Af de øvrige kvinder var Md. Hempel (måske Anne Dorethea Hempel, i 1787 50 år gammel og gift med en Kommandør Kaptajn, samt bosiddende i Magstræde) nok den, der købte mest: både en guldring med en Carniol (1 Rdlr, 5 Mark, 3 Skilling), 6 sølvspiseskeer (13 Rdlr, 5 Mark, 2 Skilling), 1 lille kobberpotte, 1 fyrfad og 1 bakke (3 Mark), 1 dobbelt skakseng med trykt lærredsomhæng og tæppe (15 Rdlr, 2 Mark), 1 par hørgarns lagner (3 Rdlr, 4 Mark), 6 hørlærredssærke (5 Rdlr, 4 Mark, 2 Skilling) 2 ?? for 1Rdlr, 1 Mark, 5 Skilling, og 4 hørlærredssærke for 4 Rdlr, 2 Mark, 4 Skilling.
Md. Henchel købte derimod kun 1 lille træbord med 2 fløje for 5 Mark, 2 Skilling. Er der mon her tale om den i 1787 69 år gamle pensionist og enke Cecilia Magrethe Henchel, der boede i Studiestræde, måske i nærheden af murermester Svendsens hus, hvori auktionen fandt sted?
Koefoeds Enke købte en messingkedel (1 Rdlr, 4 Mark, 4 Skilling), 2 små duge for 1 Rdlr, 15 pund uheglet hør (2 Rdlr, 1 Mark, 9 1/2 Skilling) og 1 brun trøje og skørt for 1Rdlr, 7 Skilling. --- Md.Helmer erhvervede 6 natkapper (3 Mark, 13 Skilling) og 3 1/2 pund heglet hør for 5 Mark og 2 Skilling. Og Md. Eggers gik efter to 3-fødder til 1Mark, 9 Skilling.
Anne Larsdatter gik hjem med 1 hovedvandsæg i sølv for 2 Rdlr og 4 Mark, samt et grønmalet træskrin til 4 Mark og 13 Skilling. Og Jomfru Møller købte 16 pund blaargarn for 3 Rdlr og 5 Mark.
Af alle var det dog nok "Seested" - altså Annes nevø og enearving ifølge testamentet, søster Dorthe Cathrines søn Niels Sehested Pedersen, der stod for snart at skulle etablere egen husholdning i et præstekald - som gjorde det største indkøb, måske fordi han ville få brug for mange sager i sin senere præstegård, måske af veneration for sin moster, måske for at give noget videre til sin mor og sine søstre, der alle levede godt gifte i Jylland. I hvert fald købte han både 6 sølvtheskeer og 1 tang, 1 kobbercasserolle med låg, 1 messing fyrfad, 1 stor bliklygte og 6 stk. bliktøj, 1 liden bordklokke, 2 par knive, 11 store tallerkener, samt 2 skåle og 1 krus, alt i porcelæn eller stentøj, 6 blå og hvide kaffekopper, 1 spejl i sort træramme med krone, 1 egetræs dragkiste, 1 malet chatol i fyrretræ, 1 spand(?) med jernbånd og 1 strippe, 1 gammel bygkorns dug, 3 theeservietter, 2 par blaargarns lagner, 2 par pudevår med kniplinger, 3 gamle lommetrørklæder, 6 tørklæder og 1 Parlentin, samt 1 blå atlaskes Pels med gråværk. Alt i alt beløbende sig til 57 Rdlr, 5 Mark og 8 Skilling ifølge de senere udregninger af hans arv.
Efter auktionens afslutning blev regnskabet gjort op og skiftehandlingen fortsatte med at indkalde krav om gæld eller ikke indløste betalinger, så den næste skiftehandling kunne fastsættes til et senere tidspunkt.
Næste skiftehandling den 14. August 1770:
Næste bobehandling kom til at foregå den 14. August året efter, altså i 1770, hvor Skifteforvalterne "nemlig Hands Kongelige Majestæts EtatzRaad og Borgemester Cay Koch, Etatz Raad, Commiteret udi General Landwæsenets Collegio, Raadmand og Raadstue Skriver Hans Nicolai Nielsen, Raadmand Andreas Storp, samt EtatzRaad og Byefoegs Ancher Andreas von Suhm" mødte udi Skifteretten i Københavns Rådstue for at behandle "de afdøde Folk forrige Qvarteer Mand Ole Sørensen Brøndbye og Hustrue Anna Christens-Dotter, deres fælleds Stervboe". Her "producerede Sr. Grøn regning over boet med bilag og Sr. Seested leverede det originale Testamente "og ellers ikke havde noget at erindre". Skiftet kunne således afsluttes med en større regnskab af regninger og bilag på alle indtægter og udgifter.
Indtægterne startede med:
de ved boregistreringen i hjemmet den 2. August 1769 fundne penge, som var blevet udleveret til arvingen Niels Sehested, nemlig 136 Rdlr, 1 Mark og 11 Skilling.
Hertil kom det beløb, som de ved auktionen den 1. September 1769 bortsolgte effekter havde indbragt, nemlig hele 452 Rdlr og 3 Mark.
Derefter kom en liste over de beløb, som var blevet indbetalt af forskellige skyldnere:
Den 24. Januar 1770 havde Mads Pedersen indbetalt 10 Rdlr, den 5. Maj var det Lars Ramløse Tømmersvend, som have betalt forfaldne renter på et lån af 1600 Rdlr. Det indkomne beløb var her 30 Rdlr. Den 14. Juni indløste samme Lars Ramløse sin obligation og 1630 Rdlr indgik nu til boet.
"Mette afgangne Peder Pedersens Enke" indløste også sin obligation med et beløb på 104 Rdlr, 1 Mark, 8 Skilling.
Indtægterne blev derpå opgjort til at være 2363 Rigsdaler og 3 Skilling!
Der var dog stadig en del gæld, som ikke var blevet indløst og det blev opgjort særskilt:
Casper David Stralendorf havde for længe siden - den 25. Juni 1755 - tegnet en Weksel Obligation, hvor restbeløbet lød på 146 Rdlr, 4 Mark, 9 Skilling, mens Conrad Daniels Kramer den 24. November 1757 havde tegnet en Wexel Obligation på 50 Rdlr - foruden renter ! Begge debitorerne var desværre gået fallit og gælden havde været opgivet i skiftet af disse fallitboer, så pengene ansås vist nærmest for at være tabt - eller som der står "Dubieux og Uvis Tilstaaende Gield".
Udgifter var der en del af:
Tilsynsværgen for "den afdøde Mands Ulegitimerede og fraværende Arvinger" var blevet beskikket af "Høy og Welædle Magistraten" og beregnede for sit arbejde hermed et beløb på 4 Mark.
Desuden udbetaltes for "Foged Tienste og Opwartning ved de fire Skifteretter skete forretninger" 3 Rdlr, 2 Mark, hvorfor der i bilag nr.10 blev kvitteret af H. Rasmussen og A. Walsøe på alles vegne.
"Det Constituerede Wurderings Kammer" beregnede sig 5 Rdlr for at "vurdere og nummerere Stervboets Effecter", samt anførte et beløb af 4 Rdlr, 2 Mark for genpart af bemeldte forretninger, og 1 Mark, 8 Skilling for stemplet papir, samt postpenge på 2 Rdlr, et beløb til Raadstue Retten (1 Rdlr, 2 Mark), samt løn til Auctionarius på 18 Rdlr og 9 Skilling. Dertil kom et beløb for "Placater om Auctionen" (1 Rdlr, 3 Mark), Bekrivelsen af Auctions Attesten (3 Rdlr), et beløb til inkassatoren af Auctions Pengene (18 Rdlr, 9 Skilling), løn til Auctions Bud "for deres Uhmage": 4 Rdlr. Også de trykte kataloger over effekterne skulle her betales med 3 Rdlr og 3 Mark, et beløb til Avisannoncerne på 1 Rdlr og 3 Mark, samt kost til Auctionsfolkene og arbejdsmændene, der beløb sig til 5 Rdlr, 2 Mark og 8 Sk. Endelig fik også "Wurderingskonerne" 5 Rdlr for "at wurdere Effecterne".
Også Murermester Svendsen, i hvis går auktionen fandt sted, skulle havde noget for sin ulejlighed, og her udbetaltes der 17 Rdlr, 4 Mark, 12 Skilling, der også dækkede et halvt års husleje.
Nogle ekstra udgifter påløb også, nemlig for 8 Rdlr, og Raadstue Tieneren skulle have betaling for Skiftebrevets udfærdigelse: 4 Mark. Endelig var der et salær på 50 Rdlr til Bobehandleren Sr Grøn for "Umage".
De samlede udgifter løb her op til 149 Rdlr og 14 Skilling.
Det samlede regnskab blev altså: Indtægt: 2363 Rdlr, 0 Mark, 3 Skilling - minus udgifterne på 149 Rdlr og 14 Skilling.
Ialt blev der til rest: 2209 Rigsdaler, 5 Mark og 3 Skilling. --- som så skulle deles mellem de i testamentet påtænkte personer og Annes enearving Niels Sehested.
"Sr. Seested" havde jo allerede ved registreringen af boet modtaget de i huset fundne penge på 136 Rdlr, 1 Mark, 11 Skilling. Desuden havde han gjort et større indkøb på Auktionen, beløbende sig til 57 Rdlr. 5 Mark, 8 Skilling. Og havde også mod kvittering fået udbetalt et beløb af 150 Rdlr. Hvilket ialt gav et beløb på 338 Rdlr 1 Mark 3 Skilling.
Ole Sørensen Brøndbyes bror og arving (en af flere!) Lars Sørensen havde også gjort et indkøb på auktioenen for et beløb af 68 Rdlr, 3 Mark, 3 Skilling. (Lars havde købt 2 krus med tinlåg (3 Mark, 12 Skilling), 1 lænestol i træ med 2 hynder (1 Rdlr 2 Mark), 4 par mindre pudevår uden knipling (2 Rdlr, 4 Skilling), 6 blåstribede forklæder og 6 hvide ditto (11 Rdlr 6 Skilling).) Lars Sørensen havde åbenbart også haft andre udlæg, der kunne føre til det høje beløb.
Oles afdøde søsters datter Giertrud var gift med Matrossoldaten Johannes, der også havde gjort indkøb ved auktionen for 2 Mark, der jo senere skulle fratrækkes en eventuel arv.
Nu gjorde Niels Sehested så en fordring for "giorte Udgifter til den afdøde Kones Begravelse med widere efter Reigning med 4 Bilager" for 112 Rdlr, 2M, 14 Sk. Det drejede sig dels om udgifter til selve begravelsen og dels om udgifter i forbindelse med registrering, forsegling af boet, samt til auktionen: blandt andet fik "Muurmester Svendsens Pige 4 Mark og 4 Skilling for Assistance ved Liig Begængelsen" og der betaltes for "Wasken for Auctionen med ..., Stivelse og Sæbe 1 Mark, 14 Skilling, "Rullepenge og en Karl til at hielpe": 1 Mark, 8 Skilling, "Ved Vurderingen den 2. Augt: 69 Aquavit: 1 Mark, Træbakker: 1 Mark, til "Svendene, som dirket en Laas op": 4 Skilling. Et brev knappenåle: 10 Skilling. Sengeleje for Pigen fra Auctionen d. 1. September til 13. Oktober: 2 Mark, 12 Skilling. Kost til Pigen - fra 27. Juni til 13. Oktober, ialt 16 uger à 1 Rdlr, 1 Mark: ialt 18 Rdlr, 4 Mark. Et halvt års løn til Pigen: 4 Rdlr. Desuden blev der betalt for en vinduesrude i Annes værelser: 1 Mark. Ialt havde Niels Sehested som nævnt lagt ud for 112 Rdlr, 2 Mark, 14 Skilling.
Doctor De Meza ønskede betaling for "Umage og Opvartning i den afdøde Kones Svaghed" - efter Regning: 8 Rigsdaler.
En af de mange bilag til regnskabet er en attest fra Ole Sørensens bror Lars Sørensen med oplysning af Oles arvinger, som han havde betænkt i sit tidligere egenhændige testamente af 27. Marts 1761. Dette blev confirmeret den 14. August 1770 af R.H. Grøn. Arvingerne til Oles del af boet var:
hans bror Lars Sørensen Brøndbye, født 1703 den 24. September, Huusmand i Avedøre.
hans 2 søsterdøtre. Den ene datter af hans afdøde søster Bodil Sørens Dotter, som var gift med den ligeledes afdøde Paoul Larsen i Brøndbye Øster og havde 2 børn:
Lars Poulsen 34 år gammel, husmand i Overup udi Ballerup Sogn, og:
Anne Pouls Dotter, gift med Søren Olsen, husmand i Brøndbye Øster.
Oles anden afdøde søster hed Anne Sørens Dotter og var gift med Ole Pedersen, der var husmand i Brøndbye Øster og efterlod sig 4 børn:
en søn: Søren Olsen fød 1738 den 1. August og nu tienende i Brøndbye Wester. Samt 3 døtre:
Anne Ols Dotter ugift født 1736 den 8. Juli og nu tienende i Brøndbye Øster,
Giertrud Ols Dotter født 1742 den 29. Juli og gift med en "en Soldat, hvis Navn er Johannes Matone(?) boende på Friderichsberg ved Kiøbenhavn".
Mette, ugift, født 1749 den 27. Juli, "som er hiemme hos sin Fader i Brøndbye Øster, Huusmand Ole Pedersen".
Udover disse biologiske arvinger, havde Ole Sørensen Brøndbye også testamenteret et gavebrev på 1050 Rdlr til Sankt Nicolaj Kirke, hvoraf renterne skulle udbetales til arvingerne 2 gange årligt, samt i fald de døde også til deres børn og børnebørn i 3 slægtsled.
I Annes testamente havde hun jo tilgodeset sin tjenestepige Inger Albrechtsdatter med 20 Rdlr, og dette beløb fik hun så udbetalt af Niels Sehested, der jo arvede, hvad der blev tilbage, når alt var betalt. Han skulle så også sørge for, at fætteren Jens Christian Damgaard fik sin testamentariske gave på 200 Rdlr, udbetalt. Jens gik på dette i tidspunkt "i Riber Skolen" og var omkring 15 år gammel og derfor umyndig, hvorfor beløbet blev indbetalt til "Ober Formynderne i Kiøbenhavn".
Efter mange siders gennemgang af indtægter og udgifter, samt indløst eller uopnåelig gæld og diverse krav fra alle sider, endte boet med at have en indtægt på 331 Rdlr, 5 Mark, 12 Skilling, og når alt blev opgjort var der i formuen ialt 2031 Rdlr og 7 Skilling, som så blev fordelt til arvingerne:
I) Niels Sehested havde ved registreringen modtaget de rede penge: 136 Rdlr 1 Mark, 11 Skilling og indkøbt på auktionen for 57 Rdlr 5 Mark, 8 Skilling, samt lagt ud for diverse poster ifølge kvitteringer for 150 Rdlr.: Ialt 338 Rdl 1 Mark, 3 Skilling, hvorfra blev trukket en fordring på 112 Rdlr 2 Mark, 14 Skilling, således at der blev tilovers for Niels Sehested i arv: 225 Rdlr 4 Mark 5 Skilling.
Anne Christendatter Brøllunds bo bestod efter hendes og ægtemandens fælles testamente af halvdelen af formuen og beløb sig til 1015 Rdlr 3 Mark og 3 1/2 Skilling, hvoraf Annes eget testamente bestemte:
1) at Christian PleieHuus for Fattige skulle modtage 200 Rdlr til disses hjælp og underholdning.
2) at "afgangne Else Margrethe med lignende afdøde Svend Damsgaard i Holstebroe efterladte Søn Jens Christian Damsgaard, som opholder sig udi Ribe, gammel 15 Aar" skulle arve 200 Rdlr, "som til Staden Overformynderen paa Høy og Welædle Magistratens Weigne udbetales mod behørig quittering".
3) at tjenestepigen Inger Albrechtsdatter skulle have udbetalt 20 Rdlr.
4) Den sidste og fjerde betænkte i testamentet var så enearvingen Niels Sehested, der tilkom en arv på ialt 595 Rdlr 3 Mark, 3 1/2 Skillimg, hvorimod naturligvis blev modregnet de allerede modtagne beløb på 225 Rdlr 4 Mark, 5 Skilling, således at Niels fik udbetalt ialt 369 Rdlr 4 M 14 1/2 Sk.
II) Ole Sørensen Brøndbyes bror Lars Sørensen fik en broderlod arvepart på: 507 Rdlr 1 Mark, 9 1/4 Skilling, hvorfra blev afdraget det beløb han havde indkøbt for på auktionen.
Ole Sørensens 2 afdøde søstre skulle hver tilfalde en søsterlod, altså til hver det halve af en broderlod, hvilket beløb sig til: 253 Rdl 5 Mark, 4 7/8 Skilling, der så skulle deles mellem afdøde Bodil Sørensdatters 2 børn. Sønnen Lars Poulsens broderlod beløb sig til: 169 Rdlr 1 Mark, 8 7/12 Skilling, mens datteren Anna Poulsdatter søsterlod lød på 84 Rdlr 3 Mark, 12 7/24 Skilling.
Ole Sørensens anden afdøde søster Anna Sørensdatter havde efterladt sig en søn og 3 døtre, der så skulle dele deres mors søsterlod på 253 Rdlr 5 Mark, 4 7/8 Skilling, således at sønnen Søren Olsen fik sin broderlod på 101 Rdlr 3 Mark, 5 3/20 Skilling, mens hver af de 3 søstre Giertud Olsdatter, Anna Olsdatter og Mette Olesdatter fik hver 1/5 af den samlede arv, nemlig 50 Rdlr 4 Mark, 10 23/40 Skilling.
Skiftet afsluttes den 14. August 1770:
Endelig - efter de mange møder, auktionen, udregninger og dokumentskrivning - kunne skiftet efter Anne Christendatter Brøllunds afsluttes den 14. August 1770, som det blev bevidnet af Cay Koch (EtatzRaad Commiteret udi General Brand Wæsenets Collegio), Hans Nicolai Nissen (Raadmand og Raadstueskriver) og Ancher Andreas Suhm (EtatzRaad, Assessor udi Højeste Ret og Byefoged).
Et af de mange bilag imellem skiftedokumenterne påkalder sig særlig opmærksomhed. Det er Bilag nr.6 af 18. Oktober 1764, der bekræfter, at Anne Christensdatter "Salig Nicolai Boyes udi Schamstrup" ingen livsarvinger har, men alligevel indsætter en arving i sit testamente - udfærdiget længe før ægteskabet med Ole Sørensen Brøndbye ! Denne arving er en vis Anne Cathrine Hans Dotter og gift med Christen Jørgensen, møller i Strids Mølle, som benævner Anne som sin "Svigermoder". Anne Cathrine må derfor nærmest være blevet adopteret af Anne Christensdatter, har måske været plejebarn i Frydendal Mølle, mens Anne var gift med Nicolai Boye? - Erklæringen lyder som følger:
"Anno 1764 den 18de Octobr indfandt sig paa sit Høy og Naadig Herskabs Den Høy Greverlig Naade, Høybaarne Prins(?) Geheime... Conferentz Raadinde, Grevinde af Levetzau til Restrup, Torstedlund, Albech, Cladtrup og Søebyegaard, hendes Høy.... underskrevne Erich Jacobsen Høeg Forvalter ved bemeldte Søebyegaard med sig tiltagne tvende Mænd navnlig Laurs Mathiasen og Niels Hansen begge tienende i Strids Mølle hos paaskrevne Sr. Christen Jørgensen Møller for efter hand og Svigermoderen Madame Anne Christen Dotter salig Nicolai Boyes udi Schamstrup, deres Begiering at foretage og til ende bringe Skifte Forretning eller Foreening imellem ovennævnte, siden den førstes Hustrue, , at ....(?) Barn og Dotter navnlig Anne Cathrine Hans Dotter af bemelte Madame Boye her uden Livsarvinger ved Døden er afgangen den 11te Octobr sidst; Og er da denne deres Forening uden videre Skiften at forrette i Mindelighed og Kiærlighed indgaaet og sluttet i Overværelse af Sr. Søren Lund fra Jylland, som er en Syster Søn af ovenmelte Madame Boye og som antagen Laugwærge for overbemelte Boye, saaledes. I saa Fald Madame Boye overlever Sr Christen Jørgensen Møller, skal hun nyde af hands Stervboe uvægtet(?) i alle Maader : Et hundrede Rigsdaler, og ellers saa længe de begge lever, nyder ... bemelte Madame Boye aarlig af Sr Christen Jørgensen Møller til hver Michaeli fra dato Fem Rigsdaler som er Renter af indmelte Capital, mens derimod, saafremt Sr Christen Jørgensen Møller her ... overlever Madame Boye, som .... er, da de heri meldte Et hundrede Rigsdaler alleene at tilhøre Sr Christen Møller og Madame Boyes Arvinger i mindste Maade; Ligesom Madame Boye og Arvinger herved forbinder sig Een for Alle og Alle for Een ey at have anden Pretension til Sr Møller udi Arv efter nu salig Madame Anne Cathrine Hans Dotter i nogen og tænkelig Maader. At saaledes uryggelig(?) skal blive holdet og efterlevet, som heri er ... bekræftes med samtlig wore Hænders Underskrift med Forsikring og at Skifte Forwalteren og Fuldmægtig skal blive frem for alt paastaaen dette Skifte, betræffende i alle Maader. Og er da saaledes indgaaet og sluttet Skiftet imellem heri meldte ------- Datum Strids Mølle den 18de Octbr 1764. ----------- Anna Salig Boyes -- som antagen Laugwærge J. Lund --- C. Møller --- E. Høeg -- som overværende. (L.S.)
Niels Hansen. Lars Mathiesen / "
"Denne Rente er mig betalt af Møller mod 5 Rigsdaler A: 1765 den første Octobr. --- Anna Salig Boyes
Denne Rente er mig til ald takke betalt med 5 Rigsdaler. Anna Salig Sørensen
Denne Rente er mig betalt til alt takke, hvorfor qvitteres med 5 Rigsdaler A: 1767. -- Anne Sl. Sørensen
Renten er mig betalt, hvorfor qvitteres, 5 Rigsdaler - Anna Sl. Sørensen den 4 Octobr 1768. ----"
Til bekræftelse på, at Christen Møller stadig var i live, har Skifteretten udbedt sig en attest fra Sognepræsten i Viskinge og denne er noteret som Bilag 7 i papirerne med følgende ordlyd:
"At Sr Christen Møller, Møller i Strids Mølle udi Aunsøe Sogn, som har haft til ægte Sal. Nicolai Boyes StifDotter i Frydendals Mølle Anna Cathrina Hansen, endnu er i levende Live, kan ieg som dette Steds Sogne Præst efter Begiering herved sandfærdig attestere, alt til Efterretning for wedkommende Arvinger efter Sal. Madame Sørensen i Kiøbenhavn. ---- Wedschende Præstegaard, den 30te Septembr 1769. -- Bendix Saxo, Past.Loci. --- (L.S.)"