Anne Marie Christensdatter Brøllund var yngre søster til ASMUS' tip3-oldemor Dorthe Cathrine Brøllund. Hun var datter af Christen Mogensen Brøllund, der var forpagter på Hovedgården Udstrup i Vestjylland, og dennes hustru Else Pedersdatter (Smidt) og født i 1710 som sine forældres tredie barn.

Forældrene var blevet gift 4 år før, i 1706, og levede på Udstrup, der ligger i Sønder Nissum Sogn. Kirkebogen fra Sønder Nissum Kirke er desværre i meget dårlig stand, meget af de øverste og nederste dele af siderne er ædt af mus eller fortæret af vand eller brand. Desuden angiver præsten i Sønder Nissum Sogn i disse år ikke faddernes navne, det ville ellers have været rart at vide, om nogle af familiemedlemmerne fra blandt andet Lemvig, hvorfra mor Else stammede, kom til Sønder Nissum for at stå fadder til deres niece.

UDSTRUP var en gammel hovedgård i Sønder Nissum Sogn, Ulfborg Herred. Den lå ved Nissum Fjord og ca. 2 km øst for Sønder Nissum, ligesom der fra Udstrup ikke var langt til Husby, hvorfra mor Elses far, den forlængst afdøde Peder Nielsen Smidt, stammede. Gården var i 1669 af Erik Quitzow blevet skødet til Henrik Ruse, der lagde den under Rysensteen, til hvilket den hørte indtil 1776, da Baron Christian Frederik Juel solgte den til Forpagteren Jens Tang (som forøvrigt blev gift med broderdatteren Else Cathrine Brøllund). Gården var i 1669 på 24 Tønder Hartkorn og forpagtedes altså i begyndelsen af 1700-tallet af far Christen Mogensen Brøllund, der blev tip4-oldefar til Otto Asmus Thomsen!

(Historiske kort over Sønder Nisum Sogn 1839)

(Historiske kort over Nörrejylland 1844)

Selvom Udstrup, der også skrives Ustrup, var en hovedgård og en af de ældste adelige sædegårde i Danmark, var gårdens bygninger åbenbart ikke noget at tale om. En præsteberetning fra 1766 siger, at de ikke var stort bedre end præste- og bondegårde med lervægge og stråtag. Samme beretning fortæller, at Udstrup på dette tidpunkt blev bortforpagtet for 80 rigsdaler om året og at forpagterens bedste indtægt var 40 staldstude (Storgaard-Pedersen: Ulfborg Herred).

Om dette også har været tilfældet, da Anne Marie var barn, vides ikke, men da hendes far døde i 1741 opregnede skiftet en mængde indbo og masser af kreaturer og der blev da også en pæn slat rede penge til deling mellem arvingerne, så forældrene har været driftige folk og formået at holde gård, avling og besætning i god stand og måske endda bedre end da de flyttede ind. (Skiftet opregner både rede penge og sager af sølv, tin, kobber, messing, malm, jern, blik, stentøj, glas, linned, sengetøj, møbler, 14 bøger, vogne i gården, 13 køer, 12 stude, 14 heste, 29 får, 18 lam, 22 svin og en del korn (rug) på loftet).

1710 : ANNE MARIE FØDT:

I slutningen af Oktober måned BLEV ANNE MARIE FØDT, da mor Else nedkom med en lille pige, som blev døbt den 19. Oktober med navnet ANNE MARIE.

(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 76)

Og den 7. December 1710 blev mor Else, her kaldet "Christen Brøllings Kone", introduceret i Kirken efter sin nedkomst.

Til at møde den lille ANNE MARIE var der på Udstrup både den 38 år gamle mor Else og den 36 år gamle far Christen, samt et større folkehold med flere piger i huset og karle i stald og marker.

Om Anne Marie også har mødt nogle af sine bedsteforældre, vides ikke. MORFORÆLDRENE Peder Nielsen Smidt og Anna Christensdatter Jegind var begge forlængst døde, men det er jo muligt, at farforældrene stadig har levet. Dog lader det til, at FARFAR Mogens Larsen Brøllund skulle være død omkring 1692, men ifølge forskellige optegnelser skulle Christens mor, FARMOR Ane Christensdatter, stadig være i live i 1715, hvor hun angives som enke og sammen med Søren Nielsens enke er fæster under Søgaard Gods (iflg Søgaard Godsarkiv).

Af tanter og onkler havde lille Anne Marie også en del, men kirkebogens magre oplysninger gør det umuligt at vide, om MOSTRENE Karen og Anna Pedersdatter (Smidt) - henholdsvis 36 og 33 år gamle -, samt MORBRØDRENE Peder Pedersen Smidz på 40 og Peder Pedersen Smidt på 30 nu også kom til Sønder Nissum for at besøge deres søster. De stammede jo fra Lemvig, men efter deres forældres tidlige bortgang var de muligvis blevet spredt hos familiemedlemmer rundt omkring, nogle måske også i Husby, som jo ligger ganske tæt på Sønder Nissum. Ældste morbror Peder Pedersen Smidz eller Smidt, der nu var 40 år gammel, blev gift i Lemvig med TANTE Kirsten Christensdatter Agerholm og de var forældre til en lille pige, der også hed Anne Marie. Iøvrigt ses morbror Peders og tante Kirstens liv mest at have udfoldet sig i Lemvig, men derfor kan de vel godt være kommet på besøg på Udstrup en gang i mellem.

FARBROR Lars Mogensen Brøllund på 40 år og hustruen Anne Christensdatter var fæstere af Brøllundgaard sammen med Jens Knudsen. Det lader til at Lars overtog denne halvgård efter sin mor, der må være død kort før eller omkring 1720. Farbror Lars døde dog selv i 1727, da Anne Marie var 17 år gammel. De blev forældre til 4 fætre og 1 kusine.

Også i 1710 blev vist nok fætteren Jens Larsen født på Brøllundgården, som søn af farbror Lars og tante Anne. (Kirkebogen for Nysogn mangler i disse år). Og en ny kusine fik Anne Marie også i 1710, da morbror Peder Pedersen Schmidt og tante Kirsten Christensdatter Agerholm fik deres 2. datter: Else Cathrine Pedersdatter Schmidt.

(KB Ringkøbing, Skodborg, Lemvig: 1640-1753, opslag 132)

1712 : BROR PEDER FØDT:

Da Anne Marie var 2 år gammel, efter BLEV hun STORESØSTER, da mor Else sidst i 1712 fødte sin og far Christens arving til Udstrup, som blev hjemmedøbt på Gården den 12., hvor lillebroren fik navnet PEDER Christensen Brøllund. Først den 26. December blev mor Else ("Christen Brøllings Kone") introduceret i Kirken og dagen efter, den 27. December, blev lille Peder præsenteret i Kirken for menigheden.

(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 82)

Søskendeflokken bestod så nu af: ældste søster Anne på 5 år, næstældste søster Dorthe Cathrine på 3 år og Anne Marie på blot 2 år. Samt altså af lillebror Peder. Mor Else var nu 40 år gammel og far Christen omkring 38 år.

Samme år blev vist nok også fætteren Chresten Larsen født på Brøllundgården, som søn af farbror Lars og tante Anne. (Kirkebogen for Nysogn mangler i disse år). Også en anden ny fætter fik Anne Marie og hendes søskende i 1712, da morbror Peder Pedersen Schmidt og tante Kirsten Christensdatter Agerholm fik deres 3. barn, sønnen Peder Holm, som blev hjemmedøbt i Lemvig den 2. September.

(KB Ringkøbing, Skodborg, Lemvig: 1640-1753, opslag 137)

1715

I dette år blev vist nok kusinen Anne Larsdatter født på Brøllundgården, som datter af farbror Lars og tante Anne. (Kirkebogen for Nysogn mangler i disse år).

Det var også i 1715, at farmor Ane Christensdatter iflg Søgaard Godsarkiv blev angivet som enke og sammen med Søren Nielsens enke var fæster under Søgaard Gods. Hun er muligvis død kort efter, og i hvert fald inden 1732, hvor indførslerne i kirkebogen for Nysogn begynder.

1716 : SØSTER ELSE MARGRETHE FØDT:

Så gik der nogle år og søstrene Anne, Dorthe Cathrine og Anne Marie var efterhånden blevet hendholdsvis 9 år, 7 år og 6 år gamle, da de igen blev STORESØSTRE, ligesom lillebror Peder nu var 4 år gammel, da den nu 44 år gamle mor Else i begyndelsen af November - eller måske sidst i September - måned 1716 fødte familiens sidste barn, en lille pige, som blev hjemmedøbt den 2. November på Udstrup med navnet ELSA MAGRETE. Først den 27. December samme år blev mor Else introduceret i Sønder Nissum Kirke og den knap 2 måneder gamle Else Magrethe blev ved denne lejlighed præsenteret for menigheden.

(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 94)

1717

Dette år fik den nu 7 år gamle Anne Marie og hendes søskende (Anne på 10, Dorthe Cathrine på 8, Peder på 5 og Else Magrethe på 1 år) en ny lille kusine, da morbror Peder Pedersen Schmidt og tante Kirsten Christensdatter Agerholm fik deres 4. barn, datteren Christiane Pedersdatter Agerholm, som blev hjemmedøbt i Lemvig.

(KB Ringkøbing, Skodborg, Lemvig: 1640-1753, opslag 147)

1719

I 1719 fødtes vist den yngste fætter på Brøllundgården, som søn af farbror Lars Mogensen Brøllund og tante Anne. Den lille dreng blev døbt Gravers Larsen. (Kirkebogen for Nysogn mangler i disse år).

Hvordan AnneMarie og hendes søskende tilbragte deres BARNDOM, ved vi ikke noget om, men de må have kunnet boltre sig på markerne omkring Udstrup og også lære at begå sig på en stor gård og mellem det lille samfunds øvre klasse, da Forpagteren vel omgikkes både præst og degn og havde at gøre med de fraværende Rysensteens-ejere og deres repræsentanter.

Mon ikke, at der også tænktes på pigernes uddannelse? Arvingen Peder skulle selvfølgelig lære både at læse og skrive og regne, samt at kunne styre en stor gård. Men pigerne tænkte forældrene vel at gifte væk til formuende og måske magtfulde mænd, så de måtte nødvendigvis også opdrages til både at kunne styre en stor husholdning, men også at være værtinder og opretholde et fint hjem for deres ægtemænd.

De OMGIVELSER, som børnene voksede op i, kendes ikke i detaljer, men vi får en god idé derom ifølge Præsteindberetningen 1766 , der oplyser: "var Hovedgaardens Bygninger da ikke stort bedre end paa Præstegaarden eller andre skikkelige Bøndergaarde i Sognet med Lervægge og Straatag" (Storgaard pedersen s.22). Den nuværende hovedbygning blev først opført i 1784 af den senere ejer Jens Tang, så hvordan Gården har set ud, da mor Else og far Christen beboede den, vides ikke. Dog kan vi danne os et indtryk ud fra beskrivelsen i skiftet efter Christens død i 1741.

I huset var der både en Qvist Stue, hvori der var 3 sengesteder og en gammel, rød kiste, en lænestol og 3 andre stole, et fyrretræs sengested med dyner og puder, samt et egetræs sengested med indhold og et fyrretræsbord med "åben fod".
I Daglig Stuen var der 2 sengesteder samt en jernovn og et egetræsbord med "åben fod", plus en fyrretræskiste og et bord i fyrretræ, samt et skab med skuffer. Herinde fandtes desuden familiens bøger, som blandt andet omfattede en Bibel, 1 Kristendomsbog, en Huus-Postil, David Psalmer, en lille bog i pergamentbind, 2 gamle "Forklaringsbøger", 2 Prædikener og flere små bøger, der var gamle.
I Pigernes Kammer var der vist nok kun én seng, mens Karlenes Kammer var med 3 senge.
I Det Bagerste Kammer stod et hollandsk egeskab med 4 indlagte døre og skuffer, samt et lille rundt bord med mere.
I Kammeret mod øst, der tilsyneladende brugtes til opbevaring, var der nogle tønder og sold, samt et stort dejtrug med låg, en salttønde og lignende.
I StorStuen var der både en stor egetræskiste, et rundt bord i fyrretræ og et langt bord i samme træsort, samt en fyrretræsbænk, et madskab i fyr og et andet, samt et egetræs nøgleskab og diverse andet.
I Det Lidet SpiseKammer var der smørtrug, saltspand, øltønde, en spinderok med tilbehør, en skammel og tallerkener og deslige.
I Salt Kielderen var der salttrug og -bøtter, 1 ostefad, potter og flasker med mere.
I Melche Cammeret stod der flasker og en kærne samt en spand ved det gamle fyrretræsbord, desuden var her en flødebøtte og en taburet.
I Brøggerset var der opbevaret store og små fade og tønder, samt kar og baljer. Desuden to kærner med tilbehør, 1 flødebøtte, 2 vandspande med jernbånd om, to ølkander, en tragt, en vandkande, 4 mælke strippere med mere.
I Køkkenet stod et lille fyrretræsbord og her var også et ostetrug og en smørstripper.
På loftet opbevaredes garn og reb, tobaksruller, kalveskind og lignende.
I Gården stod 3 vogne, samt en gammel vogn og en dårlig vogn, samt en masse ting inklusive 2 gamle fade og en skærekiste med kniv. Desuden en gammel saks, en slibesten og trug, en hjulbør, et Ploug Aas med jern og tilbehør, samt nogle planker og deslige.

Det var altså ikke nogen helt lille gård og husholdning og hovedgårdsfolkene var nok både arbejdsomme, driftige og selvbevidste. I hvert fald kunne far Christen senest i 1741 iføre sig "en brun kiol med vest og bukser" eller en grå, eller en gammel brun. Desuden havde han en vest med tinknapper og 3 hvide bukser, samt brystdug, handsker og huer, og et par gamle sko. Til de utvivlsomt kolde nætter i den lerklinede bygning kunne han iføre sig en nattrøje eller to, samt nathue. Til de kolde dage udendørs havde han lodne handsker og en eller to grå vadmelskapper.

Mor Else selv var også ret velekviperet. Ifølge opgørelsen efter hendes død i 1748 ejede hun i hvert fald en "sort Klædes Kjol" (ordnet.dk) og en "sort Klædes Kaabe" (ordnet.dk), og mon ikke hun har brugt disse ved Christens død. Desuden havde hun en "brun Klædes Kjol med sort Plydses Oplæg" og flere "kantusser", som var en lang folderig kvindetrøje med læg i ryggen, der især var brugt som morgen- eller hjemmedragt (ordnet.dk). En af disse var i sort og hvidt "cattuns"stof, et tætvævet bomuldsstof (ordnet.dk), en anden var i sort klæde og endnu en i stribet hjemmevævet stof. Else ejede også et sort Klædes "Skiørt" (altså en nederdel, se ordnet.dk) og et brunt hjemmegjort. Hun havde også en muffe (ordnet.dk) til brug udendørs i koldt vejr og et par tøfler (ordnet.dk), som hun vel har brugt indendørs. Mange andre klædestykker var også i hendes eje, de fleste i sorte eller brune farver.

Hvordan børnene var klædt, ved vi ikke, men det lader til, at de ikke har lidt nød.

Brøllund-familiens ÅNDELIGE LIV foregik omkring Sønder Nissum Kirke, der ligger 2-3 kilometer fra Udstrup, men som man kan se af de historiske kort ovenfor var der en landevej det meste af vejen. Der var derimod omtrent dobbelt så langt til områdets anden kirke i Husby, hvortil der heller ikke var nogen direkte vej.

Sønder Nissum Kirke var gammel og mod syd var der på kirkegården tilbygget et gravkapel, som imidlertid blev delvist ødelagt ved et lynnedslag i 1731, "ved hvilken Lejlighed 3 Bjælker kom i Brand, uden at der dog skete nogen videre Skade paa Kirken". Hændelsen må vel alligevel have givet noget omtale og forskrækkelse i det omliggende sogn. "Kirkens inventar er tarveligt udstyret. Døbefonten er sikkert Kirkens oprindelige, og den er godt forarbejdet med Prydelser baade paa Fod og Kumme. Det oprindelige gamle Stenalter findes endnu uden noget Dække, men en simpel Træskive ligger derpaa fastgjort til Altertavlen, som er givet til Kirken i 1703 af Herskabet paa Udstrup. (Det var her Juul-slægten og Gregers Daa, hvis våbensmærker findes flere steder). Kalk og Disk blev skænket af Gregers Daa i 1702. "I Kirketaarnets nederste Rum henstaar nu (=1900) en Gravsten, der forhen har ligget syd for Kirken. Stenen bærer følgende Indskrift: "Herunder hviler velagte Dannemand Peder Christensen Brøllund, født paa Udstrup den 14. Oktober 1712 og var først i Ægteskab med Karen Christensdatter Stauning og avlede 2 børn, kom siden i Ægteskab med velagte Pige Ane Marie Pedersdatter og avlede 6 børn, 2 Sønner og 4 Døtre. I Herren hensoved og døde hand samme Sted dend 17. Septbr. 1758. Gud give ham med alle udvalgte en glædelig Opstandelse paa den yderste Dommedag" (Storgaard Pedersen s.31-32). Denne sten er altså sat over bror Peder, som i 1741 kom til at overtage forpagtningen af Udstrup efter sin far.

I Sønder Nissum lå der en Anneksgaard til selve Præstegården, som lå ved Husby, da de 2 sogne var samlet i ét pastorat. Da mor Else blev frue på Udstrup var præsten for Husby og Sønder Nissum den 24 år gamle Christen Sørensen Aagaard, som var blevet indsat den 10. Juni 1704 og den 3. September samme år gift med formandens plejedatter den 33 år gamle Birgitte Hansdatter Lindegaard. Storgaard Pedersen skriver på side 50, at "Pastor Aagaard var en dygtig og habil Mand ... og af Legemskræfter var han stærk som en Eg, saa det fortælles om ham, at han en Søndag med sin Spanskrørstok avede nogle Mænd, som satte sig til at drikke i et Hus ved Kirken i Stedet for at høre Prædikenen. Han nød almindelig Agtelse for den Flid og Nidkærhed, hvormed han røgtede sit Kald, og hans Menighed fulgte ham med Sorg til Graven", da han døde den 29. Juli 1740 - altså før far Christen selv døde.

"I ældre Tid forrettedes Degnetjenesten i begge Sogne, Husby og Nissum, af een Mand, og Degneboligen, der nævnes 1466 i et gammelt Tingsvidne, laa tæt nord for Husby Kirke". "Ifølge Husby Sogns Skolefundats af 6. Maj 1741 skulde Degnen holde Skole de seks Vintermaaneder, fra Mikkelsdag til Paaskedag, for de Børn, som komme til ham. Degnens Løn var omtrent den samme som i Nissum Sogn." "Det gamle Degneboel i Husby havde 2 Tønder 5 1/2 Skæppe Hartkorn, men Jorden var af ringe Godhed..." . Omkring 1688 havde mor Else's morbror Jeppe Christensen Jegind været Degn her, gift med Kirstine Christensdatter, der døde efter sin mand, i 1691. Da Else kom til Udstrup, var hans efterfølger Poul Henriksen degn, indtil han døde i Marts 1717, hvorefter Søren Degn trådte til og virkede indtil 1744. De sidste år af Else's liv hed degnen Peder Mogensen Klejn" (Storgaard Pedersen side 55).
Det har altså mest været Poul Henriksen Degn og Søren Degn, som måske stod for Udstrup-børnenes kristendomsundervisning.

1727

I 1727 døde Anne Maries farbror Lars Mogensen Brøllund som fæster på den ene Brøllundhalvgaard. Han efterlod sig tilsyneladende hustruen, tante Anne Christensdatter og i hvert fald sønnen Mogens Larsen (Brølling Møller?).

1731 : ANNE MARIE GIFT:

I 1731 blev Anne Marie forlovet den 5. eller 6. Oktober, for senere at blive gift den 28. Oktober med Jens Andersen Kamp. Anne Marie var kun 21 år gammel, mens Jens var omkring de 30. Både trolovelsen og brylluppet fandt sted i Sønder Nissum Kirke. Jens Andersen tog sin brud med sig til gården Gjelstrup som vi af de gamle kort kan se ligge tæt på Udstrup, blot lidt længere mod nordvest. Det var så en lidt mindre gård, som Anne Marie fik at styre, men til gengæld fik hun en meget stor børneflok.

(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 135 og 136)

1732 : ANNE MARIE's FØRSTE BARN FØDT:

I begyndelsen af August 1732 blev den 22 år gamle Anne Marie MOR for første gang og mor Else og far Christen bedsteforældre til Anne Marie og Jens Andersen Kamps førstefødte, en lille pige som blev hjemmedøbt den 8. August med navnet Else, opkaldt efter sin mormor. Den 21. September kunne Else, og måske også storesøstrene Anne på 25 år og Dorthe Cathrine på 33 år, følge med, da Anne Marie blev introduceret i Kirken, samtidig med at den lille Else blev præsenteret for menigheden.

(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 139)

Den 2. Juni 1732 blev en Anna Pedersdatter Smid ved Huusbye Kirke trolovet med Jens Christensen Velling (?). Er det mon mor Else Pedersdatters yngre søster Anna, der er tale om? Hun var født i 1677 og ville derfor være 55 år gammel nu, hvor parret blev copuleret den 19. Oktober samme år.

(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 138 og 140)

1733

Den 22. November 1733 måtte Anne Maries bror Peder stå offentlig skrifte for et seksuelt forhold til en Sara Madsdatter! Pæsten skrev i Sønder Nissum kirkebog: "Absolv. Publ. - Dito (= d.22. November 1733): Peder Christensen af Udstrup for Lejermaal med Sara Madsdatt." Peder var på dette tidspunkt 21 år gammel. Sara Madsatter havde ved sit barns fødsel den 25. Oktober samme år udlagt "Peder Christensen af Udstrup" til Barnefader.

(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 144 og 145)

Det var nok ikke helt så godt for familien og kunne måske også sætte en plet på pigernes omdømme, så måske flyttede Peder ud for en tid og gjorde tjeneste på en anden gård - også for at uddanne sig til forpagter, da han efter far Christens død skulle overtage Udstrup.

Det er også muligt, at pigerne, bortset fra Anne Marie som jo nu var gift kone på bondegården Gjelstrup, på dette tidspunkt har opholdt sig på andre gårde for at lære mere om at styre en stor husholdning. Det var almindelig praksis og måske på denne måde, at Dorthe Cathrine på 24 år kom til at mødes med sin kommende mand, der var Ridefoged på herregården Søgaard. Ældste søster Anne, der her var 26 år gammel, havde allerede i flere år været ude at tjene, og lillesøster Else Margrethe, som dog kun var 17 år gammel, kom i hvert fald senere til at tjene på Bjerringbro.

1734 : BLEV ANNE MARIE MOR IGEN:

Omkring 1. Marts 1734 blev Anne marie IGEN MOR til en lille pige, som den 4. Marts i Sønder Nissum Kirke blev døbt og fik navnet Karen. Den 26. samme måned blev den nu 24 år gamle Anne Marie introduceret i Kirken.

(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 146)

I 1734 blev Anne Marie næstældste storesøster Dorthe Cathrine som 25-årig trolovet med den ca. 30 år gamle ridefoged på Søgaard på Holmsland Peder Sørensen. Både trolovelsen den 29. December 1734 og senere brylluppet den 11. Februar 1735 foregik i Sønder Nissum Kirke. Mor Else var på dette tidspunkt blevet 62 år gammel og var tilsyneladende stadig i fuld vigør.

(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 149)

SØGAARD var en større gård, der bestod af en hovedbygning med 3 længer, der desværre blev revet ned efter 1830. Den store ladebygning, der var den sidste rest, brændte ved lynnedlsag i 1844. Borggården, der har været omgiven af volde og grave, som udjævnedes i midten af 1800-tallet, skal have ligget noget vest for det nuværende stuehus på den største af de 4 gårde, som hovedgården blev udstykket i efter 1830. (Trap Danmark, 1904).

Ridefoged var "betegnelse for den person, der paa godsejerens (herremandens) vegne forestod avlingen paa godset, fordelingen af hoveriarbejde, inddrivningen af afgifter osv. (paa krongodserne om en embedsmand, der foruden de nævnte forretninger deltog i udøvelsen af øvrighedsmyndigheden" (ordnet.dk)

Om Peder Sørensens forældre og fødested ved vi intet, men vi ved fra et senere skifte, at han havde 4 søstre, der nu blev Dorthe Cathrines svigerinder. Det var den omkring 30 år gamle Christine Sørensdatter, som på dette tidspunkt endnu var ugift. Og den omkring 22 år gamle Maren Sørensdatter, som ligeledes var ugift i 1734. Samt Mette Sørensdatter, hvis alder ikke kendes. Hun var eller blev senere gift og flyttede til Horsens, hvor familien tilsyneladende mistede kontakten med hende. Det gjaldt også en søster, hvis navn er ukendt, ligesom hendes alder. Hun var eller blev senere gift og flyttede til Føhr, hvorefter kontakten åbenbart også blev ophørte.

1735 : SØSTER DORTHE CATHRINE GIFT og HENDES FØRSTE BARN FØDT:

Den 11. Februar 1735 blev Dorthe Cathrine så copuleret med Peder Sørensen i Sønder Nissum Kirke og samme år nedkom hun med datteren Johanne, der blev døbt den 8. Maj, mens Dorthe Cathrine blev introduceret i Kirken den 24. eller 25. Juni:

(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 150)

Peder Sørensen havde været ansat som Foged på Søgaard siden 1728 og i al denne tid havde gården været ejet af Johanne Nielsdatter Colding - efter hvem Dorthe Cathrine og Peders første barn blev opkaldt. På gården boede måske også ejerens bror Hans Nielsen Colding, der muligvis er den "Monsr. Colding", som senere er blandt fadderne ved sønnen Sørens dåb.

1736 : BLEV ANNE MARIE IGEN MOR (3. barn, 3. datter):

I Februar 1736 blev ANNE MARIE IGEN MOR og mor Else og far Christen igen morforældre, da hun nu - 26 år gammel - atter nedkom med en lille pige, som den 11. samme måned blev døbt Anna Paulina Jensdatter Kamp. Den 28. Marts kunne mor Else derpå følge sin datter til introduktion i Kirken.

(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 155)

1737: ANNE MARIE MOSTER og IGEN MOR (4. barn, 1. søn):

Den 13. Oktober 1737 kunne Dorthe Cathrine, som nu boede sammen med sin Ridefoged-mand på Søegaard, få sin tidligere hjemmedøbte søn Søren frembåret i Nysogn Kirke, hvor både naboer og familie var mødt op som faddere. Desværre var præsterne i Husby og Sønder Nissum karrige med at angive fadderne ved enhver dåb i deres kirker, men her i Nysogn kirkebog kan vi se, at en af Dorthe Cathrine's søstre bar hendes barn til dåben. Navnet angives ikke, men mon ikke det var Anne Marie, der jo selv var en gift kone og mor, mens ældste søstter Anne optrådte som fadder.

(KB Ringkøbing, Hind, Nysogn: 1732-1776, opslag 78)
Næst samme Dag havde, Ridefogeden Sørensen paa Soegaard - hans Søn Søren til Kirke, tilforn hiemmedøbt. Hans - Kones Syster fra Udstrup bar ham. Monsr. Colding, Peder - Ladefoged, Mogens Brøllund, Anne Brøllund, og Maren(?) - L(?)datter paa Soegaard ware faddere.

"Monsr. Colding" var antagelig - som nævnt ovenfor - Hans Nielsen Colding, bror til ejeren af Søegaard Johanne Nielsdatter Colding.

Sidst i Oktober måned 1737 blev Anne Marie igen MOR, da mor Else og far Christens flok af børnebørn blev forøget med en lille dreng, da den nu 27 år gamle Anne Marie fødte et måske lidt svageligt barn, som måtte hjemmedøbes med navnet Christen den 29. Oktober samme år, men allerede den 3. November kunne præsenteres i Kirken, hvorefter Anne Marie blev introduceret den 8. December.

(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 160 og 161)

1738:

I 1738 skiftede Peder Sørensen ansættelse og blev Foged på Tim, samt fra 1739 også Birkedommer ved Tim og Fuldmægtig på Timgaard.

Skiftet forårsagede, at den nu 29-årige Dorthe Cathrine måtte sige farvel til Søgaard og med de 2 små børn, 3-årige Johanne og 1 år gamle Søren, flytte til en bolig ved Timgaard, hvor hun nu skulle sørge for et godt og standsmæssigt hjem for sin mand i hans nye position.

TIMGAARD var en meget gammel Hovedgård, som på Peder Sørensens tid ejedes af slægten Sehested. Fra 1722 var overhovedet Niels Jensen Sehested. Han var født i 1685 og altså 53 år, da Peder Sørensen blev antaget. Gården var dog i 1731 til i hvert fald 1733 forpagtet af Mogens Kristensen Thim, som var gift med den i 1731 afdøde Johanne Bertelsdatter Lindvig.

På Peder Sørensens tid var Timgaard vurderet til "56, 55 og 245 tønder hartkorn" (Trap Danmark) og 20 år senere kunne den på en auktion sælges for 24.000 Rd. Gården blev senere revet ned, men den rejste sig oprindeligt på en bred og høj "Borgbanke", der var omgivet af volde og grave. Volden mod øst var dog omkring år 1700 blevet opfyldt og omdannet til en stor have. Bygningen havde været i 4 sammenbyggede fløje i 2 etager, men nordfløjen med kapellet var styrtet sammen i 1710 og ikke blevet genopbygget, så kun de 3 fløje stod på den tid, hvor familien Sørensen boede her. Fløjene var bygget af granit og mursten, ja hovedfløjen fremstod helt opført i granit med gotiske gavle og 2 tårne i hjørnerne ved sidefløjene. Det må have været en statelig bygning og et paradis for børnene, med det store have og voldgravene, hvori der vel har været fisk, samt vidtstrakte marker, hvor Peder vel red rundt for at sørge for at alt stod godt til.

1739: BLEV ANNE MARIE IGEN MOR (5. barn, 4. datter):

Peder Sørensen blev dette år forfremmet til Fuldmægtig på Timgaard.

I November måned 1739 blev mor Else og far Christen igen bedsteforældre, da den nu 29 år gamle ANNE MARIE og Jens Kamp blev forældre til en lille pige, som den 15. samme måned blev døbt Kiersten Jensdatter. Og i slutningen af året kunne Anne Marie så den 26. December blive introduceret i Kirken på ny.

(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 169)

1740 : BLEV ANNE MARIE MOSTER:

Dette år blev den nu 30 år gamle Anne Marie IGEN MOSTER, da hendes næstældste storesøster, den nu 31 år gamle Dorthe Cathrine på Thimgaard, fødte sit og Peder Sørensens 3. barn, der blev døbt Niels Pedersen Sehested.
Nygaard: (”Niels Pedersen Sehested, præst i Janderup, f.1740”) ---- dåbsindførsel ikke fundet i kirkebøger, men årstallet fremgår af Niels Sehesteds gravskrift.

I sin gravskrift beretter Niels senere, at han blev født på Timgaard i 1740, men det har desværre ikke været muligt at finde hans dåb i kirkebogen, måske Dorthe Cathrine har været på besøg hos familie, da hun fik veer, og det ikke har været tilrådeligt at flytte hende eller barnet i den første tid efter fødslen. Niels, som bærer tilnavnet Sehested, blev antagelig opkaldt efter Peder Sørensens arbejdsgiver Niels Jensen Sehested. Måske denne ligefrem har stået fadder til Niels.

Tilsyneladende knyttedes der et særligt bånd mellem ældste storesøster Anne og Niels Sehested, der vist nok opholdt sig hos Anne i København, da hun senere døde i 1769, efter at have indsat netop ham som enearving til en pæn kapital - dog efter et mindre fradrag til yngtse søster Else Margrethes søn Jens Christian Damgaard (som dog først fødtes langt senere).

1741 : FAR DØD - OG ANNE MARIE IGEN MOR (6. barn, 2.søn) :

1741 var ET SORGENS ÅR, for omkring den 4. Juni DØDE FAR Christen Mogensen Brøllund på Udstrup og mor Else måtte tage tøjlerne, indtil bror Peder Christensen kunne kaldes hjem for at overtage gården. Else var nu 69 år gammel, men af bemærkningerne i det omfattende SKIFTE, der blev foretaget fra den 4. Juli 1741 og et årstid fremover, fremgår det, at hun var knivskarp og havde styr på både gårdens sager og sine børn og svigerbørn. Det lader ikke til, at hun var helt nem at bide skeer med, og hun vidste nok, hvad hun ville, og hvor skabet skulle stå.

Hendes og Christens 5 børn var jo nu nået til skelsår og -alder og endda langt mere end det. Den ældste datter Anne Christensdatter var ved farens død ude at tjene og havde åbenbart længe forsørget sig selv, men hendes udpegede Lavværge fik gennemført, at hun fik et ekstra beløb af boet. ANNE var nu 34 år gammel og fik udbetalt ekstra 10 rigsdaler samt sin "søsterlod" på 32 Rigsdaler, 4 Mark og 1 1/4 Skilling. Et beløb som var sammensat af 20 Rigsdaler, 2 Mark og 15 10/11 Skilling fra det beløb, som indkom ved auktionen over hendes fars ejendele, 3 Rigsdaler og 6 Skilling af en gæld fra svogeren Sr. Peder Sørensen, 8 Rigsdaler, 1 Mark og 10 15/10 Skilling af bror Peder Ustrups gæld, 3 Mark og 12 Skilling af det beløb Magister Schougaard skyldte boet, samt 9 Skilling som Degnen i Huusbye var skyldig og endelig 11 5/3 Skilling, der skyldtes af Niels Stephansen i Nissum.

Også den 32 år gamle Dorthe Cathrine, som ved skiftet blev repræsenteret af sin mand Birkefoged ved Timgaard Peder Sørensen, fik en søsterlod på samme beløb, som var stykket sammen på samme måde. Dette gjaldt også den nu 31 år gamle Anne Marie, der var repræsenteret af sin mand Jens Andersen Kamp af Gjelstrup, og den yngste Else Margrethe, der var "24 Aar og endnu ugift" og derfor også måtte have udpeget en Værge. Hun fik desuden et ekstra beløb for 6 års løn: 30 Rigsdaler, som mor Else fik gennemført. Som et kuriosum kan nævnes, at de ugifte døtres værge Monsr. Werner Ellerup, Fuldmægtig på Pallisborg, forhørte sig, om de gifte søstre havde medbragt nogen medgift i deres ægteskaber, hvilket begge svigersønner benægtede. Peder Sørensen udtalte, at han "ingen anseelig Medgift" havde modtaget, mens Jens Kamp sagde, at han heller ikke havde modtaget nogen medgift. Det kom altså ikke på tale at sætte et lignende beløb til side til de ugifte døtre, som jo så i stedet fik en lille kompensation på anden vis.

Som den eneste mandlige arving fik bror Peder på 29 år en broderlod på 65 Rigsdaler, 2 Mark og 2 1/2 Skilling.

På 30.te dagen efter far Christens død mødte skiftebehandlerne op på Udstrup for at nedskrive en fuldstændig opgørelse ("Registrering og Wurdering") over boets "effekter". Til stede var foruden mor Else, bror Peder, ældste søster Anne, svoger Peder Sørensen, Anne Maries ægtemand Jens Andersen og lillesøster Else Margrethe, også mor Else's Lavværge borgemester Kiær af Ringkøbing og 2 udpegede mænd, Johan Knudsen fra Glistrup og Christen Christensen Korsgaard, begge af Nissum Sogn. Amtmanden over Lundenæs og Bøvling Amter siden 1724 var Christian Hansen Teilmann, der også underskrev alle skiftedokumenterne.

I November måned 1741 BLEV den nu 31 år gamle ANNE MARIE IGEN MOR, da hun fødte sit og Jens' sjette barn, en lille dreng som blev døbt Anders Jensen. Desværre er kirkebogen så ødelagt, at dåbs-indførslen er forsvundet, men heldigvis ses endnu Anne Marie's introduktion i Nissum Kirke den 31. December.

(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 180)

1742 : BLEV ANNE MARIE IGEN MOSTER - OG MISTEDE SIN YNGSTE SØN:

I Februar måned blev 32 år gamle Anne Marie igen MOSTER, da næstældste storesøster Dorthe Cathrine fødte sit og Peder Sørensens 4. barn og 2. datter, som den 25. Februar 1742 blev døbt i Tim Kirke på den 3. Søndag i Fasten, den såkaldte Dominica Oculi. Barnet fik navnet Elisabeth, antagelig opkaldt efter Elisabeth Sehested, som var gift med Timgårds herremand Niels Jensen Sehested. Som faddere havde Peder Sørensen indbudt: Niels Ladefoged, Christen Ba???ers hustru, Jørgen Sørgrd. .....s hustru og Anne Nielsdatter i Præstegården.

(KB Ringkøbing, Hind, Tim: 1660-1767, opslag 113)

Den 28. Marts afsluttedes endelig skiftet efter Anne Maries far og blandt andre arvinger satte Peder Sørensen sin underskrift under resultatet - på sin hustrus vegne:

(Skifteprotokol for 1741, opslag 15th)

En sørgelig begivenhed hændte dog også dette år, for den 30. December 1742 BLEV ANNE MARIES LILLE SØN ANDERS BEGRAVET I NISSUM. Den lille dreng blev kun 1 år, 5 uger og 2 dage gammel..

(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 182)

1743: ANNE MARIE BLEV NU FASTER IGEN MOSTER - OG OGSÅ MOR IGEN (7. barn, 3. søn):

Til gengæld blev den nu 33 år gamle Anne Marie FASTER i 1743, da bror Peder's hustru Karen Christensdatter nedkom den 13. Juli, men desværre døde barnet med det samme og blev begravet den 14. Det oplyses ikke i kirkebogen, hvad køn barnet havde, men sorgen må jo have været stor, da det lader til, at den lille ikke blev døbt i tide. Den 31. samme måned blev "Forpagter Peder Christensens Kone paa Udstrup" introduceret i Kirken.

(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 185)

Samme år BLEV ANNEMARIE OGSÅ MOR IGEN, da hun fødte sin 3. søn (og 7. barn) og hendes og Jens Andersens lille søn i Gielstrup den 27. September blev hjemmedøbt med navnet Anders. Allerede 2 dage efter kunne Jens præsentere ham i Kirken den 29. September, mens Anne Marie måtte vente til den 27. Oktober, før hun kunne blive introduceret i menigheden.

(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 186)

1744: SVIGERINDEN PÅ UDSTRUP DØD:

Endnu en trist begivenhed skete i familien på Udstrup i 1744, da bror Peder og svigerinde Karen ventede at blive forældre. Men kort før den 5. Juli nedkom Karen med et dødfødt barn, der måtte begraves den 5. Juli, Og samme dag blev også Karen selv begravet.

(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 189)

1745: BLEV ANNE MARIE MOSTER IGEN - SAMT SENERE MOR IGEN (8. barn, 4.søn):

Til gengæld blev 1745 et glædens år, hvor den nu 35 år gamle Anne Marie igen blev MOSTER, da Dorthe Cathrine i årets første måneder på Tim Herregård, hvor ægtemagen Peder Sørensen var Fuldmægtig, fødte parrets yngste og sidste datter, som på et tidspunkt før den 31. Marts (Måske sidst i Januar, nogle slægtsforskere daterer hendes fødsel til den 30. Januar) blev døbt i Tim Kirke, hvor barnet fik navnet Else Cathrine. Fadderne var "Christen Nielsen, Niels Jepsen(?) - Karen Jegind (eller Karen Degns), Else Mogensen, Jørgen Brogaards Hustrue". - Det var Else Cathrine Sørensen, der skulle blive Asmus' Tip2-oldemor!

(KB Ringkøbing, Hind, Tim: 1744-1774, opslag 2)

Sidst på året blev Anne Marie atter MOR, da hun nedkom med hendes og Jens' lille søn, som den 14. Oktober ved dåben i Nissum Kirke fik navnet Jens. Og den 5. December samme år blev Anne Marie så introduceret i Kirken.

(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 193 og 194)

1746: BLEV ANNE MARIE IGEN FASTER:

I Februar 1746 blev den nu 36 år gamle Anne Marie igen FASTER, da bror Peder omsider blev far til et levende barn, en lille pige som den 13. blev døbt Else Cathrine. Den 7. April blev Peders nye hustru Anne Marie Pedersen Qvistgaard så introduceret i Sønder Nissum Kirke efter sin nedkomst.

(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 194 og 195)

1747: BLEV ANNE MARIE ATTER FASTER:

I slutningen af 1747 blev den nu 37 år gamle Anne Marie atter FASTER da bror Peder blev far til en lille pige, som den 5. November i Sønder Nissum Kirke blev døbt Anne. Den 26. December samme år blev Anne Maries svigerinde introduceret i Kirken.

(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 200 og 201)

1748 : BLEV ANNE MARIE MOR IGEN (9. barn, 5. datter) - OG: MOR ELSE DØD:

I løbet af 1748 skete der mange ting - både glædelige og sørgelige. Først blev den nu 38 år gamle Anne Marie atter MOR i begyndelsen af April måned, da hun nedkom med en lille pige, som den 3. blev døbt Dorthe Cathrine, opkaldt efter Anne Maries næstældste storesøster. - Og mon ikke at Dorthe Cathrine har båret barnet til dåben eller i hvert fald stået fadder? Desværre noterede præsten i Sønder Nissum jo aldrig faddernes navne i kirkebogen. Dernæst kunne Anne Marie se sin ældste datter, den nu 16 år gamle Else Jensdatter (Kamp), blive konfirmeret i Nissum Kirke den 20. (eller 21.?) April. Og den 19. Maj blev så Anne Marie introduceret i Kirken efter den sidste fødsel.

(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 202 og 203)

Vi ved ikke, hvor meget mor Else har deltaget i disse begivenheder. Måske har hun været syg og svagelig, måske sengeliggende. I hvert fald DØDE ELSE PEDERSDATTER den 11. November (ifølge det senere skifte) og blev den 18. November begravet. Hun nåede at blive 76 år gammel.

(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 205)

Allerede den 10. December 1748 mødte Amtmand Christian Teilmann op på Udstrup som Skifteforvalter sammen med 2 vurderingsmænd, Christen Christensen Korsgaard og Christen Nielsen Sudergaard fra Nissum Bye. Og så blev mor Else's efterladenskaber ellers registreret og vurderet i overværelse af hendes børn og arvinger som det var skik og brug. Og mens de ugifte søstre Anne og Else Margrethe måske har deltaget i det første møde, måtte Dorthe Cathrine og Anne Marie sikkert blive hjemme, for de var repræsenteret af deres ægtemænd, som nok skulle sørge for, at resten af arvingerne ikke fik mere end det, der tilkom dem.

Her i 1748 var ældste søster Anne Christensdatter Brøllund ifølge skiftet "stadig ugift, 41 år gammel" og "tienende i Kiøbenhafn". Også yngste søster Else Margrethe, der nu var 32 år gammel, var stadig ugift og blev først i 1754 gift med Svend Jensen Damgaard i Holstebro og først på dette tidspunkt fik hun sønnen Jens Christian Damgaard. I 1748 tjente Else Margrete imidlertid på Breininggaard (i Brejning Sogn ved Spjald i Vestjylland, midt mellem Ringkøbing, Skjern, Herning og Holstebro).

Anne Maries næstældste storesøster Dorthe Cathrine var nu 39 år gammel og hendes børn med Peder Sørensen, Birkefoged på Timgaard, var i 1748: den nu 13 år gamle Johanne Pedersdatter, den 11 år gamle Søren Lund Pedersen, den 8 år gamle Niels Sehested Pedersen, den 6 år gamle Elisabeth Pedersdatter og den kun 3 år gamle Else Cathrine Pedersdatter Sørensen.

Anne Marie selv var her i 1748 38 år gammel og havde sammen med Jens Andersen (Kamp) i Gielstrup fået adskillige børn: den 16 år gamle Else Jensdatter som lige var blevet konfirmeret, den 14 år gamle Karen Jensdatter, datteren Anne Pouline som må være død som barn, den 11 år gamle Christen Jensen Gjelstrup, den 9 år gamle Kiersten som vist nok også var død allerede, den lille Anders, som kun havde levet 1 år og efterfulgtes af Anders Jensen på nu 5 år, den 3 år gamle Jens Jensen Kamp Gielstrup, og den nyfødte Dorthe Cathrine Jensdatter, som mormor Else vel lige nåede at se.

Endelig var der bror Peder, som nu sad som forpagter på Udstrup og i andet ægteskab var gift med Anne Marie Pedersdatter Qvistgaard. Han var jo flere gange blevet far til dødfødte eller meget tidligt døde småbørn, men havde dog nu døtrene (Anne Maries niecer): Else Cathrine der nu var 2 år og Anne på kun 1 år.

Skiftebehandlingen over mor Else's bo kom til at forløbe over flere gange i løbet af et års tid, fra selve registreringen og vurderingen den 10. December 1748, over en skiftesamling med afregning efter auktion af Else's efterladenskaber den 8. Januar 1749 og en indkaldelse af krav fra kreditorer og indbetaling af gældsposter med efterfølgende diskution af disse beløb den 19. Juli 1749, til den endelige afslutning af skiftet den 26. Juli samme år.

Af boregistreringen kan vi se, at mor Else ejede en mængde sengeklæder, heriblandt 1 blaa stribet olmerdugs underdyne, vurderet til 3 Rigsdaler og 3 Mark, 1 gulstribet bolster til en anden dyne til samme vurdering, 1 blåstribet til 2 Rigsdaler og 4 Mark, 1 rødstribet olmerdugs hovedpude (2 Mark, 8 Skilling), 1 blåstribet bolster til hovedpuden til 4 Mark, 2 hvide olmerdugs hovedpudebetræk (2 Rigsdaler, 2 Mark, 7 Skilling), 1 grønt omhæng til sengen (1 Rigsdaler og 2 Mark), samt 1 gråt hjemmegjort omhæng med kappe (3 Mark) og 1 rødstribet overdyne til 3 Rigsdaler ..... og sådan fortsætter registreringen med mere sengetøj, inden den går over til småtingene såsom 2 gamle klædesbørster og nogle større ting, såsom et lille malet skab, og Møllers Huspostil, samt 1 Psalmebog og 1 grå wadmels kappe.

Herefter opregnedes "Lintøy": hørgarns lagner og blaargarns dito, 1 blåt forklæde, 2 gamle blaargarns duge til folkebordet (?), håndklæder og andet linned. Hvorefter man gik over til den afdødes "Gang Klæder", der blandt andet bestod i: en "sort Klædes Kjol" (ordnet.dk) og en "sort Klædes Kaabe" (ordnet.dk), og mon ikke hun har brugt disse ved Christens død. Desuden havde hun en "brun Klædes Kjol med sort Plydses Oplæg" og flere "kantusser", som var en lang folderig kvindetrøje med læg i ryggen, der især var brugt som morgen- eller hjemmedragt (ordnet.dk). En af disse var i sort og hvidt "cattuns"stof, et tætvævet bomuldsstof (ordnet.dk), en anden var i sort klæde og endnu en i stribet hjemmevævet stof. Else ejede også et sort Klædes "Skiørt" (altså en nederdel, se ordnet.dk) og et brunt hjemmegjort. Hun havde også en muffe (ordnet.dk) til brug udendørs i kold vejr og et par tøfler (ordnet.dk), som hun vel har brugt indendørs. Mange andre klædestykker var også i hendes eje, de fleste i sorte eller brune farver.

Til alle disse aktiver, der ved auktionen indbragte 74 Rigsdaler, 4 Mark og 13 Skilling, tillagdes en del rede penge, som bror Peder havde erklæret af have modtaget fra mor Else for et beløb af 226 Rigsdaler, 4. Mark og 12 1/2 Skilling. Ialt beløb aktiverne sig til: 268 Rigsdaler, 1 Mark og 8 1/2 Skilling. Men herfra skulle jo trækkes hvad Else kunne skylde rundt omkring. Her var posten især de mange udlæg, som det lader til at Peder har haft i de efter far Christens død forløbne 8 år, hvor Else jo hvert år udtog lidt rede penge og købte noget stof og sygrejer, samt betalte de sædvanlige Offerpenge til Præst og Degn, både ved Påske-, Pinse-, og Juletid.

Der var også nogle udgifter forbundet med mor Else's død og begravelse, som beløb sig til: 25 Rigsdaler, 1 Mark og 2 Skilling. Samt udgifter til skiftebehandlingen, hvor der skulle betales for lønudgifter, papir og auktionsudgifter med videre. Efter alle disse posteringer endte det dog med, at Else efterlod sig den nette sum af 312 Rigsdaler og 13 1/9 Skilling, hvoraf bror Peder fik sin broderlod på 104 Rigsdaler og 4 1/2 Skilling, mens de 4 søstre hver fik en søsterlod på 52 Rigsdaler og 2 1/4 Skilling. - Og således kunne endelig den 26. Juli 1749 skiftet afsluttes og underskrives af "P. Sørensen og Jens Andersen", på deres hustruers vegne, samt af Werner Ellerup på de 2 ugifte søstres vegne og af Peder Christensen Ustrup, som nu først rigtigt var herre i sit eget hus, det af ham siden 1741 forpagtede Udstrup.

1749: ANNE MARIE BLEV FASTER IGEN:

I 1749 blev den nu 39-årige Ann Marie igen FASTER, da bror Peder blev far til datteren Karen Pedersdatter, som desværre døde samme år.

(KB Ringkøbing, Ulfborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 207)

1750: DØDE ANNE MARIES ÆLDSTE DATTER og HUN BLEV IGEN MOR (10. barn, 5. søn) - OG FASTER:

Dette år DØDE Anne Maries ældste datter ELSE og blev begravet den 21. Marts. Hun blev kun 18 år gammel.

Samme år BLEV den 40 år gamle ANNE MARIE IGEN MOR til sin og Jens' lille søn, som den 14. Juni blev døbt Adser, men døde samme år. og blev begravet den 8.(?) NOvember.

I 1750 blev hun ligeledes påny FASTER, da bror Peder blev far til sønnen Peder Pedersen, som dog også døde samme år.

(KB Ringkøbing, Ulfborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 216)

(KB Ringkøbing, Ulfborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 215)

(KB Ringkøbing, Ulfborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 215)

(KB Ringkøbing, Ulfborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 216)

1752: 2 DØTRE KONFIRMET og ANNE MARIE BLEV ENDNU EN GANG MOR (11. barn, 6. datter):

Den 9. April blev 2 af Anne Marie og Jens' børn - de 2 ældste døtre 19-årige Karen og 17 år gamle Anna Paulina KONFIRMERET i HUUSBY KIRKE.

I 1752 blev også den nu 42 år gamle Anne Marie for sidste gang MOR, da den lille Else Jensdatter blev født og døbt den 3. September, mens Anne Marie blev introduceret i Kirken den 15. Oktober.

(KB Ringkøbing, Ulfborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 224)

(KB Ringkøbing, Ulfborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 224)

1753: SØSTER ANNE BLIVER GIFT med Møller NICOLAJ BOYE:

Den nu snart 46 år gamle Anne gjorde muligvis stadig tieneste på Aggersvold Gods hos Løjtnant Christian Lautrup, som dog gik i salgstanker. Måske var Anne derfor begyndt at se sig om efter en ny beskæftigelse eller livsstilling. Hun var vel egentligt et rimeligt godt parti med den samlede arv efter sine forældre på 84-85 Rigsdaler. Som ovenfor nævnt lå Aggersvold tæt ved Jyderup og omkring 12 km fra Godset Frydendal, der idag hedder Torbenfeldt. Ved dette Gods var der en mølle, Frydendahls Mølle, som var fæstet til mølleren Nicolaj Boye, en søn af Birkefogden ved Torbenfeldt Claus Boye. Nicolaj havde i 1733 giftet sig med møllerenken Kirstine Maria Lardatter Wessing(?) og samme år af Frydendals ejer Wibeke Kragh fået Møllen i fæste. Børn havde de ikke fået, men 2 stedbørn fik Nicolaj, stedsønnen Lars Bertelsen, som kom til at tjene i København, og steddatteren Anne Marie Bertelsdatter, som ved moderens død i 1753 var 22 år gammel og boede "hiemme hos stiffaderen".

Hvordan den 46 år gamle Anne har mødt Nicolaj Boye, ved vi ikke, men den 7. Oktober 1753 blev parret viet i Hjembæk Kirke. Måske hastede det med at få kvindelig hjælp i Frydendahls Mølle, for parret blev ikke trolovede, men straks viet, fordi de havde fået kongebrev.

(KB ..... )

1754: YNGSTE SØSTER GIFT og ÆLDSTE SØN KONFIRMERET :

I 1754 blev Anne Maries yngste søster Else Margrethe Brøllund endelig gift, dog først at være blevet trolovet den 7. Marts til Sr. Svend Damgaard i Holstebro. Selvom brudgommen ikke var fra Sønder Nissum, blev både trolovelsen og den senere vielse - den 27. Marts - foretaget i Sønder Nissum Sogn og indført i kirkebogen for dette sogn. Else Margrethe var på dette tidspunkt knap 38 år gammel og Svend Damgaard noget ældre, omkring de 50. Han var desuden enkemand - havde den 4. Marts mistet sin hustru Else Rasmusdatter Fastrup og sad derfor alene tilbage med 3 børn, hvoraf 2 døtre var mindreårige, nemlig Dorthe Cathrine på 16 år og Øllegaard Cathrine på 10 år. Sønnen Rasmus Nikolaj Damgaard var allerede flyttet hjemmefra, han var 22 år gammel og i købmandslære i Ålborg. Man må sige, at det gik hurtigt for Svend Jensen Damgaard at forlove sig og gifte sig efter første hustrus død, alt sammen - samt en skifteforretning den 4. - foregik i Marts måned 1754.

Den 24 April samme år BLEV ANNE MARIE OG JENS GIELSTRUPS SØN CHRISTEN KONFIRMERET, 17 år gammel. Højtidelighgeden fandt sted i Husby Kirke.

(KB Ringkøbing, Ulfborg, Sønder Nissum, 1684-1771, opslag 229)

Samme år og samme måned blev den 44 år gamle Anne Marie så MOSTER til søster Else Margrethes nyfødte søn Jens Christian Svendsen Damgaard.

(KB Ringkøbing, Hjerm, Holstebro: 1740-1766, opslag 48)

 1757: ANNE MARIE MORMOR - og FASTER - og FIK 2 DØTRE GIFT:

I Maj måned nedkom datter Karen med en lille pige, der omkring den 10. blev hjemmedøbt Magrete og den 15. Maj præsenteret i Kirken. Karen må jo så tidligere være blevet trolovet med Christen Kiær i Sveidal, som hun derpå blev gift med den 4. (eller 7.) Decmber 1757.

(KB Ringkøbing, Ulfborg, Sønder Nissum, 1684-1771, opslag 243)

Den 24. Maj 1757 blev Anne Marie og Jens' datter Anne Paulina på 21 år trolovet med Niels Knuds af Fiandgaard og den 10. Juni blev parret viet.

(KB Ringkøbing, Ulfborg, Sønder Nissum, 1684-1771, opslag 243)

I 1757 blev den nu 47 år gamle Anne Marie FASTER for sidste gang, da bror Peders hustru den 16. Juni nedkom med en lille dreng, som blev hjemmedøbt med navnet Chresten og senere den 4. August præsenteret i Sønder Nissum Kirke. Desværre fik barnet ikke noget langt liv.

(KB Ringkøbing, Ulfborg, Sønder Nissum: 1684-1771, opslag 244)

Den 4. eller 7. December samme år blev Anne Marie og Jens' næstældste datter Karen på 23 viet til Christen Kiær af Troydal(?).

(KB Ringkøbing, Ulfborg, Sønder Nissum, 1684-1771, opslag 244)

1758: BRORSØN og senere også BROR DØD :

Allerede i 1758 døde Anne Maries lille nevø Chresten på Udstrup. Den lille dreng blev begravet den 27. Januar fra Sønder Nissum Kirke., samme dag som moderen, Anne Maries svigerinde, blev introduceret.

(KB Ringkøbing, Ulfborg, Sønder Nissum: 1684-1771, opslag 244)

Samme år døde bror Peder, "Sr Peder Christensen Brøllund Forpagter paa Ustrup, gl. 46 Aar 3 Uger og 6 Dage" og blev begravet den 25. September på kirkegården i Sønder Nissum, hvor der den dag idag i Kirkens tårnrum findes en gravsten over Peder og hans 3 hustruer.

(KB Ringkøbing, Ulfborg, Sønder Nissum: 1684-1771, opslag 248)

1759: ANNE MARIE MORMOR og SØN ANDERS KONFIRMERET:

Omkring den 3. Januar nedkom datter Karen igen, denne gang med en lille dreng, der netop den 3. blev hjemmedøbt med navnet Jens. Den 7. Januar kunne barnet præsenteres i Kirken og den 10. Februar blev Karen så introduceret i Kirken. Dog var det ikke idel lykke, for allerede i begyndelsen af Februar døde den lille purk og måtte begraves på kirkegården.

(KB Ringkøbing, Ulfborg, Sønder Nissum: 1684-1771, opslag 250)

(KB Ringkøbing, Ulfborg, Sønder Nissum: 1684-1771, opslag 250)

(KB Ringkøbing, Ulfborg, Sønder Nissum: 1684-1771, opslag 251)

I April måned 1759 blev Anne Marie og Jens' søn Anders på 15 år konfirmeret .

(KB Ringkøbing, Ulfborg, Sønder Nissum: 1684-1771, opslag 251)

1759-1760: SVOGER PEDER SØRENSEN DØD :

Muligvis allerede i slutningen af 1759 - og ellers i begyndelsen af 1760 - døde svoger Peder Sørensen, som antagelig ikke nåede at se sønnen Niels Sehested blive student fra Ribe Latinskole og rejse til København for den 31. Juli 1760 at lade sig immatrikulere på Universitetet.

Efter Peders død kunne den nu 50 år gamle søster Dorthe Cathrine ved skifteforretningen nøjes med at få en bekræftelse på den kongelige bevilling til at sidde i uskiftet bo, som ægteparret have erhvervet allerede i 1745. Dorthe Cathrine kunne således nu blive boende med børnene på Rækkergård, hvilket hun gjorde indtil 1765, hvor hun solgte gården til Anders Løbner for 1900 Rigsdaler, vel med en pæn fortjeneste, da den i 1749 var blevet solgt for 1412 Risgdaler. Hvad Peder Sørensen betalte for den, vides desværre ikke.

1760: ANNE MARIE MORMOR og SVOGER BOYE DØD:

I Januar Måned blev Anne Marie og Jens atter morforældre, da datter Karen fødte en lille søn, som den 8. Januar blev hjemmedøbt og opkaldt efter sin morfar: Jens. En lille uge efter, kunne drengen så den 13. Januar blive præsenteret i Kirken.

(KB Ringkøbing, Ulfborg, Sønder Nissum: 1684-1771, opslag 255)

Dette år fik dog også en trist begyndelse for den nu knap 53 år gamle søster Anne i Frydendal Mølle, da hendes ægtemand gennem kun 6 1/2 år døde. Af hvad og hvorledes ved vi ikke, måske har Nicolaj Boye været syg i en periode, måske er der sket en ulykke, måske har han fået en forkølelse, der i den kolde vintertid har udviklet sig til lungebetændelse. Da vi ikke har nogen kirkebogsoptegnelser om at han eller Anne har stået faddere i hele 1759 (mens det skete 3 gange året før, i 1758), kan det tænkes, at Nicolaj har skrantet nogen tid i 1759, for så at dø lige i begyndelsen af Januar 1760. I hvert fald "blev mølleren Nicolai Boye i Frydendahls Mølle begravet" den 14. Januar 1760.

(KB Holbæk A, Tuse, Frydendal: 1720-1771, opslag 180)

I Februar kunne Anne Marie og Jens så se datter Karen "Christen Kiærs Kone i Sveidal" blive introduceret i Kirken efter barselsperioden.

(KB Ringkøbing, Ulfborg, Sønder Nissum: 1684-1771, opslag 256)

I 1760 blev Anne Maries nevø Niels Sehested , søn af søster Dorthe Cathrine, student fra Ribe Latinskole og samme år blev han som 21-årig indskrevet ved Københavns Universitet hos Professor Friis under navnet "Nicol. Seested" (Nicolaus = Niels) , "E Schola Ripensi": Fra Ribe Skole. - Senere lader det til, at Niels Sehested fik et nært forhold til sin Moster Anne, da hun flyttede tilbage til København.

1761: NIECE KONFIRMERET:

Den 29. Marts kunne Anne Marie se sin niece, afdøde bror Peders datter fra Udstrup, Else Cathrine Brøllund, blive konfirmeret i Nissum Kirke, 15 år gammel. Det var hende, der senere skulle blive gift med forpagteren Jens Tang på Udstrup.

(KB Ringkøbing, Ulfborg, Sønder Nissum: 1684-1771, opslag 264)

1762: SØN JENS KONFIRMERET - og IGEN MORMOR:

I April Måned 1762 var der konfirmation af ungdommen fra Husby og Sønder Nissum sogne, og her blev søn Jens, 16 år gammel, konfirmeret.

(KB Ringkøbing, Ulfborg, Sønder Nissum: 1684-1771, opslag 271)

I Forsommeren ventede datter Karen endnu et barn og midt i Maj nedkom hun med sin og Christen Kiærs lille datter, der den 26. Maj blev hjemmedøbt med navnet Peder og den 31. kunne præsenteres i Kirken.

(KB Ringkøbing, Ulfborg, Sønder Nissum: 1684-1771, opslag 271)

Den 4. (?) Juli 1762 kunne datter Karen så igen blive introduceret i Kirken.

(KB Ringkøbing, Ulfborg, Sønder Nissum: 1684-1771, opslag 272)

1763: SVOGER I HOLSTEBRO DØD :

Den 28. Juni 1763 døde svoger Svend Jensen Damgaard, søster Else Margrethes mand, 60 år gammel og blev begravet den 4. Juli fra Holstebro Kirke. Han efterlod sig den nu 47 år gamle hustru og den 9-årige søn, nevøen Jens Christian Damgaard, som storesøster Anne senere skulle betænke i sit testamente.

(KB Ringkøbing, Hjerm, Holstebro: 1740-1766, opslag 115)

1764: ANNE MARIES DATTER DORTHE KONFIRMERET - og IGEN MORMOR:

Den 29. April 1764 blev Anne Marie og Jens' 16 år gamle datter Dorthe Cathrine konfirmeret i Husby Kirke.

(KB Ringkøbing, Ulfborg, Sønder Nissum: 1684-1771, opslag 280)

Og så blev Anne Marie MORMOR endnu engang, da datter Karen og Christen Kiær i Sveidal fik endnu en lille søn, der den 23. September blev døbt Niels. Karen blev derefter introduceret i Kirken den 4. November 1764.

(KB Ringkøbing, Ulfborg, Sønder Nissum: 1684-1771, opslag 281)

(KB Ringkøbing, Ulfborg, Sønder Nissum: 1684-1771, opslag 282)

1765: BLEV SØSTER ANNE GIFT 2.GANG :

Den 19. December 1765 blev storesøster Anne og Ole Sørensen Brøndbye viet. Begivenheden er indført i Trinitatis kirkebog, men vielsen foregik hjemme hos en nabo, Bager Meyer. I Kirkebogen står: "Ao 1765 ... d. 19. Dec. bliver Ole Sørensen, Enkemand, og Anne Christensdatter, Nicolaj Boye Møllers Enke, wiede i Huuset til Bager Meyer i Lille Kjøbmagergade".

(KB Kb.A, Sokkelund, Trinitatis, 1742-1833, opslag 40)

1766: SVOGER I KØBENHAVN DØD - OG SØN CHRISTEN og NIECE GIFT:

Den 5. Maj 1766 blev "Ole Sørensen Brøndbye, Qvarteermester paa Kiøbmagergade, 66 Aar gl, død af "Svendsott" begravet her i Kierkegaarden" ved Helligaand Kirke. Og storesøster Anne blev så endnu engang enke.

(KB Kb.A, Sokkelund, Helligånd, 1757-1813, opslag 46)

Den 16. August blev Anne Maries niece på Udstrup, afdøde bror Peders datter Else Cathrine Brøllund, med kongebrev viet til den nye forpagter på gården Jens Tang.

Samme år blev Anne Marie og Jens' søn Christen på 29 trolovet den 21. Oktober med Christen Pedersens datter Elsebeth og den 16. November blev parret gift. Desværre blev lykken kun kort, da Elsebeth døde året efter.

(KB Ringkøbing, Ulfborg, Sønder Nissum: 1684-1771, opslag 292)

1767: BARNEBØRN FØDT og SVIGERDATTER DØD - samt DATTER KIERSTEN TROLOVET OG GIFT:

I slutningen af Januar 1767 blev Anne Marie og Jens bedstedorældre, da Christens kone Elsebeth nedkom med en lille pige, som Christen den 29. Januar fik døbt med navnet Anne Marie.

(KB Ringkøbing, Ulfborg, Sønder Nissum: 1684-1771, opslag 293)

Desværre må fødselen have været hård, for allerede i begyndelsen af Februar måned døde Anne Maries nye unge svigerdatter Elsebeth Christendatter, blot 26 år gammel og 4 måneder. Hun blev begravet den 8. Februar 1767.

(KB Ringkøbing, Ulfborg, Sønder Nissum: 1684-1771, opslag 293)

Snart efter indtraf mere glædelige begivenheder, først da datter Karen atter engang blev mor og hende og Christen Sveidalls barn blev dønt Anne Marie den 8. Marts 1767.

Og mer glædeligt skete, da Anne Marie og Jens' datter Kiersten på 28 den 13. Marts blev trolovet til en Poul Jensen, som hun derpå senere - i April 1767 - blev viet til.

(KB Ringkøbing, Ulfborg, Sønder Nissum: 1684-1771, opslag 294)

(KB Ringkøbing, Ulfborg, Sønder Nissum: 1684-1771, opslag 295)

Og den 20. Maj blev søn Anders på 24 trolovet med Ole Burres enke i Fiand. Brylluppet fandt derpå sted den 8. Juni 1767.

(KB Ringkøbing, Ulfborg, Sønder Nissum: 1684-1771, opslag 296)

1768: YNGSTE DATTER ELSE KONFIRMERET - og ANNE MARIE BLEV FARMOR - og MORMOR!:

Den 13. April nedkom datter Kiersten med en lille pige, der den 13. April blev hjemmedøbt og den 17. præsenteret i Kirken. Kiersten og "Paul Bierges" barn fik navnet Anne Cathrine.

Den 10. April blev Anne Marie og Jens' yngste barn, datteren Else på 15 år konfirmeret i Husby Kirke.

(KB Ringkøbing, Ulfborg, Sønder Nissum: 1684-1771, opslag 300)

Senere samme år blev Anne Marie og Jens bedsteforældre, da søn Christen blev far en lille pige, som den 29. September blev døbt Elsebeth efter Christens første, aføde hustru.

(KB Ringkøbing, Ulfborg, Sønder Nissum: 1684-1771, opslag 302)

Den 6. November 1768 blev søn Christen gift for anden gang, nu med Laust Kierkebyes datter Karen, som var mor til det ovennævnte barn og til en senere større børneflok.

(KB Ringkøbing, Ulfborg, Sønder Nissum: 1684-1771, opslag 303)

1769: 2 SØSTRE DØDE - og BARNEBARN FØDT :

Den 18. Marts 1769 døde Anne Maries yngste søster Else Margrethe, gift Damgaard i Holstebro. Hun blev kun 49 år gammel og blev begravet den 25. Marts. Hun efterlod sig den nu 15 år gamle søn Jens Christian Damgaard, som på et tidspunkt kom til at bo hos sin fætter, søster Dorthe Cathrines søn Niels Sehested.

(KB Ringkøbing, Hjerm, Holstebro: 1765-1815, opslag 28)

I løbet af foråret 1769 må ældste søster Anne i København have følt sig sløj og svag, for den 20. Juni oprettede hun igen et testamente, denne gang helt for sig selv, hvori hun angav den afdøde ægtemands mange nevøer og niecer som hans arvinger, mens hendes egne kun var 2, nemlig afdøde søster Ele Margrethes søn Jens Christian Damsgaard på 15 år, "i Ribe Latinskole" - så nogle informationer har da bevæget sig mellem søstrene.
Den anden arving var "Niels Sehested, student", fordi Anne i testamentet lod skrive "2) søster Dorthe Cathrine Christensdatter, død, var gift med Peder Sørensen". Mærkeligt, da Dorthe Cathrine jo først døde langt senere, mens svogeren var død for flere år siden.

Den 27. Juni 1769 DØDE SØSTER ANNE i København, hvor hun - i hvert fald her til sidst - havde boet i Studiestræde. Den 30. Juni blev Anne begravet "Paa Kirkeg. ---" ved Vor Frue Kirke. - Som eksekutor i sit efterladte bo havde hun indsat sin nevø, søster Dorthe Cathrines søn, Niels Sehested Pedersen!

(KB Kb.A, Sokkelund, Vor Frue, 1727-1776, opslag 202)

Den 7. September lader det til, at Anne Marie og Jens' søn Christen fik et barn hjemmedøbt. En lille dreng, som blev kaldt Jens. Den 8.(?) November blev barnets mor "Christen Jensns Gielstrupes Hustru i Nissum" introduceret i Kirken.

(KB Ringkøbing, Ulfborg, Sønder Nissum: 1684-1771, opslag 308)

(KB Ringkøbing, Ulfborg, Sønder Nissum: 1684-1771, opslag 309)

1770:

Den 19. August dette år optrådte både Anne Maries mand Jens Gielstrup og parrets søn Christen Jensen Gielstrup som faddere, da Jep Habergaards barn blev døbt Laust.

(KB Ringkøbing, Ulfborg, Sønder Nissum: 1684-1771, opslag 315)

Året bragte dog også en sorg, da datter Kiersten døde og blev begravet den 11. Februar.

1771: ANNE MARIE MORMOR og NYFØDT SØNNESØN DØR:

Også dette år medførte både sorg og glæde. Søn Christens lille barn Jens blev født og døde, mens datter Dorthe Cathrines lille barn, døbt Jens Pedersen, overlevede den første svære tid.

1772: ANNE MARIE FARMOR:

Også

1773: ANNE MARIE FARMOR og MORMOR:

Også

1775: ANNE MARIE FARMOR og MORMOR:

Også

1777: ANNE MARIE FARMOR:

Også

1778: ANNE MARIEs ENE BARNEBARN DØR - OG ET NYT FØDES:

Også

1779: ANNE MARIES ÆGTEMAND JENS DØR :

1779 blev et dårligt år for Anne Marie, da hende ægtemand gennem 48 år, den nu 70 år gamle Jens Andersen af Gielstrup, døde og den 17. April måtte begraves.

(KB Ringkøbing, Ulfborg, Sønder Nissum: 1772-1815, opslag 55 tv.)

1784: ANNE MARIE DØR :

Dette år endte dårligt for Anne Marie, som måske i nogen tid har skrantet, inden hun omkring den 25. December døde og den 30. samme måned blev begravet. Hun blev 74 år, 5 måneder og 2 uger og overlvede sin afdøde ægtemand i 5 år. I Kirkebogen står hun omtalt således: "December, d. 30. begravet Salig Jens Andersen Gielstrups Enke Anna Marie Christens Daatter Brøllund".

(KB Ringkøbing, Ulfborg, Sønder Nissum: 1772-1815, opslag 108 tv.)

Anne Marie efterlod sig flere af hendes og Jens' store børneflok og ligeledes mange børnebørn. Næstældste datter Karen levede til 1799, ældste søn Christen Jensen Gjelstrup til 1815. Han var gift flere gange og flere af hans børn overlevede deres farmor. Sønnen Anders levede til 1798, mens den yngste overlvende søn, Jens Jensen Kamp Gielstrup, levede til 1838. Endelig levede den næstyngste datter Dorthe Cathrine til 1813.