Anna Christensdatter Jegind menes født i 1641, men desværre er Lemvig kirkebog fra denne periode i meget dårlig stand og siderne for visse årstal mangler ligefrem.
Forældrene var købmand Christen Jensen Jegind, som ved Annas fødsel har været omkring 50 år gammel, og Elisa Olufsdatter, som skal have været født i 1607 og derfor nu omkring 34 år.
Christen Jensen Jegind stammede fra øen Jegindø, hvor han var født på gården Syndertoftskov i 1591. Som ung boede han i Trabjerggaarde ved Nørre Nissum, hvor han arbejdede som landmand og fisker indtil han var 26 år, hvilket vil sige, at han omkring 1617 kom til Lemvig, hvor han slog sig ned som købmand. (Se oplysningerne fra kirkebogen ved hans død: KB Ringkøbing Amt, Skodborg Herred, Lemvig Sogn: 1640-1753, opslag 169 (ao.salldata.dk), højre side øverst nr.16. )
I 1629 blev Christen og Elisa gift og herefter fik de en større børneflok. Sønnen Jens skriver i Lemvig kirkebog ved Christens død, at parret fik 7 sønner og 5 døtre, altså 12 børn ialt. Nogle må - som det var sædvanligt på denne tid - være døde som spæde eller ganske små, i hvert fald kender vi kun navnene på de 7: 4 drenge og 3 piger, der er født i årene efter 1631.
Ved Annas fødsel i 1641 var der i hvert fald til at modtage den nye lillesøster en storesøster Karen, der som den førstfødte datter muligvis var opkaldt efter Christens mor, hvis navn vi ikke ellers finder oplyst, men også mor Elisa's mor hed Karen. Lille Karen var født i 1631 og derfor nu knap 10 år gammel, desuden var der 2 større brødre: Jens på knap 9 år og Jeppe, kaldet Jep, som var født i 1640 og altså kun 1 års tid gammel. Om brødrene Oluf, Peder og Peder, samt søster Maren var født før eller efter Anna, vides derimod ikke. Det ver Anna Christensdatter Jegind, der skulle blive Tip-5-oldemor til Otto Asmus Thomsen.
Alt tyder på, at Christen Jensen Jegind har været initiativrig og haft succes med sit virke, for det lykkedes ham i hvert fald at få de ældste sønner godt i vej. Både Jens, Oluf, Jeppe og den ældste Peder har sikkert frekventeret den fra 1542 oprettede Latinskole i Lemvig og senere blev de sendt til København for at studere.
Pigernes uddannelse ved vi intet om, men de voksede måske op i det hus i Lemvig , som Christen på et tidspunkt erhvervede sig. Ejendommen lå "Østen Aaen" og kaldtes Christen Jeginds Gaard. Fra en opgørelse i 1682 ved vi lidt om Gården, men ejendommen kan jo i tidens løb både være udvidet eller indskrænket. Det lyder dog sandsynligt, at den her i midten af 1600-tallet også har bestået af "Indkørsel, Gaardsrum og Kaalgaardsjord". Altså må der have stået flere bygninger omkring en gårdsplads, og mellem bygningerne - eller i en portbue i en af disse - har der været en indkørsel til gården. Desuden har der været en større køkkenhave. I 1682 (efter Christens død hvor Gården var overgået til svigersønnen Peder Nielsen Smed (han var Annas 3. ægtemand) og udlejet til Mads Madsens døtre (vist søstre til svigerdatteren Maren Matthiasdatter, der var gift med Christens søn skoleholderen Peder) vurderedes grunden til 19 Rigsdaler og bygningerne til 16 Rigsdaler. Ialt blev det til 35 Rigsdaler som grundlag for den såkaldte "grundskat" i Ribe Stift.
I disse år mangler kirkebogen fra Lemvig Sogn, men det antages, at søster Maren (Marie) og brødrene Oluf og Peder er født i denne periode.
Anna var nu efterhånden blevet 10-11 år gammel og har vel hjulpet til i hus og have og med at passe de mindre søskende.
Storesøster Karen var kommet til skelsår og -alder og hvis hun antages at være født i 1631, var hun jo nu omkring 21-22 år gammel og optrådte da også flere gange i forbindelse med dåb af børn i Lemvig Kirke.
Storebror Jens på 22 var forlængst færdig med skolegangen og var nu kommet til København, hvor han studerede ved Københavns Universitet, mens bror Peder var blevet gammel nok til at optræde som fadder ved en barnedåb i Lemvig Kirke.
Storesøster Karen var efterhånden blevet omkring 24 år gammel og blev den 7. Oktober 1655 gift i Lemvig Kirke med omkring 30 år gamle Christen Mogensen Lemvig.
Nu blev Anna moster, da storesøster Karen nedkom med en lille dreng, som den 30. Juni 1656 blev døbt i Lemvig Kirke med navnet Oluff Christensen. Ved dåben var den gamle købmand Christen Jensen Jegind nok tilstede, og hans hustru Elisa, Anna og Karens mor, samt dåbsbarnets mormor, stod fadder. Ved andre dåbshandlinger dette og det følgende år var det Købmand Christen selv, der stod fadder. I disse år er den residerende Kapellan i Lemvig Kirke en mand ved navn Berthel Nielsen Fistler, som fik betydning for familien Jegind.
Kapellan Berthel Nielsen Fistler blev nemlig den 7. Juni 1657 gift i Lemvig Kirke med 17-årige "Karen" Cathrine Olufsdatter Jepsen, som senere skulle blive gift med Annas bror Jens. Cathrine Olufsdatter Jepsen skal have været søster til den noget ældre Elisa Olufsdatter, da de begge skal have været døtre af Borgmester i Lemvig Oluf Jepsen og dennes hustru Karen Christensdatter.
Berthel Nielsen Fistlers ægteskab skulle blive ganske kort, da han døde blot 15 uger senere og blev begravet den 21. September fra Lemvig Kirke.
Storebror Jens Christensen Jegind var nu kommet hjem fra København og klar til at virke i et præstekald, så han overtog stillingen som Kapellan i Lemvig efter Berthel Nielsen Fistler og ægtede samtidig dennes enke, Cathrine Olufsdatter, den 14. November 1658. Det lader til at have været et lykkeligt ægteskab, der resulterede i en stor børneflok, som det kan ses ud af de 2 malerier, som Jens fik udført til et epitafium i Lemvig Kirke.
Jens Jegind var en samvittighedsfuld kirkebogsfører og skrev gerne længere tekster ved de forskellige indførsler, som han yndede at udfærdige på latin og desværre ofte med en noget gnidret skrift. Trods alt levner hans tekster os et godt billede af hele Jegind-familiens liv og virke i og omkring Lemvig i sidste halvdel af 1600-tallet.
Anna, som nu var ca. 18 år gammel, blev dette år både faster og moster, da bror Jens og hans hustru Cathrine fik deres første barn, datteren Anne Jensdatter Jegind, som fødtes sidst i September eller begyndelsen af Oktober. Mens søster Karen og husbond Christen Mogensen Lemvig fik deres andet barn datteren Kirsten Christensdatter, som fødtes i midten eller slutningen af December 1659.
Desværre døde søster Karens lille datter Kirsten kun 6 uger og 3 dage gammel og blev allerede begravet den 28. Januar 1660. Samme skæbne overgik bror Jens' lille datter Anne Jensdatter, der døde kun 17 uger gammel og blev begravet den 7. Februar samme år. Heldigvis blev svigerinde Cathrine hurtigt gravid igen og allerede i November fødtes hendes og Jens' første drengebarn, som den 8. (eller måske den 2.?) November 1660 blev døbt i Lemvig Kirke og fik navnet Bertel Jensen Jegind - eller som den latin-elskende Jens kaldte ham i kirkebogen: "Bartholus". Barnet var selvfølgelig opkaldt efter sin mors afdøde første ægtemand Berthel Nielsen Fistler (som forøvrigt også er afbilledet på det ene af de ovenfornævnte epitafie-malerier.
En bror til Berthel, Peder Nielsen Fistler, havde efter Jens' overtagelse af præstegerningen i Lemvig fået overladt jobbet som Kapellan og udførte dette i perioden 1660(?)-1669.
Bror Oluf Christensen Jegind var i denne tid i København, hvor han studerede teologi ved Universitetet.
I August måned 1661 blev Anna igen moster, da søster Karen nedkom med en lille pige, som den 18. August blev døbt Karen Christensdatter. Bror Peder stod fadder til barnet.
Dette år blev Anna igen faster, da bror Jens blev far til sit 3. barn og anden søn, som den 20. August blev døbt Jens Jensen Jegind i Lemvig Kirke,
Bror Oluf aflagde sin præsteed den 4. Juni 1663 og ægtede derpå den afdøde præst Hr. Niels Mejrup's enke, Karen Nielsdatter Lemb, som var datter af den tidligere præst Niels Hansen i Lem. Vielsen blev foretaget af bror Jens i Lemvig Kirke den 6. Juli 1663 og derefter var bror Oluf præst i Idum i de følgende mange år.
Endnu en gang blev Anna faster til en af bror Jens' mange børn. Denne gang var det parrets 4. barn og 3. søn, som blev født den 24. December og den 27. December blev døbt med navnet Christian Jensen Jegind.
I November måned døde Annas mor, Elisa Olufsdatter. I Lemvig kirkebog skrev bror Jens om "Elisa Olai": begravet 18.11., 57 år + 22 uger og 4 dage gl. (dvs f.ca.1607), har været gift med CHRISTEN JENSEN JEGIND i 35 år (altså gift ca. 1629), mor til 12 børn. død af Cachectica...
(Kakeksi er iflg. Den Store Danske: ekstrem afmagring ved bl.a. underernæring, kroniske infektionssygdomme og kræft. Der optræder kvalme, madlede, anæmi, muskelsvækkelse, nedsat optagelse af næringsstoffer fra tarmen, stofskifteforstyrrelser samt diarré).
(KB Ringkøbing Amt, Skodborg Herred, Lemvig Sogn: 1640-1753, opslag 160 (ao.salldata.dk), venstre side ned, nr.19.
Den 21. Januar blev bror Jens endnu en gang far til en lille søn, som blev døbt Oluf Jensen Jegind den 24. Januar. Desværre levede Anna's lille brorsøn kun 19 uger og blev begravet den 9. Juni i Lemvig Kirke af sin farbror - og navnebror - Oluf Christensen Jegind fra Idum.
Men allerede den 9. Juni 1666 nedkom svigerinde Cathrine med sit 6. barn og 2. datter, som blev døbt i Lemvig Kirke den 16. Juni, hvor hun efter sin afdøde farmor fik navnet Elisa.
Samme mønster gentog sig i 1667, hvor svigerinde Cathrine den 4. Juli fødte endnu en lille pige - parrets 67. barn og 3. datter, der blev døbt i Lemvig Kirke den 9. Juli med navnet Anna Jensdatter Jegind.
Og i December måned 1668, hvor svigerinde Cathrine nedkom med endnu en lille søn, der som parrets 8.barn og 5. søn blev født den 14. December og den 18. December døbt i Lemvig Kirke, hvor han fik navnet Oluf Jensen Jegind.
Inden da var yngre bror Peder Christensen Jegind blevet soldat og den 21. Juli trolovet med Dorothe Ollufsdatter Clemendsen, som han blev gift med den 23. August.
I 1669 blev Anna som ca 28-årig gift med den meget ældre og ca. 60 år gamle smed Peder Jensen Smidz fra Husby i Juli 1669. Vielsen foregik i Lemvig, hvor bror Jens var præst, og den blev foretaget af Annas bror Oluf, som var sognepræst i Idum fra 1663. Datoen var den 11. Juli, den 2. Søndag efter Trinitatis, og der blev talt over vers 50 i 24. Kapitel af Første Mosebog ("Genesis": Skabelsesberetningen): "Laban og Betuel svarede: Dette kommer fra Herren. Vi kan intet sige til det!".
(KB Ringkøbing Amt, Skodborg Herred, Lemvig Sogn: 1640-1753, opslag 248 (ao.salldata.dk), venstre side øverst, nr.2: Peder Jensøn Smid oc Anna ChristensDatter Jegind. Dmc 2 post Trinit. D. 11. Julii Copulati a Rev. D. Fratre Olao in Idum. ex Genes. XXIV 50.)
Dagen før brylluppet var bror Peder, som stadig var soldat, blevet far til sønnen Christen Pedersen Jegind, der blev døbt den 10. Juli.
Sorg kom der også i året, da bror Jens' lille søn Oluf døde kun 39 uger gammel og måtte begraves den 23. September.
Til gengæld fik Jens og Cathrine den 18. Marts endnu et lille barn, deres 9., som den 20. Marts blev døbt - endnu en gang med navnet Oluf Jensen Jegind. Denne Oluf blev så til gengæld den eneste af deres sønner med dette navn, som kom til at leve til voksenalderen.
Den 16. Juni var Annas far, den gamle købmand Christen Jensen Jegind, blevet træt af at være enkemand og leve alene efter hustruen Elisa's død i 1664, så han forlovede sig med en Anne Jensdatter, som han blev gift med den 9. - eller den 16. - Juli.
(KB Ringkøbing Amt, Skodborg Herred, Lemvig Sogn: 1640-1753, opslag 248 (ao.salldata.dk), højre side op nr. 4.
Dette år var Anna blevet gravid, men hendes ægtemand Peder Jensen døde som 62-årig inden barnets fødsel. Han blev begravet den 30. September 1670 fra Lemvig Kirke af Annas bror Jens, som skrev en lang tekst om sin svoger i kirkebogen:
(KB Ringkøbing Amt, Skodborg Herred, Lemvig Sogn: 1640-1753, opslag 166 (ao.salldata.dk), højre side ned nr. 16: "Peder Jensøn Smid af Nissum Boel an.æt. 62 ju.. si sustiato, vixit fabriti (....). Soror(?) 17 no..... meam Anna Jegind, in ... hebdomat ... obituus, ..........)
Så den ca. 30 år gamle Anna var altså alene, da hun sidst i November 1670 nedkom med en lille dreng, som den 23. November blev båret til dåben i Lemvig Kirke af bror Jens' hustru ("uxore mea", som han skriver i kirkebogen). Hele Jegind-familien og venner og slægtninge deltog i dåben, mens Anna må have ligget derhjemme, for nybagte mødre kunne jo ikke med det samme få adgang til Kirken.
(KB Ringkøbing Amt, Skodborg Herred, Lemvig Sogn: 1640-1753, opslag 65 (ao.salldata.dk), højre side øverst nr.14: "Peder Pedersøn Smed, posthumus filius. Suscept. Uxore mea, Maren Bertelsed., Maren Christensd., ........, Avus Christen Jensen, Christen Mogensen, Peder Jegind, .........")
"Uxore mea" = "Min hustru", altså Bror Jens' hustru Cathrine Olsdatter. Hvem Maren Bertelsdatter var, vides ikke, måske en datter af den tidligere præst i Lemvig. Der er muligvis tale om den Maria Barthol. Martini, som året efter blev gift med Anna's morbror Jens Oluffsen (se nedenfor under 1671). Maren Christensd. = søster Maren, "Avus Christen Jensen" = Bedstefar (her altså Morfar) Christen Jensen (Jegind), Christen Mogensen som var gift med søster Karen, og bror Peder Jegind.
Den 5. Marts blev Annas morbror Jens Oluffsen ("Janus Olai" - vel bror til mor Elise Olai (Olufsdatter) gift som 60-årig med "Senatoria Puella Maria Barthol. Martini", som han var blevet trolovet med den 2. Februar. Det var bror Jens, som i Lemvig Kirke stod for vielsen.
Og så blev Anna som nu 30 år gammel enke trolovet den 4. April med den ligeledes 30 år gamle smed Oluf Christensen fra Pytgaard i Bur. Brylluppet stod den 7. Maj 1671, men allerede den 13. Juli samme år døde den nye ægtemand. Her nåede Anna aldrig at blive gravid.
(KB Ringkøbing Amt, Skodborg Herred, Lemvig Sogn: 1640-1753, opslag 248 (ao.salldata.dk), højre side ned, nr.4.
(KB Ringkøbing Amt, Skodborg Herred, Lemvig Sogn: 1640-1753, opslag 167 (ao.salldata.dk), højre side ned nr.12.
Samme år blev Anna påny faster, da svigerinde Cathrine nedkom i Juni måned med parrets 10. barn, en lille pige, som blev døbt Marie eller Maren Jensdatter Jegind.
Da Anna nu som 30-årig allerede var blevet enke 2 gange, skulle tredie gang jo være lykkens gang, da hun som 31-årig den 23. Januar var blevet trolovet igen med en ca. 43 år gammel smed fra Husby, men det lader det nu ikke til at have været. Den 25. Februar 1672 viede Annas bror Oluf hende til endnu en smed, Peder Nielsen Smidt, som var født i 1629 i Husby. Af dette ægteskab kom 4 børn: Else i 1672, Karen i 1674, Anna i 1677 og Peder i 1680. Men da Peder Nielsen Smidt døde i 1683, 2 år før Anna, skrev bror Jens i kirkebogen, at han havde været "en brutal ægtemand, en hedensk fader og spotter af religionen". Annas mor nåede ikke at opleve sin datters ulykke, og far Christen nåede nok heller ikke at se det fulde billede inden sin død i Oktober 1672.
"På et tidspunkt havde Peder Nielsen Smidt været tjenstgørende ved kaptajn Trolles regiment. Indgik som en af de 8 tingmænd ved bytinget i Lemvig. Var altså sandemand og stod bl.a. frem på tinget for Jørgen Bertelsen Rendtschau på Cabbel. Den 4/11 1681 sad han i bytinget i dommerens sted. Han optrådte også som synsmand ved arvesager." (Gunnar Jermiin Nielsen: Min slægt).
Annas bror Peder lader til nu at være blevet skoleholder i Lemvig og bror Jens blev påny far til en lille datter, der som hans 11. barn og 5. datter blev døbt den 2. September med navnet Catharina Jensdatter Jegind.
Også i Annas og Peder Nielsen Smidts familie var der nu familieforøgelse, da Anna i slutningen af September nedkom med en lille pige, som den 30. September i Lemvig Kirke med Annas søster Karen, nu gift med Mogens Christensen, som gudmor blev døbt Else. Det var denne Else Pedersdatter Smidt, der skulle blive Tip-4-oldemor til Otto Asmus Thomsen.
(KB Ringkøbing Amt, Skodborg Herred, Lemvig Sogn: 1640-1753, opslag 72 (ao.salldata.dk), venstre side midt nr.9: Else Peder Nielsen Smidz .. suscept. Karen Jegind, Maren Ly.., Johannes Jørgen Bertelsens ancilla, Ole Kabbel, Christen Sandholm, Niels Kabbel. NB: 31 hebdomade post nuptus nata".
Trods glæden ved 2 veloverståede fødsler endte året med en sorg, da Annas far den gamle købmand Christen Jensen Jegind døde den 15.-16. September, 81 år gammel. Begravelsen fandt sted fra Lemvig Kirke den 22. September. Bror Jens skrev en lang indførsel i kirkebogen om sin elskede far Christianus Janus Jegindus fra Syndertoft Skov, der mellem den 15. og. 16. var indsovet i Christus, 81 år og 5 måneder gammel......
(KB Ringkøbing Amt, Skodborg Herred, Lemvig Sogn: 1640-1753, opslag 169 (ao.salldata.dk), højre side øverst nr.16: "Conubia nocte inter 15 & 16 .... in Chro obdormivit V´Carissimus meus Parens Chrisitanus Jeni Jegindus de Syndeetoft Skoust an.æt. 81. plus 5 mensibus, in patria insuæa .. Trabierriggaard agricola ac piscator ad æt. 26. ann. Navita ..... duxit uxorem optimam matrem Elisam Olai , 9 filios et 5 filias .... Quam sexennium duxit vidu... , tandem libris .... Octogenazius ... transiit 2 ... cum Anna Jani vidua Prætoria biennium supra 13 hedom. exquit. De ipsius vita .... Psalta Mosaicum : Labor & Dolor. .......").
Den 15. Marts 1674 blev Anna påny faster, da bror Jens blev far til en lille søn, som den 17.Marts i Lemvig Kirke blev døbt Niels (Nicolai) Jensen jegind.
Samme år fødtes kort før midten af November måned den nu 33 år gamle Anna og Peders 2. barn, som den 15. November blev døbt i Lemvig Kirke, hvor hun fik navnet Karen Pedersdatter Smidt. Med til dåben var nogle af Lemvigs kendte personer, blandt andre Maren Jensdatter Kabbel og svogeren Christen Mogensen (gift med Annas storesøster Karen).
(KB Ringkøbing Amt, Skodborg Herred, Lemvig Sogn: 1640-1753, opslag 68 (ao.salldata.dk), højre side nederst nr.16).
Fra dette år og frem til 1688 fungerede bror Peder som degn i Lemvig.
Ca. den 23. Oktober blev bror Jens og hustru Cathrine forældre for 13. gang, denne gang til deres 6. datter, som blev døbt i Lemvig Kirke den 24. Oktober med navnet Anna Paulina Jensdatter Jegind.
Udover at fungere som Degn i Lemvig, var bror Peder nu også Skoleholder og Klokker og med indtægt fra disse hverv forlovede han sig den 28. Marts med Maren Mathiasdatter/Madsdatter, med hvem han den 7. Maj indgik sit andet ægteskab, viet af bror Oluf fra Idum.
I begyndelsen af Juni måned fødte Anna sit og Peders 3. barn, som den 5. Juni blev døbt Anna Pedersdatter Smidt. Gudmor var Annas "nye" svigerinde, bror Peders hustru Maren Matthiasdatter, og blandt fadderne var Ole Kabbel.
(KB Ringkøbing Amt, Skodborg Herred, Lemvig Sogn: 1640-1753, opslag 71 (ao.salldata.dk), venstre side midt nr.7).
Bror Jens blev igen far til en lille pige, født den 10. Juli og den 13. Juli døbt i Lemvig Kirke med navnet Magdalene Jensdatter Jegind.
Samme år lod bror Jens udføre et epitafium for sig og sin familie til Lemvig Kirke. Det bestod af 2 malerier, et af ham selv og hustruen Cathrine, samt hendes første ægtemand, den forlængst afdøde Berthel Nielsen Fistler. Samt et andet med de indtil nu fødte 14 børn.
Bror Jep Christensen Jegind er i 1678 noteret som degn i Husby, gift men uden børn.
I begyndelsen af September måned nedkom den nu omkring 38 år gamle Anna med sit 5. og sidste barn, en søn der den 12. September blev døbt i Lemvig Kirke, hvor han fik navnet Peder Pedersen Smidt.
(KB Ringkøbing Amt, Skodborg Herred, Lemvig Sogn: 1640-1753, opslag 77 (ao.salldata.dk), højre side midt nr.9).
Nu bestod Anna og Peder Nielsen Smidt's familie altså af de 2 forældre på ca. 38 og 50 år, samt af hendes søn af første ægteskab, Peder Pedersen Smidz på ca. 9 år, og parrets fælles 4 børn: Else Pedersdatter Smidt på 7 år, Karen på 5 år, Anna på 3 år og den nyfødte Peder.
Og endnu en gang blev Anna faster den 18. August (ca.) til bror Jens' sidste søn, som blev døbt Bertel Jensen Jegind.
Til gengæld fulgte der en sorg i 1681, da Jens' datter Magdalene døde i slutningen af Marts måned, kun 3 år, 8 måneder og 12 dage gammel og blev begravet den 29. Marts. Den sørgende far skrev i kirkebogen, at datteren havde været "nitida, dociles, clarae voci ... puella": et ordentligt, og sødt pigebarn med en sød stemme. Hun har sikkert også været afholdt af sin faster.
Efter Annas fars død i 1670 overtog Anna og Peder Nielsen Smidt den gamle købmandsgård og Mads Madsens døtre logerede her. Mon også Anna og familien boede her? Eller havde de eget hus?
I begyndelsen af August måned mistede bror Jens endnu et barn, da datteren Catharina på 9 år døde og blev begravet den 3. August. Ellers gik det godt med hans børneflok og de 2 ældste drenge Bertel og Jens studerede nu i København.
Annas næsten jævnaldrende bror Jep (Jeppe) var fra 1682-1689 degn i Husby, hvor han beboede degneboligen (som vist nok lå i Sønderby) med sin hustru. Han havde også et lille landbrug med 2 får.
Også bror Jens' 2 ældste døtre gik det godt med, de blev begge trolovet i 1683. Den 8. Marts var det Elisa, der knap 17 år gammel blev gift den 21. August med Svend Jensen fra Lemvig. Og den 29. Marts var der den 16-årige Anna som derefter blev gift den 4. December med Oluf Pedersen Damstrøm.
Fredag den 18. Maj SLOG LYNET NED I LEMVIGS KIRKETÅRN, hvis spir eller pyramidetop dengang ragede så højt op, at det kunne ses over bakkerne langt fra byen. Lynbranden forårsagde, at tårnet og alt træværket deri brændte. Denne brand bredte sig kun til kirketårnet, men skaderne var endnu ikke udbedret, da den næste brand kom den 27. Juni året efter.
Branden var ikke den eneste ulykkelige begivenhed i Lemvig dette år, for vist nok i slutningen af November måned døde Annas mand Peder Nielsen Smidt, der blev begravet sidst på måneden. Nu var Anna altså for 3. gang enke som blot 42-årig og denne gang med 5 uforsørgede børn: Peder Pedersen Smidz, som var knap 13, og søstrene Else på 10 år, Karen på 8 år, Anna på 6 år og den 3 år gamle Peder Pedersen Smidt.
Det var ved Peders begravelse, at hans svoger Jens skrev den hårde kritik af ham i kirkebogen (her gengivet i Ole Westermanns tolkning): "Peder Nielssøn Smid af Synder Klit i Huusby, Rostochii didicit epifi..., quo nomen militia dedit ..ul Danis ...udis miprimis q-oct..ni. Servi.. ..f.. Regio? Cornificis Trolle 1672. Duxit s.... bedu... Annam Jegindam, filu ex 3 Fa.. parens. .... Hoc vere? et æ..te excessie 10 huj, ætatis 54 an. 7 hebd. crudelis maritii, plusq .thnis, pater ex ..asphem? ... religionis. K?ulla? fides pietas ...vicis q.q.t.a. .... V...t". - Den kursiverede tekst til sidst er af Historikeren Karsten Christensen blevet tolket således: "crudelis marit(us)" (altså en brutal ægtemand) og: "plusq(uam) Ethnic(us) pater et blasphemus religionis" (altså en hedensk fader og spotter af religionen).
Ole Westermann har også tolket teksten i venstre kolonne som: "d. 15 ... (en "halvmåne") i Dnc. 19 Trin. (søndag 14. Oktober 1683). Derefter teksten ved begravelsen er Esajas kap.54. nr 16: "Se, jeg har skabt smeden, som blæser en kulild op og udfører et redskab til dets gerning. - og jeg har skabt ødelæggeren til at fordærve" ....
Fra Nationalmuseet er tilkommet et yderligere forsøg på tolkning: "Peder Nielssøn Smid af Synder Klit i Huusby - Rostochii didicit, quo nomen militia dedit - sub Danis ?? posterius serviit - Regio Cornificio Trolle 1672. Duxit xxx - xxx filii ex 3 ? passus, xx - hoc vere se ætate excessit 10, ætatis 54 an, 7 xx - crudelis ?? plusq(uam) ?? pater et ? - legionis. ?? et pietas xx castra ????".
Peder Nielsen Smidt døde altså 54 år og 7 uger gammel, og havde været en grusom ægtefælle samt en hård far uden kærlighed til sine børn. Det lader til, at han havde en militær rang før 1672, hvor han blev gift med Anna i Lemvig, og måske havde han deltaget i et slag ved Rostock.?
(KB Ringkøbing Amt, Skodborg Herred, Lemvig Sogn: 1640-1753, opslag 183 (ao.salldata.dk), venstre side midt nr.19).
Hvordan klarede Anna nu dagen og vejen og de mange børn? Måske har brødrene og søster Karen hjulpet til og taget et barn i huset? Eller har der været et landbrug eller en smedie at føre videre ved hjælp af en karl eller svend? Det ved vi desværre ikke noget om. Måske bror Jens har kunnet hjælpe i starten, men han fik allerede året efter sine egne problemer at slås med.
For den 27. Juni 1684 brændte Præstegården i Lemvig og bror Jens måtte med sin familie flygte ud til Knud Lang, hvor de "blev godt modtaget". Jens' søn Bertel skrev et digt om Lemvigs ødelæggelse ved denne brand. Digtet er dateret d. 27.6.1684 og heri hedder det: "...hvor er min Faders Gaard i Aske nedlagt ---- Kirkespiret fældet (af Lynnedslaget i 1683) .... en anden Fredag os vort Hus oc Hjem berøffvet". Også Bertels bror Jens skrev en klagesang over branden, vist nok dateret den 23. September. De 2 unge mænd studerede forøvrigt stadig i København, men bestod deres teologiske embedseksamen i September måned.
De mange voldsomme begivenheder og problemer var nok mere end Anna kunne bære - men måske har hun også fået skader under brandene som så mange andre i byen - for i slutningen af Juni måned 1685 døde hun og blev begravet af sin bror Jens fra Lemvig Kirke den 28. Juni.
(KB Ringkøbing Amt, Skodborg Herred, Lemvig Sogn: 1640-1753, opslag 186 (ao.salldata.dk), venstre side øverst nr.10).: "Soror mea Anna Jeginda, tribus fabris nupta ..... mater 5 liberorum, febbre ..... 9 hebdomadorum decubituum(?) excessit, æt. 44 an. ..." : "Min søster Anna Jegind, 3 gange gift med en smed, mor til 5 børn, døde efter 9 ugers feber (?) i en alder af 44 år".
Nu var så Annas 5 børn ikke blot faderløse, men også moderløse: Peder, som var knap 15, og søstrene Else på 12 år, Karen på 10 år, Anna på 8 år og den 5 år gamle Peder. Måtte de nu på fattiggården eller fordeles til mere formuende folk i sognet?
Samme år døde også Annas svigerinde Cathrine, bror Jens' hustru, den 5. November og blev begravet den 12. November samme år.
(KB Ringkøbing Amt, Skodborg Herred, Lemvig Sogn: 1640-1753, opslag 186 (ao.salldata.dk), højre side øverst (nr.15)).
Litteratur og links:
Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green (1865-1956): http://www.370.dk/PhPGedView/media/Greens_Anetavle.pdf
Danmarks Kirker: Jegindø Kirke.