Peder Sørensen var tip-tip-tip-oldefar til ASMUS, far til ASMUS' tip-tip-oldemor Else Cathrine Sørensen, gift Hansen, morfar til ASMUS' tipoldemor Elisabeth Hansen, oldefar til ASMUS' oldefar Severin Nikolaj Asmussen, og tipoldefar til ASMUS' farmor Elisabeth Cathrine Asmussen, gift Thomsen, og tip-tip-oldefar til ASMUS' far Severin Asmus Thomsen.

Peder Sørensen og Dorthe Cathrine Brøllund > Else Cathrine Sørensen og Niels Hansen > Elisabeth Hansen og Asmus Asmussen > Severin Nicolaj Asmussen og Bodil Cathrine Ottosdatter > Elisabeth Cathrine Asmussen og Jesper Thomsen > Severin Asmus Thomsen og Ane Caroline Justine Rasmussen > Otto Asmus Thomsen.

Peder Sørensens fødselsdato og -år er usikker, iflg. ribewiki og andre kilder (Jermiin-Nielsen og John Helt Green) var han født i 1705 i Sønder Nissum, men jeg har ikke fundet dåben her og kirkebogen for Varde Skt. Jacobi begynder godt nok i 1702, men er meget slidt, mangler dele og hjørner, samt et blad for 1704 og mange indførsler er ulæselige.

Vi kender heller ikke Peder Sørensens forældre, men har måske en ledetråd i Kirkebogs-indførslen ved søster Marens bryllup i Varde i 1755:
Her står hun angivet som ”Maren Sørensdatter Willumsen” – dette sidste navn ses ikke ved Peder og søster Christine, måske er det fordi præsten har været bekendt med at Maren boede hos sin far(?) værtshusholder Søren Willumsen i Varde ??? – både Peder og Christine blev gift i andre sogne.
Hvis denne antagelse er rigtig, var Peder Sørensens far altså fra Varde - eller boede i hvert fald fra et tidspunkt før 1755 i Varde. I "Borgerliste over Warde Byes Indvaanere… / Stiftsrelationerne i 1735": findes en ”Søren Willumsen, er sin egen Gaard han ibor, nærer sig af sin Aufling og  liden Huusnæring med danske Brændevin Sall, holder 2de Hæster til sin egen Aufl og anden Kiørsel, naar noget forefalder”. Søren Willumsen var blandt de første eligerede borgere i Varde i april 1738, han angives her sammen med datterens senere svigerfar som:”Værtshusholderne Niels Bruun og Søren Willumsen”. (Varde Bys historie, s.77 og 78).
Det er sandsynligvis samme Søren Willumsen, der døde i 1748 og blev begravet den 30. September. Og vel hans kone - Peder Sørensens mor ? - som døde som 85-årig i 1752 og blev begravet den 14. November.

En Peder Sørensen Villumsen levede i Varde i 1748, hvor han var vognmand og oldermand for vognmændene, men i "ringe tilstand" (=økonomisk). Er det mon Peder Sørensens farfar, der er tale om?

Peder Sørensen havde flere søskende: Iflg. et skifte i 1766 var der 4 søstre:
--- Christine/Kristine/Kirsten Sørensdatter, som var født ca. 5. Oktober 1704 og blev  gift i 1740 (d.12. August) med sognedegnen i Grimstrup og Aarre Michael Wedsted. Hun fik i 1741 en dødfødt søn og døde tilsyneladende også selv ved fødslen.
--- Maren Sørensdatter var født omkring 1712 iflg kirkebogs-indførslen ved hendes død d.7.Oktober 1766, hvor der står, at hun sagdes at være 54 år gammel. Ved hendes bryllup med Christen Nielsen Bruun i 1755 står hun angivet som ”Maren Sørensdatter Willums:” – dette sidste navn ses ikke ved Peder og Christine, måske er det fordi præsten har været bekendt med, at Maren havde boet hos sin far(?) værtshusholder Søren Willumsen i Varde ???
--- en søster, som blev gift på Føhr og muligvis fik børn. Hverken hendes eller hendes mands navn kendes.
--- en søster Mette Sørensdatter, som blev gift og boede i Horsens. Hendes mands navn kendes ikke.
Søstrenes dåb er ikke fundet, hverken i Sønder Nissum eller Varde.

1705-1711:

Peder Sørensen var muligvis født omkring 1705, men vi har som nævnt ikke fundet hans dåbsindførsel.

Det var antagelig i de følgende år, at Peders 2 unavngivne søstre blev født. Der er ikke fundet nogen børn med en Søren Willumsen til far i Varde Kirkebog for denne periode.

1712:

I dette år fik Peder Sørensen søsteren Maren Sørensdatter Willums:, der blev født omkring 1712, da hun ved sin død i 1766 menes at være blevet 54 år gammel. Hvornår Peders 2 unavngivne søstre er født, vides ikke - men mon ikke det er i perioden, som er nævnt ovenfor. Børnenes mor var muligvis 45 år ved Marens fødsel, hvis det er den kvinde, vi finder begravet som 85-årig i 1752.

1728-1737:

I 1728 blev Peder Sørensen Foged på Søgaard, som var en Hovedgård i Ny Sogn, Hind Herred, Ringkøbing Amt. Fra 1723 ejedes gården af Peder Pedersen Bagge, som døde i 1728, hvorefter hans enke Johanne Nielsdatter Colding overtog gården. Det er måske efter denne Johanne, at Peder Sørensen opkaldte sin ældste datter, da hun blev døbt i 1735. Johanne Nielsdatter var vistnok født i 1703 og derfor jævnaldrende med Peder Sørensen. Hun levede da også til 1772. På Søgaard levede måske også Johannes bror Hans Nielsen Colding, som kan være den "Monsr. Colding", der stod fadder i 1737 ved dåben af Peder Sørensens næste barn, sønnen Søren. På gården boede også Johanne Nielsdatters 2 børn: Peder Nikolaj Pedersen Bagge og Anne Cathrine Bagge, som begge må være født mellem 1719 og 1728. Den sidste måske kort efter, at Peder Sørensen var tiltrådt? Desværre findes der ingen kirkebog for Ny Sogn før 1732, så man kender ikke børnenes fødselsår.

SØGAARD var en større gård, der bestod af en hovedbygning med 3 længer, der desværre blev revet ned efter 1830. Den store ladebygning, der var den sidste rest, brændte ved lynnedlsag i 1844. Borggården, der har været omgiven af volde og grave, som udjævnedes i midten af 1800-tallet, skal have ligget noget vest for det nuværende stuehus på den største af de 4 gårde, som hovedgården blev udstykket i efter 1830. (Trap Danmark, 1904).

Ridefoged var "betegnelse for den person, der paa godsejerens (herremandens) vegne forestod avlingen paa godset, fordelingen af hoveriarbejde, inddrivningen af afgifter osv. (paa krongodserne om en embedsmand, der foruden de nævnte forretninger deltog i udøvelsen af øvrighedsmyndigheden" (ordnet.dk)

Peder Sørensen tilbragte altså 9 år på den store gård og blev i mellemtiden gift i 1735, samt far til sine første 2 børn: Johanne og Søren.

Mens Peder var foged på Søgaard forekom der ellers en større skandale, en længere historie, ”beskrevet  i Erik Westerbys bog ”Skarnskvinden Anna Maria”. Ligeledes har lokalhistorikeren H.K. Kristensen refereret sagen i sin bog ”Holmsland og Klittens Historie”. (http://www.slaegt.jermiinnielsen.dk/MyHTMLfiles/an_71.htm - kilde: John Helt Green: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green. 2001. http://www.370.dk/PhPGedView/media/Greens–Anetavle.pdf )

------ 1735:

I 1735 blev Peder Sørensen gift. Den udkårne var den 26-årige Dorthe Cathrine Christensdatter Brøllund fra Udstrup og vielsen foregik i Februar måned i hendes hjemsogn Husby i Ulfborg Herred, Ringkøbing Amt.

Hovedgården UDSTRUP lå på et højdedrag, knap 17 fod over havet, i den lave, sydøstlige del af Nissum Sogn , omgivet af sine marke rmed godt, sortmuldede jorder, som gav rigelige afgrøder. Før udstykningen havde gården på 25 tønder hartkorn og dertil bøndergods med 280 tønder hartkorn. En præst indberettede nogle år senere, i 1766, at Hovedgårdens bygninger "ikke var stort bedre end på præstegården eller andre skikkelige bøndergårde i sognet: med lervægge og stråtag!"- Udstrup ejedes i 1735 af Ove Henrik Juel til Rüsensten, der døde i 1749; men ejerne boede andetsteds og Gården var bortforpagtet til Christen Mogensen Brøllund, far til Dorthe Cathrine og hendes bror Peder Christensen Brøllund, der forpagtede gården efter sin far. Gårdens nuværende hovedbygning er fra 1784, så det er ikke den, der har dannet ramme om Dorthe Cathrines barndom.

Da brylluppet stod, var Dorthe Cathrine højgravid. Hun nedkom allerede i begyndelsen af Maj måned med en lille datter, som blev døbt i Husby Kirke den 8. Maj 1735 med navnet Johanne. Det lader således til, at Dorthe Cathrine ikke flyttede med Peder til Søgaard, men forblev i sit barndomshjem op til fødslen og et stykke tid derefter. I hvert fald var det også i Husby Kirke, at hun blev introduceret den 24. Juni samme år.

I "Borgerliste over Warde Byes Indvaanere… / Stiftsrelationerne i 1735" findes en Søren Willumsen, måske Peder Sørensens far? Om ham står der: "er sin egen Gaard han ibor, nærer sig af sin Aufling og  liden Huusnæring med danske Brændevin Sall, holder 2de Hæster til sin egen Aufl og anden Kiørsel, naar noget forefalder”.

------ 1737:

To år efter fik Dorthe Cathrine og Peder endnu et barn, en lille dreng, som blev hjemmedøbt inden dåben i Ny Sogn Kirke den 13. Oktober 1737. Præsten skrev i den anledning: "Næst samme Dag havde Ridefogeden Sørensen paa Søegaard hans Søn Søren til Kirke, tilforn hiemmedøbt. Hans Kones Syster fra Udstrup bar ham. Monsr. Colding, Peder Ladefoged, Mogens Brøllund, Anne Brøllund, og Maren Christensdatter paa Søegaard ware Faddere". Mogens Brøllund må være Dorthe Cathrines fætter Mogens Larsen Brøllund, mens Anne Brøllund enten er en af hendes søstre eller en kusine. Monsr. Colding er som nævnt ovenfor Hans Nielsen Colding, bror til Søgaards ejer Johanne Nielsdatter Colding.

1738-1756:

I 1738 skiftede Peder Sørensen ansættelse og blev Foged på Tim, samt fra 1739 også Birkedommer ved Tim og Fuldmægtig på Timgaard.

TIMGAARD var en meget gammel Hovedgård, som på Peder Sørensens tid ejedes af slægten Sehested. Fra 1722 var overhovedet Niels Jensen Sehested. Han var født i 1685 og altså 53 år, da Peder Sørensen blev antaget. Gården var dog i 1731 til i hvert fald 1733 forpagtet af Mogens Kristensen Thim, som var gift med den i 1731 afdøde Johanne Bertelsdatter Lindvig.

På Peder Sørensens tid var Timgaard vurderet til "56, 55 og 245 tønder hartkorn" (Trap Danmark) og 20 år senere kunne den på en auktion sælges for 24.000 Rd. Gården blev senere revet ned, men den rejste sig oprindeligt på en bred og høj "Borgbanke", der var omgivet af volde og grave. Volden mod øst var dog omkring år 1700 blevet opfyldt og omdannet til en stor have. Bygningen havde været i 4 sammenbyggede fløje i 2 etager, men nordfløjen med kapellet var styrtet sammen i 1710 og ikke blevet genopbygget, så kun de 3 fløje stod på den tid, hvor familiens Sørensen boede her. Fløjene var bygget af granit og mursten, ja hovedfløjen fremstod helt opført i granit med gotiske gavle og 2 tårne i hjørnerne ved sidefløjene. Det må have været en statelig bygning og et paradis for børnene, med det store have og voldgravene, hvori der vel har været fisk, samt vidtstrakte marker, hvor Peder vel red rundt for at sørge for at alt stod godt til.

Peder Sørensens formodede far Søren Willumsen var blandt de første eligerede borgere i Varde i apri 1738, Han er her anført sammen med Marens senere svigerfar som:”Værtshusholderne Niels Bruun og Søren Willumsen”. (Varde Bys historie, s.77 og 78).

------ 1739:

Peder Sørensen blev dette år forfremmet til Fuldmægtig på Timgaard.

------ 1740:

To år efter familiens flytning var der familieforøgelse, da den lille Niels blev født. I sin gravskrift beretter han senere, at han blev født på Timgaard i 1740, men det har desværre ikke været muligt at finde hans dåb i kirkebogen., måske Dorthe Cathrine har været på besøg hos familie, da hun fik veer, og det ikke har været tilrådeligt at flytte hende eller barnet i den første tid efter fødslen. Niels, som bærer tilnavnet Sehested, blev antagelig opkaldt efter Peder Sørensens arbejdsgiver Niels Jensen Sehested. Måske denne ligefrem har stået fadder til Niels.

Samme år blev Peders søster Christine gift i Grimstrup Kirke, hvor hendes udkårne Michael Wedsted var Degn. Vielsen af den "Gud- og Dydselskende Jomfrue Christine Sørensdatter af Warde" fandt sted den 12. August 1740.

------ 1741:

I sommeren 1741 døde Peder Sørensens svigerfar Christen Mogensen Brøllund på Udstrup og den 4. Juli 1741 blev der foretaget skifte efter ham. Peder repræsenterede her Dorthe Cathrine, mens svigermor Else Pedersdatter Smith fik borgmester i Ringkøbing Niels Kjær og Byfoged og landfiskal i Ringkøbing Niels Foersum til lavværge. Af de øvrige arvinger var den nu 32-årige Dorthe Cathrines søskende: Peder "Udstrup" på 29 år, Anne på 35, Anne Marie som var gift med Jens Andersen i Gelstrup i Sønder Nissum sogn, og Else Margrethe på 24 år. Formynder for søstrene var deres fætter Christen Lassen Brøllund i Nysogn og Verner Ellerup, som var fuldmægtig på Pallisbjerg.

Den 28. November nedkom Peders søster Christine med en lille dødfødt søn, som aldrig nåede at blive døbt og derfor blev begravet den 5. December som "Michael Wedsteds navnløse Søn af Grimstrup Bye". På samme dag begravedes også Christine, der måske døde under fødslen eller i hvert fald ganske kort derefter. Hun blev 37 år og 2 måneder.

------ 1742:

I begyndelsen af foråret 1742 nedkom Dorthe Cathrine med en lille pige, som Dominica Oculi, der er den tredie Søndag i Fasten og ifølge Nygaard den 25. Februar, i Tim Kirke blev døbt Elisabeth, antagelig opkaldt efter Elisabeth Sehested, som var gift med Timgårds herremand Niels Jensen Sehested. Som faddere havde Peder Sørensen indbudt: Niels Ladefoged, Christen Ba???ers hustru, Jørgen Sørgrd. .....s hustru og Anne Nielsdatter i Præstegården.

------ 1745:

Peder Sørensens 5. og sidste barn, Else Cathrine Sørensen, blev født i 1745, i begyndelsen af året, og hun blev døbt i Tim Kirke som den første i 1745. Kirkebogen er utydelig her og Otto Asmus Thomsen forslår i sine notater den 6. Januar som dåbsdato, mens Nygaard mener at tyde det til Dominica Judic. (= Judica), som skulle være den 4. April. Den næste dåb finder ifølge kirkebogen imidlertid sted den 31. Marts, så Else Cathrine - som præsten staver "Else Chathrine" - må være blevet døbt inden da.

Familien talte nu 5 børn i alderen 0 til 10 år, Dorthe Cathrine var 36 år gammel og Peder omkring de 40. Om en af dem har været syg og de derfor har fået den tanke at få tilstået muligheden for at sidde i uskiftet bo, hvis den ene skulle falde bort, ved vi ikke. Men fakta er, at de i løbet af sommeren 1745 ansøgte om dette og den 9. September modtog "kgl. bevilling på, at den længstlevende måtte sidde i uskiftet bo i enlig stand med deres fælles umyndige børn og omsider skifte med samfrænder" (Nygaard efter Jyske Registre).

------ 1748:

I slutningen af September måned 1748 døde Peder Sørensens formodede far Søren Willumsen i Varde og der var derpå begravelse fra Sankt Jacobi Kirke den 30. September. Desværre mangler hans alder i kirkebogsindførslen, ligesom også skifterne for Varde Købstad ikke findes bevaret før 1754.

Den 10. December måtte Peder Sørensen atter møde op ved skiftet efter Dorthe Cathrines nyligt afdøde mor, Else Pedersdatter (Smith) på Udstrupgaard. Med ved skiftet var naturligvis også Peders svoger Peder (Udstrup), der nu havde gården i forpagtning, samt svogeren Jens Andersen fra Gelstrup for Dorthe Cathrines søster Anne Marie. For de andre søstre, Anne som på dette tidspunkt var i København, og Else Margrethe som opholdt sig på Brejninggaard, mødte formynderen Verner Ellerup, fuldmægtig på Pallisbjerg.

------ 1752:

Peder Sørensens arbejdsgiver, som fra 1745 havde været Elisabeth Sehested, overdrog i 1752 Timgaard til sin søn Holger Nielsen Sehested, der dette år var hofjunker og ejede flere andre ejendomme.

I November måned døde Peder Sørensens formodede fars hustru, som muligvis også var hans mor, og blev begravet fra Varde Sankt Jacobi Kirke den 14. November. Som tilfældet er ved hendes mands død, mangler også her skifterne for Varde Købstad, så vi ikke har noget bevis for forbindelsen til Peder Sørensen - andet end det ved søster Marens vielse i 1755 nævnte navn "Maren Sørensdatter Willums:". Ved begravelsen her i 1752 har præsten blot noteret "d. 14. Novembr blev Søren Willumsens Enke jordet, 85 Aar gammel". Hun skulle så være født omkring 1667 og ved datteren Christines fødsel i 1704 have været 37 år gammel, måske ved Peders fødsel omkring 38 og endelig ved Marens fødsel i 1712 haft en alder af ca. 45. Intet af dette er uforeneligt med at hun kan have været mor til Peder og hans søskende. Desværre kender vi ikke hendes navn.

------ 1753:

I alle disse år arbejdede Peder Sørensen foruden som Fuldmægtig på Timgaard også som Birkedommer ved Timgaard Birk. Et Birk defineres ifølge Wikipedia således: "Oprindeligt var Birk betegnelsen for en mindre retskreds adskilt fra et herred. Der fandtes både kongelige, kirkelige (gejstlige) og adelige birker. Med oprettelsen af adelige lensgodser fulgte birkeret, dvs. lensherren fik jurisdiktionsmyndigheden på godsets område. Dog måtte han ikke selv være dommer, men det var ham, der ansatte og aflønnede både birkedommer og birkeskriver, så han har nok haft afgørende indflydelse på sagsforløbene". En af Peders Sørensens "kolleger" var Søren Henriksen Gredsted, der var herredsfoged i Sørsig i Madum sogn. Han døde sommeren 1753 og ved skiftet efter ham den 30. Juli blev Peder Sørensen udpeget til lavværge for enken Marie Jensdatter Kjærulf.

------ 1756:

Dette år solgte Holger Sehested Timgaard til Frands Linde, som året efter overdrog ejendommen til sin svigersøn Christian Daniel Friedenreich. Men dette ventede Peder Sørensen ikke på, han fratrådte allerede 1756 stillingen som Ridefoged, men beholdt hvervet som Birkedommer. Måske Peder havde lagt en god slat penge til side i årene på Søgaard og Timgaard, for nu så han sig om efter en gård, han kunne købe og hvor han kunne være sin egen herre.

------ 1757:

Valget faldt på Hovedgården Rækkergaard (også kaldet Rekkergaard eller Reckergård), som ligger i Hanning sogn, Bølling Herred, Ringkøbing Amt. I 1749 var gården blevet købt for 1412 Rigsdaler af Kammerherre Heldvad til Vennergaard og i 1757 fik Peder Sørensen selv skøde på gården, som hans hustru senere solgte for 1900 Rigsdaler. Heldvad var død i 1755 og arvingerne solgte derpå Rækkergaard.

Rækkergård havde i 1749: 13 tønder hartkorn. Den tilhørende mølle, Rækker Mølle, 6 tønder og så var der bøndergods for 10 tønder hartkorn.

"Ved afviklingen af fogedtjenesten på Timgaard havde Peder Sørensen nogle penge i klemme, som han havde lagt ud for nogle fæstebønder, der var i restance. Skønt fæstebønderne tilstod, at de var ridefogeden pengene skyldig, men ønskede henstand, så forelå der ved en senere retssag intet skriftligt bevis herpå, således at retssagen ikke faldt ud til Peder Sørensens fordel.” (http://www.slaegt.jermiinnielsen.dk/MyHTMLfiles/an_71.htm - kilde: John Helt Green: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green. 2001.)

Herefter boede Peder Sørensen med sin familie på Rækkergaard. Ved købet var han nogle-og-halvtreds år gammel, mens Dorthe Cathrine var omkring de 48 og børnene også efterhånden var vokset til: Johanne var 22, Søren Lund 20, Niels Sehested 17, Elisabeth 15 og Else Cathrine 12.

Men Niels opholdt sig sikkert allerede i Ribe, hvor han blev undervist i Ribe Latinskole. Og måske også Søren Lund læste i Ribe på dette tidspunkt.

------ 1759-1760:

Muligvis allerede i slutningen af 1759 - og ellers i begyndelsen af 1760 - døde Peder Sørensen, som antagelig ikke nåede at se sønnen Niels Sehested blive student fra Ribe Latinskole og rejse til København for den 31. Juli 1760 at lade sig immatrikulere på Universitetet.

Efter Peder Sørensens død kunne Dorthe Cathrine ved skifteforretningen nøjes med at få en bekræftelse på den kongelige bevilling til at sidde i uskiftet bo, som ægteparret have erhvervet allerede i 1745. Dorthe Cathrine kunne således nu blive boende med børnene på Rækkergård, hvilket hun gjorde indtil 1765, hvor hun solgte gården til Anders Løbner for 1900 Rigsdaler, vel med en pæn fortjeneste, da den i 1749 var blevet solgt for 1412 Risgdaler. Hvad Peder Sørensen betalte for den, vides desværre ikke.

Måske det var på dette tidspunkt, at Dorthe Cathrine købte en ejendom i Varde, hvortil hun flyttede med sine døtre, hvoraf Johanne torsdag den 18. Juli 1765 ægtede sin udkårne skoleholder Jesper Müller "i deres Gaard med Kongelig Tilladelse", mens Elisabeth viedes "i hendes Mamas Huus her i Warde" den 3. December 1765 til købmand Niels Thommesen Schree (også stavet Thomasen Skree) fra Holstebro".

Peder og Dorthe Cathrines yngste Else Cathrine blev sandsynligvis boende hos sin mor i nogle år, indtil hun skulle giftes, men hun opholdt sig også hos bror Niels Sehested, der i 1770 blev præst i Janderup og Billum sogne. Her viede han i 1773 Else Cathrine til herremanden på Lindbjerggaard Niels Hansen.

Dorthe Cathrine overlevede sin mand i 32 år! Hun døde som 84-årig i slutningen af Marts måned 1792 på Herregården Wisselbjerg, hvor hun på det tidspunkt boede hos sit barnebarn Ingeborg Hansen. Begravelsen fandt derfor sted fra Alslev Kirke den 22. Marts 1792.