ELSE PEDERSDATTER SMIDT blev født i 1672 - antagelig sidst i September måned, måske ligefrem i dagene før den 30. September, som det angives i kirkebogen for Lemvig, hvor hendes forældre Anna Christensdatter Jegind og Peder Nielsen Smidt boede siden deres vielse den 25. Februar samme år.
I kirkebogen står der, at Else blev døbt mandag den 30. September, men samtidig er der til sidst i indførslen tilføjet et "NB", nemlig at fødslen fandt sted 31 uger efter brylluppet, hvilket ville være netop den 30. September. I så fald var der kun gået 7 måneder, men da parret var blevet trolovet den 23. Januar, kunne graviditeten måske have varet 8 måneder - stadig ret kort tid, når man regner, at en normal graviditet varer 38-40 uger.
Man kan undre sig over, at Anna's bror Jens Christensen Jegind, der var præst ved Lemvig Kirke i disse år, fandt det nødvendigt at notere den 31 uger korte graviditet, da parret jo dog var blevet både trolovede og lovformeligt gift. Måske for ikke at gøre forskel på dem og andre, som fik reprimander og blev nødt til at stå offentligt skrifte i Kirken i sådanne tilfælde.
Eller måske for at præcisere, at det ver Peder Nielsen Smidt, som var Else's fader, eftersom Anna's tidligere ægtemand var død allerede den 13. Juli 1671 og således ikke kunne være far til et barn født mere end 14 måneder efter.
At Anna så hurtigt efter sin tidligere mands død havde fundet en ny livsledsager skyldtes flere ting. Dels var hun allerede én gang tidligere blevet enke efter sin første mand, den meget ældre Peder Jensen Smidz fra Husby, i September 1670, kort tid før hun fødte deres første og eneste barn, Peder Pedersøn Smed, som hun efter ægtemand nr. 2's død nu stod alene med og skulle have forsørget. Dels havde begge ægtemænd været smede og Anna stod vel nu tilbage med en smedie, som hun ikke selv kunne holde i gang, hvorfor hun måtte forlade sig på en smedesvend og som vanligt var, ægtede en enke ofte sin svend, der så kunne overtage en forretning og selv blive mester. Således kunne smedien føres videre og familien blive forsørget.
Nogle af disse ægteskaber blev vel lykkelige, men vi ved fra en optegnelse ved Peder Nielsen Smidt's død, at denne var en hård og brutal ægtemand og far, så de næste år har nok ikke været så behagelige for Anna og lille Peder, og graviditeterne med de 4 børn, som Peder Nielsen blev far til, var muligvia ikke hver gang en stor glæde for Anna.
Men måske vidste hun ikke noget om dette endnu, da hun 7 måneder efter sit bryllup nedkom med en lille pige, som Peder Nielsen fik døbt i Lemvig Kirke mandag den 30. September 1672, båret af Anna's 10 år ældre søster Karen Jegind, mends de andre faddere var: Maren Lychs, Johanne Jørgen Bertelsens ancilla, Ole Kabbel, Christen Sandholm, og Niels Kabbel.
KB Ringkøbing Amt, Skodborg Herred, Lemvig Sogn: 1640-1753, opslag 72 (ao.salldata.dk), venstre side midt nr.9
I kirkebogen står: "30 7br (=September), Die lunae (=mandag): (løbenr:) 9) : Else Peder Nielsen Smidz fa (=filia=datter) suscept. Karen Jegind, Maren Lychs, Johanne Jørgen Bertelsens ancilla (ancilla=tjenestepige), Ole Kabbel, Christen Sandholm, Niels Kabbel. NB: 31 hebdomade post nuptius nata (=31 uger efter brylluppet født)".
Det var denne Else Pedersdatter Smidt, der skulle blive Tip-4-oldemor til Otto Asmus Thomsen.
Else var naturligvis opkaldt efter Anna's mor Elisa Olufsdatter, som var død 8 år før den lille pige kom til verden. Morfar Christen Jensen Jegind havde levet længere, men var også lige død - 81 år og 5 måneder gammel - her sidst i September måned, hvor han var blevet begravet den 22. September 1672. Desværre er der tilsyneladende ikke bevaret noget skifte efter den gamle købmand, men han havde en købmandsgård i Lemvig By, så der har vel været en lille pengearv at fordele mellem hans børn, og det lader også til, at Anna arvede enten denne gård eller et andet hus i byen, som hendes mand senere lejede ud.
Else's farforældre ved vi derimod intet om, andet end at farfaren jo må have heddet Niels og sikkert været smed, mens farmoren måske har heddet Else eller Karen eller Anna, som Else's yngre søstre blev døbt.
Her i 1672 var mor Anna 31 år gammel - og som sagt allerede 2 gange enke og mor til Else's halvbror Peder. Mens far Peder Nielsen Smidt var 43 år gammel og havde noget af et oplevelsesrigt liv bag sig, da han (ifølge den senere kirkebogsindførsel i 1683) havde haft en militær rang før 1672 og måske havde han deltaget i et slag ved Rostock.? Et liv, der måske havde medvirket til at gøre ham til denne brutale, hårde og kærlighedsløse mand, som beskrivelsen af ham i 1683 lød.
"På et tidspunkt havde Peder Nielsen Smidt været tjenstgørende ved kaptajn Trolles regiment. Indgik som en af de 8 tingmænd ved bytinget i Lemvig. Var altså sandemand og stod bl.a. frem på tinget for Jørgen Bertelsen Rendtschau på Cabbel. Den 4/11 1681 sad han i bytinget i dommerens sted. Han optrådte også som synsmand ved arvesager." (Gunnar Jermiin Nielsen: Min slægt).
Under alle omstændigheder gik livet nu videre for den lille Else, hendes far og mor og halvbror Peder. Om de var rige eller fattige, ved vi ikke, men i hvert fald havde de jo ovennævnte ejendom efter Anna's far, så de har vel ikke været helt dårligt stillet. Gården lå "Østen Aaen" og kaldtes Christen Jeginds Gaard. Fra en opgørelse i 1682 ved vi lidt om Gården, men ejendommen kan jo i tidens løb både være udvidet eller indskrænket. Det lyder dog sandsynligt, at den her i midten af 1600-tallet også har bestået af "Indkørsel, Gaardsrum og Kaalgaardsjord". Altså må der have stået flere bygninger omkring en gårdsplads, og mellem bygningerne - eller i en portbue i en af disse - har der været en indkørsel til gården. Desuden har der været en større køkkenhave. I 1682 (efter Christen jeginds død hvor Gården var overgået til svigersønnen Peder Smed (datteren Annas 3. ægtemand) og udlejet til Mads Madsens døtre (vist søstre til svigerdatteren Maren Matthiasdatter, der var gift med Christens søn skoleholderen Peder) vurderedes grunden til 19 Rigsdaler og bygningerne til 16 Rigsdaler. Ialt blev det til 35 Rigsdaler som grundlag for den såkaldte "grundskat" i Ribe Stift.
Det Lemvig, som Else voksede op i (her er byen groft fremstillet i 1677)
Udover far Peder og mor Anna, samt halvbror Peder, der i 1672 var 2 år gammel, var Else omgivet af den store Jegind-familie, der bestod af moster Karen Jegind gift med Christen Mogensen; morbror Jens Christensen Jegind, der var præst ved Lemvig Kirke og gift med Cathrine, samt deres mange børn - Else's fætre og kusiner; morbror Jep Christensen Jegind, der var skoleholder, og morbror Oluf, som var præst i Idom. Samt af morbror Peder, der var degn og moster Maren Christensdatter Jegind.
Af de mange fætre og kusiner kan nævnes: den 12 år ældre Bertel, den 10 år ældre Jens, den 9 år ældre Christian, den 6 år ældre Elisa, den 5 år ældre Anne, den 2 år ældre Oluf og den 1 år ældre Marie, samt den nyfødte Catharina - alle børn af morbror Jens og tante Cathrine i præstegården.
I 1674 BLEV den nu 2 år gamle ELSE STORESØSTER: kort før midten af November måned fødte den nu 33 år gamle mor Anna sit og Peders 2. barn, som den 15. November blev døbt i Lemvig Kirke, hvor hun fik navnet Karen Pedersdatter Smidt. Med til dåben var nogle af Lemvigs kendte personer, blandt andre Maren Jensdatter Kabbel og svogeren Christen Mogensen (gift med Elses moster Karen).
(KB Ringkøbing Amt, Skodborg Herred, Lemvig Sogn: 1640-1753, opslag 68 (ao.salldata.dk), højre side nederst nr.16).
Samme år kom endnu en lille fætter til verden, da tante Cathrine fødte sin og morbror Jens' lille søn, der blev døbt Niels Jensen Jegind.
Fra dette år og frem til 1688 fungerede morbror Peder som degn i Lemvig.
Ca. den 23. Oktober blev morbror Jens og hustru Cathrine forældre for 13. gang, denne gang til deres 6. datter, som blev døbt i Lemvig Kirke den 24. Oktober med navnet Anna Paulina Jensdatter Jegind.
Udover at fungere som Degn i Lemvig, var morbror Peder nu også Skoleholder og Klokker og med indtægt fra disse hverv forlovede han sig den 28. Marts med Maren Mathiasdatter/Madsdatter, med hvem han den 7. Maj indgik sit andet ægteskab, viet af bror Oluf fra Idum.
Mon ikke at den nu 3 1/2 år gamle Else har mærket lidt til sådan en bryllupsfestivitas? Når mostre og morbrødre samledes og måske der blev holdt fest med mad og drikke - og muligvis nogle viser, digtet af morbrødrene, som var gode til den slags, ved vi fra anden lejlighed. Det var ofte dengang sådan, at der lavedes lange måske højtidelige, måske lidt muntre, viser til brudeparret, men da de skulle afsynges, har de små børn jo nok været lagt i seng.
I begyndelsen af Juni måned BLEV den nu 4 1/2 år gamle ELSE STORESØSTER IGEN: da mor Anna fødte sit og Peders 3. barn, som den 5. Juni blev døbt Anna Pedersdatter Smidt. Gudmor var mor Anna's "nye" svigerinde, morbror Peders hustru Maren Matthiasdatter, og blandt fadderne var Ole Kabbel.
(KB Ringkøbing Amt, Skodborg Herred, Lemvig Sogn: 1640-1753, opslag 71 (ao.salldata.dk), venstre side midt nr.7).
Samme år blev morbror Jens igen far til en lille pige, født den 10. Juli og den 13. Juli døbt i Lemvig Kirke med navnet Magdalene Jensdatter Jegind.
Og samme år lod morbror Jens udføre et epitafium for sig og sin familie til Lemvig Kirke. Det bestod af 2 malerier, et af ham selv og hustruen Cathrine, samt hendes første ægtemand, den forlængst afdøde Berthel Nielsen Fistler. Samt et andet maleri med de indtil nu fødte 14 børn.
Jens Christensen Jegind (tv) og Cathrine Olufsdatter (th)
i midten: den afdøde Berthel Nielsen Fistler
(Epitafium tidligere i Lemvig Kirke, nu Nationalmuseet)
Jens Christensen Jegind og Cathrine Olufsdatters børneflok
(Epitafium tidligere i Lemvig Kirke, nu Nationalmuseet)
Dette epitafium, som hang på Kirkens væg, kunne lille Else jo betragte hver gang hun kom i Kirken med sin familie, når morbror Jens eller morbror Oluf fra Idom prædikede. Skulle de lange taler blive for lange og kedelige kunne børnene måske lade tankerne vandre og sidde og prøve at regne ud, hvem den tredie mand på maleriet af morbror Jens og tante Cathrine mon var? Og hvem af fætrene og kusinerne, der var afbilledet hvor på det andet maleri.
Morbror Jep Christensen Jegind var i 1678 noteret som degn i Husby, gift men uden børn.
I 1680 BLEV den nu 8 år gamle ELSE igen STORESØSTER, da den nu omkring 38 år gamle mor Anna i begyndelsen af September måned nedkom med sit 5. og sidste barn, en søn der den 12. September blev døbt i Lemvig Kirke, hvor han fik navnet Peder Pedersen Smidt.
(KB Ringkøbing Amt, Skodborg Herred, Lemvig Sogn: 1640-1753, opslag 77 (ao.salldata.dk), højre side midt nr.9).
Nu bestod Else's familie altså af de 2 forældre, mor Anna på ca. 38 og far Peder på ca. 50 år, samt af hendes halvbror, Peder Pedersen Smidz på ca. 9 år, og Else's 3 helsøskende: Karen på 5 år, Anna på 3 år og den nyfødte Peder.
Samme år fik Else endnu en lille fætter den 18. August (ca.), da morbror Jens' sidste søn blev født og derpå døbt Bertel Jensen Jegind.
Til gengæld fulgte der en sorg i 1681, da Else's kusine, Jens' datter Magdalene, døde i slutningen af Marts måned, kun 3 år, 8 måneder og 12 dage gammel og blev begravet den 29. Marts. Den sørgende far skrev i kirkebogen, at datteren havde været "nitida, dociles, clarae voci ... puella": et ordentligt, og sødt pigebarn med en sød stemme. Hun har sikkert også været afholdt af sin kusine.
I begyndelsen af August måned døde endnu en kusine, morbror Jens' datter Catharina på 9 år, som blev begravet den 3. August. De store fætre Bertel og Jens studerede på dette tidspunkt i København og mon ikke det har været spændende for den nu snart 10 år gamle Else at høre deres beretninger fra hovedstaden, når de sendte breve hjem eller måske endog kom hjem på besøg om sommeren eller til Jul.
Morbror Jep (Jeppe) så Else måske mindre til. Han var fra 1682-1689 degn i Husby, hvor han beboede degneboligen (som vist nok lå i Sønderby) med sin hustru. Han havde også et lille landbrug med 2 får.
I 1683 var Else altså blevet 10 år gammel og hun hjalp vel til i hjemmet og med de små søskende og modtog vel også nogen undervisning i at læse og skrive, men det ved vi desværre ikke noget om. Dog tyder hendes underskrift og udtalelser i forbindelse med et skifte i 1741 på, at hun har været godt funderet i disse ting, samt givet vis også i regning. Tid til at lege med sine søskende og de mange næsten jævnaldrende fætre og kusiner blev der vel også, men dette år bragte endnu en ændring i familierne, da de 2 ældste kusiner begge blev trolovede og gift og dermed forlod deres hjem i Lemvig Præstegård. Den 8. Marts blev den knap 17 år gamle Elisa trolovet for derefter at blive gift den 21. August med Svend Jensen fra Lemvig. Og den 29. Marts blev den 16-årige Anna trolovet og derefter den 4. December gift med Oluf Pedersen Damstrøm.
Mon snart 11-årige Else også begyndte at drømme om at tiden snart ville nærme sig for at hun selv også skulle troloves og giftes og flytte fra sin 42 år gamle mor Anna og den ca. 53 år gamle far Peder - som jo havde ry for at være en hård far - og sine yngre søskende, den nu 9 år gamle Karen, den 6 år gamle Anna og den lille Peder på 3 år?
En anden voldsom begivenhed i 1683 må også have gjort et stort indtrykt på Else, selvom hun muligvis ikke selv blev påvirket af den:
Fredag den 18. Maj SLOG LYNET NED I LEMVIGS KIRKETÅRN, hvis spir eller pyramidetop dengang ragede så højt op, at det kunne ses over bakkerne langt fra byen. Lynbranden forårsagde, at tårnet og alt træværket deri brændte. Denne brand bredte sig kun til kirketårnet, men skaderne var endnu ikke udbedret, da den næste brand kom den 27. Juni året efter.
Branden var ikke den eneste ulykkelige begivenhed i Lemvig dette år, for vist nok i slutningen af November måned DØDE ELSE's FAR Peder Nielsen Smidt og blev begravet sidst på måneden. Nu var mor Anna altså for 3. gang enke som blot 42-årig og denne gang med 5 uforsørgede børn: Peder Pedersen Smidz, som var knap 13, og søstrene Else på 11 år, Karen på 9 år, Anna på 6 år og den 3 år gamle Peder Pedersen Smidt.
Det var ved far Peders begravelse, at hans svoger - Else's morbror Jens - skrev den hårde kritik af ham i kirkebogen (her gengivet i Ole Westermanns tolkning): "Peder Nielssøn Smid af Synder Klit i Huusby, Rostochii didicit epifi..., quo nomen militia dedit ..ul Danis ...udis miprimis q-oct..ni. Servi.. ..f.. Regio? Cornificis Trolle 1672. Duxit s.... bedu... Annam Jegindam, filu ex 3 Fa.. parens. .... Hoc vere? et æ..te excessie 10 huj, ætatis 54 an. 7 hebd. crudelis maritii, plusq .thnis, pater ex ..asphem? ... religionis. K?ulla? fides pietas ...vicis q.q.t.a. .... V...t". - Den kursiverede tekst til sidst er af Historikeren Karsten Christensen blevet tolket således: "crudelis marit(us)" (altså en brutal ægtemand) og: "plusq(uam) Ethnic(us) pater et blasphemus religionis" (altså en hedensk fader og spotter af religionen).
Ole Westermann har også tolket teksten i venstre kolonne som: "d. 15 ... (en "halvmåne") i Dnc. 19 Trin. (søndag 14. Oktober 1683). Derefter teksten ved begravelsen er Esajas kap.54. nr 16: "Se, jeg har skabt smeden, som blæser en kulild op og udfører et redskab til dets gerning. - og jeg har skabt ødelæggeren til at fordærve" ....
Fra Nationalmuseet er tilkommet et yderligere forsøg på tolkning: "Peder Nielssøn Smid af Synder Klit i Huusby - Rostochii didicit, quo nomen militia dedit - sub Danis ?? posterius serviit - Regio Cornificio Trolle 1672. Duxit xxx - xxx filii ex 3 ? passus, xx - hoc vere se ætate excessit 10, ætatis 54 an, 7 xx - crudelis ?? plusq(uam) ?? pater et ? - legionis. ?? et pietas xx castra ????".
Peder Nielsen Smidt døde altså 54 år og 7 uger gammel, og havde været en grusom ægtefælle samt en hård far uden kærlighed til sine børn. Det lader til, at han havde en militær rang før 1672, hvor han blev gift med Anna i Lemvig, og måske havde han deltaget i et slag ved Rostock.?
(KB Ringkøbing Amt, Skodborg Herred, Lemvig Sogn: 1640-1753, opslag 183 (ao.salldata.dk), venstre side midt nr.19).
Hvordan klarede mor Anna nu dagen og vejen og de mange børn? Måske har hendes brødre og søster Karen hjulpet til og taget et barn i huset? Eller har der været et landbrug eller en smedie at føre videre ved hjælp af en karl eller svend? Det ved vi desværre ikke noget om. Måske bror Jens har kunnet hjælpe i starten, men han fik allerede året efter sine egne problemer at slås med.
For den 27. Juni 1684 brændte Præstegården i Lemvig og morbror Jens måtte med sin familie flygte ud til Knud Lang, hvor de "blev godt modtaget". Jens' søn Bertel skrev et digt om Lemvigs ødelæggelse ved denne brand. Digtet er dateret d. 27.6.1684 og heri hedder det: "...hvor er min Faders Gaard i Aske nedlagt ---- Kirkespiret fældet (af Lynnedslaget i 1683) .... en anden Fredag os vort Hus oc Hjem berøffvet". Også Bertels bror Jens skrev en klagesang over branden, vist nok dateret den 23. September. De 2 unge mænd studerede forøvrigt stadig i København, men bestod deres teologiske embedseksamen i September måned.
Ellers var året egentlig startet ganske lovende, da morbror Jens og tante Cathrine for første gang blev bedsteforældre - ja morforældre - til ældste datter Elisa's førstfødte barn med Svend Jensen, en søn født den 29. Maj og døbt med navnet Janus/Jens Svendsen ca. den 1. Juni. - Flere af Elisa's familiemedlemmer stod fadder (Peder Christensen Jegind, Elisa's farbror, og Anne Jensdatter Jegind (Elisa's søster, gift med Oluf Pedersen Damstrøm), samt Cathrine Olufsdatter, Elisa's mor, gift med Elisa's far Jens, samt en bedstefar Jens Magnussen/Mogensen ("Janus Magni") - vel Svend Jensens far?) - Dog levede den lille Janus/Jens ikke så længe, men døde blot 10 uger, 1 dag og 6 timer gammel og blev begravet den 12. August.
Også disse begivenheder må have sat deres præg på den nu 12 år gamle Else. Tænk at hendes kusine allerede var blevet mor! - Og så mistede sit barn så hurtigt. Men det var jo sådan dengang. Der var mange spædbørn, som ikke overlevede de første år. - Og så den voldsomme brand, som også ramte meget af byen. Mon også Else's hjem blev ramt? Det tog i hvert fald Lemvigs borgere årevis at få bygget byen op igen.
1685 blev et sorgens år for familien, fo da DØDE ELSE's MOR og de 5 børn blev dermed forældreløse:
De mange voldsomme begivenheder og problemer havde nok været mere end mor Anna kunne bære - men måske har hun også fået skader under brandene som så mange andre i byen - for i slutningen af Juni måned 1685 døde hun og blev begravet af sin bror Jens fra Lemvig Kirke den 28. Juni.
(KB Ringkøbing Amt, Skodborg Herred, Lemvig Sogn: 1640-1753, opslag 186 (ao.salldata.dk), venstre side øverst nr.10).: "Soror mea Anna Jeginda, tribus fabris nupta ..... mater 5 liberorum, febbre ..... 9 hebdomadorum decubituum(?) excessit, æt. 44 an. ..." : "Min søster Anna Jegind, 3 gange gift med en smed, mor til 5 børn, døde efter 9 ugers feber (?) i en alder af 44 år".
Nu var så Annas 5 børn ikke blot faderløse, men også moderløse: Peder, som var knap 15, og søstrene Else på 12 år, Karen på 10 år, Anna på 8 år og den 5 år gamle Peder. Måtte de nu på fattiggården eller fordeles til mere formuende folk i sognet?
Det er også muligt, at børnene - eller i hvert fald ELSE - kom i huset hos noget af faderens familie i Husby. Ved forældrenes bryllup har morbror Jens netop i kirkebogen for Lemvig angivet, at Peder Nielsen Smidt var "af Husby". Til at bestyrke denne antagelse kommer, at ELSE senere blev gift med ejeren af en hovedgaard beliggende lidt nord for Husby og 2 km øst for Sønder Nissum.
Efter en sorg kom dog en ny glæde, da morbror Jens og tante Cathrine atter blev morforældre til ældste datter Elisa og Svend Jensens 2. søn, født den 13. September og døbt den 20. September - igen med navnet: Janus/Jens Svendsen. Flere af Elisa's familiemedlemmer stod også denne gang fadder, bl.a. hendes bror, Jens' ældste søn Bertel og deres slægtning (?) Christina Jensdatter Bjerregaard.
Morbror Jens' tekst i kirkebogen lyder bl.a.: "... Dnc 13 Trinitatis (13. Søndag efter Trinitatis= d. 13.9.) hora 9 antemeridie (kl.9 om formiddagen) ... facili ne folici(?) (hverken let eller ...) peperit Primogenita mea filia 2den filiolun (fødte min ældste datter sin anden søn) .. ... Dna 14 Trin ac Avita denomintatio Janum vocatum (som den 14 Søndag efter Trinitatis (=20.9.) blev kaldt Janus/Jens efter sin bedstefar). Susceptrice ipsius matertera Anna Olai Petri (Dåbsvidne barnets moster Anna (gift med) Oluf Pedersen (Damstrøm) .... juventibus (de unge mænd) ... Dm Bartholo Jegindo (Hr. Bertel Jegind), Petrus Christiani Jani (Peder søn af Christen Jensen ? , Jens' bror?), ed Jano Laurentii Vanburgis (Jens Lauritsen Wandborg), Margareta Olai Cervina(?), Christina Jani Bierregaard civibus (her af byen?). Cresce Nepos cum fratre tuo, sapientia, Jesu! Ate aetate, Deum gratia apud ...."
Samme år døde også Else's tante Cathrine, morbror Jens' hustru, den 5. November og blev begravet den 12. November samme år.
(KB Ringkøbing Amt, Skodborg Herred, Lemvig Sogn: 1640-1753, opslag 186 (ao.salldata.dk), højre side øverst (nr.15)).
Dødsfaldet betød, at den 53 år gamle morbror Jens nu kom til at stå alene med de 5 yngste børn: Oluf på 15 år, som vel var på vej til København for at studere ligesom sine ældre brødre, Marie på 14, Niels på 11, Anna Paulina på 10 og Bertel på 5 år. Og det samtidig med at præstegården og kirken skulle genopbygges og alt startes forfra. Heldigvis havde han jo både gode venner, gode søskende og større børn, men let kan det ikke have været. - Og der har vel heller ikke været noget større overskud til også at tage sig af sine forældreløse søsterbørn.
I 1686 døde Else's stedmormor, den gamle, afdøde købmand Christen Jensen Jeginds 2. hustru Anne Jensdatter, i starten af April måned. Måske hun har hjulpet de forældreløse børn, da Else's mor Anna døde? Vi ved det ikke, men Else var nu knap 14 år gammel og kan jo godt have været en hjælp i huset hos den gamle dame.
I 1687 født Else's kusine Elisa igen og denne gang en lille pige, som kom til verden den anden søndag i Fasten, som var den 20. Februar. Morbror Jens skrev i kirkebogen: "På denne Søndag i den 10 og 1/2 te time om formiddagen fødte min datter Elisa sit første pigebarn og opkaldte det den følgende Søndag (dvs. den 3. søndag i Fasten, som i dette år faldt på den 27. Februar) efter sin mormor og min (Jens's) hustru Cathrine - med navnet Catharina. Dåbsvidner: Elisa Knud Langs, Dorothea Nielsdatter (Sindal, senere gift med Jens' ældste søn Berthel, som også er vidne: Bartholus avunculus (=Barnets onkel/morbror). Samt Oluf Pedersen Damstrøm, gift med Barnets moster Anna, og Mogens Jens Petersens(?).
Morbror Jens' tredieældste søn, Else's fætter Christian Jensen Jegind, opholdt sig i disse år i København, hvor han studerede ved Universitetet. Han var nu 24 år gammel. Hans 3 år ældre bror Bertel var nu hjemme i Lemvig og vist nok hjælpepræst hos morbror Jens. Han optrådte flere gange i disse år som fadder ved forskellige dåbshandlinger, ovenfor altså ved dåben af sin søsterdatter Catharina, og den 10. April ved dåben af Ole Guldsmids datter, hvor måske også hans kommende hustru stod fadder. Den 17.April var Bertel igen fadder og her betegnedes han "studiosus", selvom han da forlængst havde færdiggjort sin teologiske embedseksammen i København.
Om Else's andre morbrødre var der også lidt nyt i 1687. Morbror Peder Christensen Jegind var nu skoleholder i Holstebro og fik "kgl.konf." (det vil sige: kongelig konfirmation = stadfæstelse, bekræftelse, godkendelse) den 16. Juni. Og morbror Oluf Christensen Jegind, som var præst i Idom, skænkede på denne tid en alterkalk til Kirken i Idum. Men sidst på året, omkring Nytår 1687-1688 eller først i 1688 - døde han.
Den 31. Januar 1688 blev morbror Jens' ældste søn Bertel beskikket til Kapellan i Lemvig, hvor han nu var hjælpepræst for sin far. Bertel blev ordineret i Ribe af Biskop C.J.Lodbjerg.
I Februar måned blev der foretaget skifte efter afdøde morbror Oluf, forhen præst i Idom. Arvingerne blev her opregnet: Det var enken Karen Nielsdatter Lem og dernæst Olufs søskende:
1) bror Jens [Christensen] Jegind, præst i Lemvig [og Nørlem]
2) bror Peder Jegind i Holstebro
3) bror Jeppe [Christensen] Jegind, degn i Husby og [Sønder] Nissum
4) søster Karen Jegind g.m. Christen Mogensen
5) søster Anne Jegind, død, var g.m. Peder Smed. 4B: Peder, Else, Karen, Else (må være: Anna). - Ang. Peder kan der både være tale om Anna Christensdatters ældste søn fra 1. ægteskab Peder Pedersen Smidtz (født 1670) og hendes yngste søn fra 3. ægteskab: Peder Pedersen Smidt (f. 1680). Dødsdag for sønnerne er pt ikke påvist.
I efteråret 1688 nedkom Else's kusine Elisa atter med sønnen Ole Svendsen, som blev hjemmedøbt den 12. Oktober og fremstillet i Lemvig Kirke den 19. Søndag efter Trinitatis, hvilket var den 21. Oktober. Dåbsvidner var Birgitte Laurids Olufsens, og Else selv, som nu var 16 år gammel, samt Elisa's søster Anna Jensdatter Jegind , som var gift med Oluf Damstrøm og derfor kaldtes Anne Ole Damstrøms, Mogens Jenssøn, Jens Vandborg og Johan Ravn.
(KB: Lemvig 1640-1753 opslag 90 th op)
Dette år var Else's 1 år ældre kusine, morbror Jens' tredieyngste datter, Maren/Marie Jendatter Jegind efterhånden blevet 17 år gammel og hun kunne nu derfor også nu optræde som gudmor ved en dåb i Lemvig Kirke den 14. Oktober. Hvor Maren mange gange senere optrådte som gudmor og fadder, er det derimod svært at finde Else mere i Lemvig kirkebog (og er det mon også hende, som optræder ovenfor? Det ser ud som om der er et tilføjet navn efter Pedersdatter, måske er der tale om en anden Else og vor Else simpelthen er flyttet fra byen allerede nu).
I alle tilfælde møder vi først ELSE igen i 1706.
Hvor hun har opholdt sig de mellemliggende år, vides ikke, men da hun senere bliver trolovet med en gårdmand i Sønder Nissum Sogn, er det jo tænkeligt, at hun har gjort tjeneste på en af gårdene i dette sogn. Sønder Nissum hører faktisk sammen med Husby Sogn og det var jo netop fra Husby, at Else's far Peder Nielsen Smidt stammede, måske har der der været familie, som har tilbudt hende en plads?
Det var dog ikke kun via Else's far, at der var en forbindelse til Husby og Sønder Nissum, da hendes morbror Jeppe Christensen Jegind på et tidspunkt - og det netop i 1688! - var degn i disse 2 sogne, Hvornår han døde, vides desværre ikke, men hans kone Kirsten Christensdatter døde som enke i 1691. Så har dette par taget Else i huset, har det kun været for en kort periode, eftersom de jo begge var døde senest 6 år efter Else's mors død i 1685.
Der er også en mulighed for, at morbror Peder Jegind, som var skoleholder i Holstebro, kan have hjulpet til, selvom han sandsynligvis også er død kort efter sine søskende. Men en forbindelse til Holstebro har der måske været bevaret, for meget senere bliver Else's yngste datter gift med en Svend Jensen Damgaard fra Holstebro.
I de næste mange år - fra 1689 til 1705 inklusive mister vi Else Pedersdatter af syne. Det er jo en ret lang periode, hvor hun går fra at være 16-17 år gammel til at nærme sig de 34 år. Else blev altså ikke gift så tidligt som sine kusiner, men var dog stadig i den fødedygtige alder, da år 1705 skifter til:
Og i dette år blev den nu 33 1/2 år gamle Else da omsider trolovet til gårdmand Christen Mogensen Brøllund på gården Udstrup i Sønder Nissum Sogn. Trolovelsen fandt sted den 8. Maj og findes indført i Sønder Nissum Sogns kirkebog. Parret blev derefter gift samme sted den 20. Juni 1706.
(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 66)
UDSTRUP var en gammel hovedgård i Sønder Nissum Sogn, Ulvborg Herred. Den lå ved Nissum Fjord og ca. 2 km øst for Sønder Nissum, ligesom der fra Udstrup ikke var langt til Husby, hvorfra ELSE's far stammede. Gården var i 1669 af Erik Quitzow blevet skødet til Henrik Ruse, der lagde den under Rysensteen, til hvilket den hørte indtil 1776, da Baron Christian Frederik Juel solgte den til Forpagteren Jens Tang. Gården var i 1669 på 24 Tønder Hartkorn og forpagtedes altså i begyndelsen af 1700-tallet af Christen Mogensen Brøllund, der blev tip4-oldefar til Otto Asmus Thomsen!
Selvom Udstrup, der også skrives Ustrup, var en hovedgård og en af de ældste adelige sædegårde i Danmark, var gårdens bygninger åbenbart ikke noget at tale om. En præsteberetning fra 1766 siger, at de ikke var stort bedre end præste- og bondegårde med lervægge og stråtag. Samme beretning fortæller, at Udstrup på dette tidpunkt blev bortforpagtet for 80 rigsdaler om året og at forpagterens bedste indtægt var 40 staldstude (Storgaard-Pedersen: Ulfborg Herred).
Om dette også har været tilfældet, da Else flyttede ind som ny forpagterfrue, vides ikke, men da hendes ægtemage døde i 1741 opregnede skiftet en mængde indbo og masser af kreaturer og der blev da også en pæn slat rede penge til deling mellem arvingerne, så Else og Christen har været driftige folk og formået at holde gård, avling og besætning i god stand og måske endda bedre end da de flyttede ind. (Skiftet opregner både rede penge og sager af sølv, tin, kobber, messing, malm, jern, blik, stentøj, glas, linned, sengetøj, møbler, 14 bøger, vogne i gården, 13 køer, 12 stude, 14 heste, 29 får, 18 lam, 22 svin og en del korn (rug) på loftet).
Et års tid efter brylluppet FØDTE den 35 år gamle ELSE SIT FØRSTE BARN på et tidspunkt mellem den 10. og den 22. April. Barnet, der var en lille pige, blev hjemmedøbt på Udstrup og fik navnet ANNA. Den 22. (April?) blev hun præsenteret i Kirken.
(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 69)
Da hun var 37 år gammel FØDTE ELSE SIT ANDET BARN, endnu en lille pige, der den 6. Januar blev hjemmedøbt på Udstrup med navnet DORTHEA CATHRINE. Det er denne Dorthe Cathrine Brøllund, som blev Tip3-oldemor til Otto Asmus Thomsen!
(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 72)
Desværre angiver præsten i Sønder Nissum Sogn i disse år ikke faddernes navne, det ville ellers have været rart at vide, om nogle af Else Pedersdatters søskende kom til Sønder Nissum for at stå fadder for deres søsterbørn.
ELSE's NÆSTE BARN BLEV FØDT allerede året efter og døbt den 19. Oktober med navnet ANNE MARIE. Else var nu blevet 38 år.
(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 76)
Og den 7. December 1710 blev Else, her kaldet "Christen Brøllings Kone", introduceret i Kirken efter sin nedkomst.
Endelig sidst i 1712 fik ELSE og Christen en arving til Udstrup, da Else nedkom kort før den 12. Oktober med en lille dreng, som blev hjemmedøbt på Udstrup den 12., hvor han fik navnet PEDER Christensen Brøllund. Først den 26. December blev Else ("Christen Brøllings Kone") introduceret i Kirken og dagen efter, den 27. December, blev lille Peder præsenteret i Kirken for menigheden.
(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 82)
Så gik der nogle år og Else var efterhånden blevet 44 år gammel, da hun i begyndelsen af November - eller måske sidst i September - måned 1716 FØDTE SIT SIDSTE BARN, en lille pige, som blev hjemmedøbt den 2. November på Udstrup med navnet ELSA MAGRETE. Først den 27. December samme år blev Else introduceret i Sønder Nissum Kirke og den knap 2 måneder gamle Else Magrethe blev ved denne lejlighed præsenteret for menigheden.
(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 94)
Så gik der en årrække, omkring 14 år i Elses 45.-59.år, hvor ELSE passede hus og hjem og børn. P. Storgaard Pedersen fortæller i sin bog "Ulfborg Herred" (1900. s.21ff.), at "Hovedgaarden Udstrup ligger paa et Højdedrag sydøstlig i Nissum Sogn, og Markerne ere paa alle Sider omgivne af Enge og lave strækninger. Fra gammel Tid var Udstrup en fri og komplet Herregaard; men den har næppe nogen Sinde været befæstet med Volde og Grave, fordi den naturlige Beliggenhed i de Tider, da Adelens Gaarde dannedes til Fæstninger, her har ydet tilstrækkelgt Værn. Udstrup ligger midt i sine Marker, der for Størstedelen ere gode sortmuldede Jorder, som give rigelige Afgrøder. Gaardens Enge, der ligge uden om Marken ere ret gode Marskenge." og "I forrige Aarhundrede (=1700-tallet) havde Hovedgaarden omtrent 25 Tdr. Hartkorn.".
(Historiske kort over Nörrejylland 1844)
(Historiske kort over Sønder Nisum Sogn 1839)
"I Følge Præsteindberetningen 1766 var Hovedgaardens Bygninger da ikke stort bedre end paa Præstegaarden eller andre skikkelige Bøndergaarde i Sognet med Lervægge og Straatag" (s.22). Den nuværende hovedbygning blev først opført i 1784 af den senere ejer Jens Tang, så hvordan Gården har set ud, da ELSE og Christen bebeoede den, vides ikke. Dog kan vi danne os et indtryk ud fra beskrivelsen i skiftet efter Christens død i 1741.
I huset var der både en Qvist Stue, hvori der var 3 sengesteder og en gammel, rød kiste, en lænestol og 3 andre stole, et fyrretræssengested med dyner og puder, samt et egetræs sengested med indhold og et fyrretræsbord med "åben fod".
I Daglig Stuen var der 2 sengesteder samt en jernovn og et egetræsbord med "åben fod", plus en fyrretræskiste og et bord i fyrretræ, samt et skab med skuffer. Herinde fandtes desuden familiens bøger, som blandt andet omfattede en Bibel, 1 Kristendomsbog, en Huus-Postil, David Psalmer, en lille bog i pergamentbind, 2 gamle "Forklaringsbøger", 2 Prædikener og flere små bøger, der var gamle.
I Pigernes Kammer var der vist nok kun én seng, mens Karlenes Kammer var med 3 senge.
I Det Bagerste Kammer stod et hollandsk egeskab med 4 indlagte døre og skuffer, samt et lille rundt bord med mere.
I Kammeret mod øst, der tilsyneladende brugtes til opbevaring, var der nogle tønder og sold, samt et stort dejtrug med låg, en salttønde og lignende.
I StorStuen var der både en stor egetræskiste, et rundt bord i fyrretræ og et langt bord i samme træsort, samt en fyrretræsbænk, et madskab i fyr og et andet, samt et egetræs nøgleskab og diverse andet.
I Det Lidet SpiseKammer var der smørtrug, saltspand, øltønde, en spinderok med tilbehør, en skammel og tallerkener og deslige.
I Salt Kielderen var der salttrug og -bøtter, 1 ostefad, potter og flasker med mere.
I Melche Cammeret stod der flasker og en kærne samt en spand ved det gamle fyrretræsbord, desuden var her en flødebøtte og en taburet.
I Brøggerset var der opbevaret store og små fade og tønder, samt kar og baljer. Desuden to kærner med tilbehør, 1 flødebøtte, 2 vandspande med jernbånd om, to ølkander, en tragt, en vandkande, 4 mælke strippere med mere.
I Køkkenet stod et lille fyrretræsbord og her var også et ostetrug og en smørstripper.
På loftet opbevaredes garn og reb, tobaksruller, kalveskind og lignende.
I Gården stod 3 vogne, samt en gammel vogn og en dårlig vogn, samt en masse ting inklusive 2 gamle fade og en skærekiste med kniv. Desuden en gammel saks, en slibesten og trug, en hjulbør, et Ploug Aas med jern og tilbehør, samt nogle planker og deslige.
Det var altså ikke nogen helt lille gård og husholdning, som ELSE nu var blevet del af og hovedgårdsfolkene var nok både arbejdsomme, driftige og selvbevidste. I hvert fald kunne Christen senest i 1741 iføre sig "en brun kiol med vest og bukser" eller en grå, eller en gammel brun. Desuden havde han en vest med tinknapper og 3 hvide bukser, samt brystdug, handsker og huer, og et par gamle sko. Til de utvivlsomt kolde nætter i den lerklinede bygning kunne han iføre sig en nattrøje eller to, samt nathue. Til de kolde dage udendørs havde han lodne handsker og en eller to grå vadmelskapper.
Else selv var også ret velekviperet. Ifølge opgørelsen efter hendes død i 1748 ejede hun i hvert fald en "sort Klædes Kjol" (ordnet.dk) og en "sort Klædes Kaabe" (ordnet.dk), og mon ikke hun har brugt disse ved Christens død. Desuden havde hun en "brun Klædes Kjol med sort Plydses Oplæg" og flere "kantusser", som var en lang folderig kvindetrøje med læg i ryggen, der især var brugt som morgen- eller hjemmedragt (ordnet.dk). En af disse var i sort og hvidt "cattuns"stof, et tætvævet bomuldsstof (ordnet.dk), en anden var i sort klæde og endnu en i stribet hjemmevævet stof. Else ejede også et sort Klædes "Skiørt" (altså en nederdel, se ordnet.dk) og et brunt hjemmegjort. Hun havde også en muffe (ordnet.dk) til brug udendørs i koldt vejr og et par tøfler (ordnet.dk), som hun vel har brugt indendørs. Mange andre klædestykker var også i hendes eje, de fleste i sorte eller brune farver.
Hvornår Christen Mogensen Brøllund forpagtede Udstrup vides vist heller ikke, men den havde på det tidspunkt i 100 år været i Rüse-slægtens eje og hørt under Rysensteen Gods. Johanne Marie Rüse havde i 1678 i andet ægteskab ægtet Oberst Christian Juul, der arvede sin svigerfaders godser, og i 1694 med Gregers Daa, og parret styrede godserne indtil hendes søn af andet ægteskab, Stamherren Ove Henrik Juul, i 1703 blev fuldmyndig og overtog sin fædrene arv, hvorefter Daa og hustruen flyttede til Hald Gaard og Gods.
"Ove Henrik Juul til Rüsensteen, Lundbæk, Pandum og Udstrup var født i 1685, og 11 Aar gammel kom han paa Ridderakademiet i København. I 1702 var han Kornet ved det sjællandske nationale Rytterregiment, hvorfra han tog sin Afsked det følgende Aar, da han ægtede Ide Anne Grevinde af Rantzau og overtog sine fædrene Godser. Han døde i 1749 " (s.27). - altså efter både Christen og ELSE, så deres liv har således været levet som hans forpagtere. Sønnen Otto Henrik Juul har de derimod ikke haft så meget at gøre med, med dog oplevet, at han blev født i 1706 og vel fik indsigt i administrationen af faderens godser, som han overtog i 1749 sammen med hustruen Sophia Dorthea Bilde.
"I denne Ejers Tid tog Udstrups Marker og Enge en Del Skade under den store Vandflod i 1763. I Følge Præsteindberetningen i 1766 var Gaarden da bortforpagtet for 880 Rigsdaler i danske Kroner om Aaret. Den aarlige Udsæd var 20 Tønder Rug, 10 Tønder Byg, og 20 Tønder Havre. Paa Engen kunde avles 80-90 Læs Hø. Besætningen var, foruden Heste og Køer, 40 Staldstude, hvoraf Forpagteren havde sin bedste Indtægt. (s.27)
Brøllund-familiens åndelige liv foregik omkring Sønder Nissum Kirke, der ligger 2-3 kilometer fra Udstrup, men som man kan se af de historiske kort ovenfor var der en landevej det meste af vejen. Der var derimod omtrent dobbelt så langt til områdets anden kirke i Husby, hvortil der heller ikke var nogen direkte vej.
Sønder Nissum Kirke var gammel og mod syd var der på kirkegården tilbygget et gravkapel, som imidlertid blev delvist ødelagt ved et lynnedslag i 1731, "ved hvilken Lejlighed 3 Bjælker kom i Brand, uden at der dog skete nogen videre Skade paa Kirken". Hændelsen må vel alligevel have givet noget omtale og forskrækkelse i det omliggende sogn. "Kirkens inventar er tarveligt udstyret. Døbefonten er sikkert Kirkens oprindelige, og den er godt forarbejdet med Prydelser baade paa Fod og Kumme. Det oprindelige gamle Stenalter findes endnu uden noget Dække, men en simpel Træskive ligger derpaa fastgjort til Altertavlen, som er givet til Kirken i 1703 af Herskabet paa Udstrup. (Det var her Juul-slægten og Gregers Daa, hvis våbensmærker findes flere steder). Kalk og Disk blev skænket af Gregers Daa i 1702. "I Kirketaarnets nederste Rum henstaar nu (=1900) en Gravsten, der forhen har ligget syd for Kirken. Stenen bærer følgende Indskrift: "Herunder hviler velagte Dannemand Peder Christensen Brøllund, født paa Udstrup den 14. Oktober 1712 og var først i Ægteskab med Karen Christensdatter Stauning og avlede 2 børn, kom siden i Ægteskab med velagte Pige Ane Marie Pedersdatter og avlede 6 børn, 2 Sønner og 4 Døtre. I Herren hensoved og døde hand samme Sted dend 17. Septbr. 1758. Gud give ham med alle udvalgte en glædelig Opstandelse paa den yderste Dommedag" (s.31-32). Denne sten er altså sat over ELSE's søn Peder, som i 1741 kom til at overtage forpagtningen af Udstrup efter sin far.
I Sønder Nissum lå der en Anneksgaard til selve Præstegården, som lå ved Husby, da de 2 sogne var samlet i ét pastorat. Da ELSE blev frue på Udstrup var præsten for Husby og Sønder Nissum den 24 år gamle Christen Sørensen Aagaard, som var blevet indsat den 10. Juni 1704 og den 3. September samme år gift med formandens plejedatter den 33 år gamle Birgitte Hansdatter Lindegaard. Storgaard Pedersen skriver på side 50, at "Pastor Aagaard var en dygtig og habil Mand ... og af Legemskræfter var han stærk som en Eg, saa det fortælles om ham, at han en Søndag med sin Spanskrørstok avede nogle Mænd, som satte sig til at drikke i et Hus ved Kirken i Stedet for at høre Prædikenen. Han nød almindelig Agtelse for den Flid og Nidkærhed, hvormed han røgtede sit Kald, og hans Menighed fulgte ham med Sorg til Graven", da han døde den 29. Juli 1740 - altså før Christen selv døde.
Den næste præst, som ELSE mødte, var den 31 år gamle Klaus Svendsen Skougaard, der kom fra en stilling som Rektor for Latinskolen i Lemvig fra 1737. Efter at være tiltrådt den 16. September 1740, blev han den 17. August 1741 gift med Christiane Christensdatter Borch, som så blev sognets nye præstefrue. Som frue på Hovedgaarden havde ELSE nok en del at gøre med præstefruerne.
Om Sønder Nissum Sogns Skolevæsen i den tid ELSE levede her, skriver Storgaard Pedersen på side 32 flg.: "Ved Konfirmationens Indførelse i 1736 blev det en nødvendighed at forbedre Almuens Undervisning, og Aaret efter nedsattes en Kommission, som skulde overveje, hvad der kunde gøres i denne Retning. Resultatet blev en kongelig Forordning, der udkom 1739 og paabød, at Skoler skulde opføres trindt i Landet, saa at alle Børn foruden at modtage fornøden Undervisning i Kristendomskundskab kunde lære Læsning, Skrivning og Regning. De fleste Steder blev Forordningen kun darligt gennemført; thi Pengemangel var der alle Vegne baade i Statens Kasse og hos Godsejere og Bønder, hvilke sidste væsentlig kom til at udrede Udgifterne. Alligevel skete dog en del Fremgang de fleste Steder, Sønder Nissum Sogns Skolevæsen blev ordnet ved Fundats af 6. Maj 1741, og samme Aar byggedes ved Kirken en Skole, hvortil en Lærer blev kaldet, som skulde holde Skole i Fjandby fra Mortensdag til 14 Dage efter Jul, den øvrige Del af Vinteren ved Kirken. Lærerens Løn var fra først af 1 1/2 Tønde Rug og 1 1/2 Tønde Byg, hvilken Ydelse siden fordobledes, og 7 Rigsdaler og 4 Skilling af Kirkens Lysepenge, samt 1 Skilling ugentlig af hvert Barn, som lærte at læse, og 2 Skilling af dem, som baade lærte at læse, skrive og regne....".
"I ældre Tid forrettedes Degnetjenesten i begge Sogne, Husby og Nissum, af een Mand, og Degneboligen, der nævnes 1466 i et gammelt Tingsvidne, laa tæt nord for Husby Kirke". "Ifølge Husby Sogns Skolefundats af 6. Maj 1741 skulde Degnen holde Skole de seks Vintermaaneder, fra Mikkelsdag til Paaskedag , for de Børn, som komme til ham. Degnens Løn var omtrent den samme som i Nissum Sogn." "Det gamle Degneboel i Husby havde 2 Tønder 5 1/2 Skæppe Hartkorn, men Jorden var af ringe Godhed..." . Omkring 1688 havde ELSE's morbror Jeppe Christensen Jegind været Degn her, gift med Kirstine Christensdatter, der døde efter sin mand, i 1691. Da ELSE kom til Udstrup, var hans efterfølger Poul Henriksen degn, indtil han døde i Marts 1717, hvorefter Søren Degn trådte til og virkede indtil 1744. De sidste år af ELSE's liv hed degnen Peder Mogensen Klejn" (side 55).
I 1731 blev den nu knap 59 år gamle Else's tredie barn, datteren Anne Marie Christensdatter Brøllund, forlovet den 5. eller 6. Oktober, for senere at blive gift den 28. Oktober med Jens Andersen Kamp. Anne Marie var kun 21 år gammel, mens Jens var omkring de 30. Både trolovelsen og brylluppet fandt sted i Sønder Nissum Kirke.
(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 135 og 136)
I begyndelsen af August 1732 blev Else og Christen bedsteforældre til Anne Marie og Jens Andersen Kamps førstefødte, en lille pige som blev hjemmedøbt den 8. August med navnet Else, opkaldt efter sin mormor. Den 21. September kunne Else så følge med, da Anne Marie blev introduceret i Kirken, samtidig med at den lille Else blev præsenteret i Kirken.
(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 139)
Den 2. Juni 1732 blev Anna Pedersdatter Smid ved Huusbye Kirke trolovet med Jens Christensen Velling (?). Er det mon Else Pedersdatters yngre søster Anna, der er tale om? Hun var født i 1677 og ville derfor være 55 år gammel nu, hvor parret blev copuleret den 19. Oktober samme år.
(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 138 og 140)
Den 22. November 1733 måtte Else's søn Peder stå offentlig skrifte for et seksuelt forhold til en Sara Madsdatter! Pæsten skrev i Sønder Nissum kirkebog: "Absolv. Publ. - Dito (= d.22. November 1733): Peder Christensen af Udstrup for Lejermaal med Sara Madsdatt." Peder var på dette tidspunkt 21 år gammel. Sara Madsatter havde ved sit barns fødsel den 25. Oktober samme år udlagt "Peder Christensen af Udstrup" til Barnefader.
(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 144 og 145)
Omkring 1. Marts 1734 blev Else og Christens tredieældste datter Anne Marie igen mor til en lille pige, som den 4. Marts i Sønder Nissum Kirke blev døbt og fik navnet Karen. Den 26. samme måned blev den nu 24 år gamle Anne Marie introduceret i Kirken.
(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 146)
I 1734 blev desuden Else og Christens næstældste datter Dorthe Cathrine Christensdatter Brøllund som 25-årig trolovet med den ca. 30 år gamle ridefoged på Søgaard på Holmsland Peder Sørensen. Både trolovelsen den 29. December 1734 og senere brylluppet den 11. Februar 1735 foregik i Sønder Nissum Kirke. Else var på dette tidspunkt blevet 62 år gammel og var tilsyneladende stadig i fuldt vigør.
(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 149)
Den 11. Februar 1735 blev Dorthe Cathrine altså copuleret med Peder Sørensen i Sønder Nissum Kirke og samme år nedkom hun med datteren Johanne, der blev døbt den 8. Maj, mens moren blev introduceret i Kirken den 24. eller 25. Juni:
(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 150)
I Februar 1736 blev Else og Christen igen morforældre, da den nu 26 år gamle Anne Marie atter nedkom med en lille pige, som den 11. samme måned blev døbt Anna Paulina Jensdatter Kamp. Den 28. Marts kunne Else derpå følge sin datter til introduktion i Kirken.
(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 155)
Den 13. Oktober 1737 kunne næstældste datter Dorthe Cathrine, som boede sammen med sin Ridefoged-mand på Søegaard, få sin tidligere hjemmedøbte søn Søren frembåret i Nysogn Kirke, hvor både naboer og familie var mødt op som faddere. Desværre var præsterne i Husby og Sønder Nissum karrige med at angive fadderne ved enhver dåb i deres kirker, men her i Nysogn kirkebog kan vi se, at en af Else's døtre bar Dorthe Cathrines barn. Navnet angives ikke, men mon ikke det var Anne Marie, der jo selv var en gift kone og mor, mens ældste datter Anne optrådte som fadder.
(KB Ringkøbing, Hind, Nysogn: 1732-1776, opslag 78)
Næst samme Dag havde, Ridefogeden Sørensen paa Soegaard - hans Søn Søren til Kirke, tilforn hiemmedøbt. Hans - Kones Syster fra Udstrup bar ham. Monsr. Colding, Peder - Ladefoged, Mogens Brøllund, Anne Brøllund, og Maren(?) - L(?)datter paa Soegaard ware faddere.
Sidst i Oktober måned 1737 blev Else og Christens flok af børnebørn forøget med en lille dreng, da den nu 27 år gamle Anne Marie fødte et måske lidt svageligt barn, som måtte hjemmedøbes med navnet Christen den 29. Oktober samme år, men allerede den 3. November kunne præsenteres i Kirken, hvorefter Anne Marie blev introduceret den 8. December.
(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 160 og 161)
I November måned 1739 blev Else og Christen igen bedsteforældre, da Anne Marie og Jens Kamp blev forældre til en lille pige, som den 15. samme måned blev døbt Kiersten Jensdatter. Og i slutningen af året kunne Anne Marie så den 26. December blive introduceret i Kirken på ny.
(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 169)
Dette år fik Else og Christen endnu en dattersøn, da Dorthe Cathrine på Thimgaard fødte sit og Peder Sørensens 3. barn, der blev døbt Niels Pedersen Sehested.
Nygaard: (”Niels Pedersen Sehested, præst i Janderup, f.1740”) ---- dåbsindførsel ikke fundet i kirkebøger, men årstallet fremgår af Niels Sehesteds gravskrift.
1741 var et sorgens år, for omkring den 4. Juni døde Christen Mogensen Brøllund på Udstrup og Else måtte tage tøjlerne, indtil sønnen Peder Christensen kunne kaldes hjem for at overtage gården. Else var nu 69 år gammel, men af bemærkningerne i det omfattende skifte, der blev foretaget fra den 4. Juli 1741 og et årstid fremover, fremgår det, at hun var knivskarp og havde styr på både gårdens sager og sine børn og svigerbørn. Det lader ikke til, at hun var helt nem at bide skeer med, og hun vidste nok, hvad hun ville og hvor skabet skulle stå.
Hendes og Christens 5 børn var jo nu nået til skelsår og -alder og endda langt mere end det. Den ældste datter Anne Christensdatter var ved farens død ude at tjene og havde åbenbart længe forsørget sig selv, men hendes udpegede Lavværge fik gennemført, at hun fik et ekstra beløb af boet. Hun var nu 34 år gammel og fik udbetalt ekstra 10 rigsdaler samt sin "søsterlod" på 32 Rigsdaler, 4 Mark og 1 1/4 Skilling. Et beløb som var sammensat af 20 Rigsdaler, 2 Mark og 15 10/11 Skilling fra det beløb, som indkom ved auktionen over hendes fars ejendele, 3 Rigsdaler og 6 Skilling af en gæld fra svogeren Sr. Peder Sørensen, 8 Rigsdaler, 1 Mark og 10 15/10 Skilling af bror Peder Ustrups gæld, 3 Mark og 12 Skilling af det beløb Magister Schougaard skyldte boet, samt 9 Skilling som Degnen i Huusbye var skyldig og endelig 11 5/3 Skilling, der skyldtes af Niels Stephansen i Nissum.
Også den 32 år gamle Dorthe Cathrine, som ved skiftet blev repræsenteret af sin mand Birkefoged ved Timgaard Peder Sørensen, fik en søsterlod på samme beløb, som var stykket sammen på samme måde. Dette gjaldt også den 31 år gamle Anne Marie, der var repræsenteret af sin mand Jens Andersen Kamp af Gjelstrup, og den yngste Else Margrethe, der var "24 Aar og endnu ugift" og derfor også måtte have udpeget en Værge. Hun fik desuden et ekstra beløb for 6 års løn: 30 Rigsdaler, som Else fik gennemført. Som et kuriosum kan nævnes, at de ugifte døtres værge Monsr. Werner Ellerup, Fuldmægtig på Pallisborg, forhørte sig, om de gifte søstre havde medbragt nogen medgift i deres ægteskaber, hvilket begge svigersønner benægtede. Peder Sørensen udtalte, at han "ingen anseelig Medgift" havde modtaget, mens Jens Kamp sagde, at han heller ikke havde modtaget nogen medgift. Det kom altså ikke på tale at sætte et lignende beløb til side til de ugifte døtre, som jo så i stedet fik en lille kompensation på anden vis.
Som den eneste mandlige arving fik Peder på 29 år en broderlod på 65 Rigsdaler, 2 Mark og 2 1/2 Skilling.
På 30.te dagen efter Christens død mødte skiftebehandlerne op på Udstrup for at nedskrive en fuldstændig opgørelse ("Registrering og Wurdering") over boets "effekter". Til stede var foruden Else, Peder, Anne, Peder Sørensen, Jens Andersen og Else Margrethe også Else's Lauværge Mogensen Kiær af Ringkøbing og 2 udpegede mænd, Johan Knudsen fra Glistrup og Christen Christensen Korsgaard, begge af Nissum Sogn. Amtmanden over Lundenæs og Bøvling Amter siden 1724 var Christian Hansen Teilman, der også underskrev alle skiftedokumenterne.
Boregistreringen startede altså den 4. Juli 1741 og fortsattes den 5. August. Efter indkaldelse af oplysninger om Indtægter ogg Udgifter, Gæld og Tilgodehavender, fulgte osgå en auktion over alt bohavet og undervejs genoptoges møderne den 27 Oktober, samt igen den 28. Marts 1742, hvor skiftet blev afsluttet og de indkomne penge fordelt i de ovenfornævnte lodder.
Else's egen "Enkens Arvelod" beløb sig til 326 Rigsdaler, 1 Mark, 12 1/2 Skilling, hvoraf de 204, 5 og 12 7/8 skulle komme fra de midler, som var indkommet fra Auktionen, mens de 30, 3, 12 kom fra den sum, som svigersøn Peder Sørensen skyldte; 82, 4, 13 4/8 fra den sum, som søn Peder skyldte boet; 6, 1, 8 fra Magister Schougaards gæld; 5 Mark og 10 Skilling fra Degnen i Husbyes gæld (på denne tid hed han "Søren Degn") og de sidste 1, 1, 4 1/2 fra et beløb som Niels Stephansen i Nissum skyldte.
Det var altså en ret betydelig arv, som tilkom Else, men det kunne se ud, som om "Peder Udstrup" kom til at tage sig af pengesagerne fremover og forvalte beløbet, måske lånte Else ham en del af pengene til at føre gården videre? I hvert fald ses det fra skiftet efter hendes død 7 år senere, at Peder kunne stille med et udførligt regnskab over de beløb, som hans mor havde brugt i hvert af disse år. Eller som han formulerede det "Optegnelse paa det min Salig Moder har bekommet". (Da kvinder var umyndige dengang, kunne Else jo heller ikke selv forvalte sine pengesager - juridisk set - men havde brug for en formynder eller værge til dette).
I 1741 drejede det sig blandt andet om 3 Mark og 3 Skilling til "Medicamenter" fra Thomas Solne i Holstebroe og om 14 Skilling til et stykke "lærrets flor", samt om 2 Mark og 8 Skilling til "Juule Offer til Præst og Degn".
I November måned 1741 må Else have fået endnu et barnebarn, da den nu 31 år gamle Anne Marie fødte sit og Jens' sjette barn, en lille dreng som blev døbt Anders Jensen. Desværre er kirkebogen så ødelagt, at dåbs-indførslen er forsvundet, men heldigvis ses endnu Anne Marie's introduktion i Nissum Kirke den 31. December.
(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 180)
Den 25. Februar 1742 blev Else's nyeste barnebarn, Dorthe Cathrine og Peder Sørensens lille datter, døbt i Tim Kirke på den 3. Søndag i Fasten, den såkaldte Dominica Oculi. Barnet fik navnet Elisabeth, antagelig opkaldt efter Elisabeth Sehested, som var gift med Timgårds herremand Niels Jensen Sehested. Som faddere havde Peder Sørensen indbudt: Niels Ladefoged, Christen Ba???ers hustru, Jørgen Sørgrd. .....s hustru og Anne Nielsdatter i Præstegården.
(KB Ringkøbing, Hind, Tim: 1660-1767, opslag 113)
I løbet af dette år brugte Else blandt andet penge - som hun åbenbart modtog fra Peder, der gjorde omhyggeligt regnskab herover - til "Paaske og Pintze Offer til Præst og Degn", ialt 5 Mark. - Indkøb af lærred til 1 Rigsdaler og 1 Mark. - Og mere lærred for 1 Mark, samt 2 1/2 alen blår stof for 4 Mark og 6 Skilling. Desuden købte Else 2 alen sort og hvidt Cattun (bomuldsstof) for 3 Mark og stof til et forklæde for 1 Mark 2 Skilling.
Allerede den 30. December 1742 blev dog barnebarnet Anders, Anne Marie og Jens' lille 1 år, 5 uger og 2 dage gamle søn, begravet i Nissum.
(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 182)
Til gengæld blev Else farmor i 1743, da Peder's hustru Karen Christensdatter nedkom den 13. Juli, men desværre døde barnet med det samme og blev begravet den 14. Det oplyses ikke i kirkebogen, hvad køn barnet havde, men sorgen må jo have været stor alligevel, især da det lader til, at det ikke blev døbt i tide. Den 31. samme måned blev "Forpagter Peder Christensens Kone paa Udstrup" introduceret i Kirken.
(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 185)
Samme år blev den 27. September Anne Marie og Jens Andersens lille søn i Gielstrup hjemmedøbt med navnet Anders og allerede 2 dage efter kunne Jens præsentere ham i Kirken den 29. September, mens Anne Marie måtte vente til den 27. Oktober, før hun kunne blive introduceret i menigheden.
(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 186)
I løbet af året havde Else også en del udgifter og Peder noterede sig som vanligt alle større og mindre beløb: Else brugte blandt andet 1 Mark til Cattun (kattun) og bånd og 2 til "en Capaolits af sort silke (?)" og andre materialer for 1 Mark og 8 Skilling til "1 Hue og Baand". Til Påske og Pinse gav hun 5 Mark og 4 Skilling som Offer til Præst og Degn, mens Jule Offeret til de samme blot var på 2 Mark og 10.
I 1744 ventede Else igen at blive farmor og Peder og Karen at blive forældre, men kort før den 5. Juli nedkom Karen med et dødfødt barn, der måtte begraves den 5. Juli, samme dag som hun også selv blev begravet.
(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 189)
I 1744 var Else's udgifter færre og Peder noterede blot, at hun betalte 5 Mark og 4 Skilling til Paaske og Pintze Offer til Præst og Degn, at hun tilsyneladende fik nogle rede penge fra ham, et beløb på 3 Mark, og at Else købte en "Huus Postil" for 2 Mark og 10 Skilling. Den sidste udgift i 1744 var offeret til Jul til præsten og degnen, her spenderede Else kun 2 Mark og 10 Skilling.
I årets første måneder fødte Else og Christens datter Dorthe Cathrine på Tim Herregård, hvor svigersøn Peder Sørensen var Fuldmægtig, parrets yngste datter, som på et tidspunkt før den 31. Marts (Måske sidst i Januar, nogle slægtsforskere daterer hendes fødsel til den 30. Januar) blev døbt i Tim Kirke, hvor Else's nye datterdatter fik navnet Else Chathrine. Fadderne var "Christen Nielsen, Niels Jepsen(?) - Karen Jegind (eller Karen Degns), Else Mogensen, Jørgen Brogaards Hustrue".
(KB Ringkøbing, Hind, Tim: 1744-1774, opslag 2)
Den 14 Oktober kunne Else så deltage i dåben af Anne Marie og Jens' sidstfødte barn, som fik navnet Jens. Og den 5. December samme år kunne hun overvære introduktionen af Anne Maria.
(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 193 og 194)
Else's udgifter i løbet af 1745 var ligesom året før ikke så store. Først noterede Peder, at hun havde brugt et beløb på 4 Skilling, og dernæst kom det sædvanlige offer til Påske og Pinse til Præst og Degn på 5 Mark og 10 Skilling, samt en udgift på 1 Rigsdaler og 2 Mark, måske til noget lærred?. Og endelig var der selvfølgelig Juleofferet, som beløb sig til 2 Mark og 10 Skilling.
I Februar 1746 blev Peder omsider far til et levende barn, en lille pige som den 13. blev døbt Else Cathrine. Den 7. April blev Peders hustru Anne Marie Pedersen Qvistgaard så introduceret i Sønder Nissum Kirke efter sin nedkomst.
(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 194 og 195)
I disse sidste år udgjordes Else's udgifter mest af ofrene til præst og degn til Påske og Pinse: 5 Mark og 4 Skilling og til Jul til 2 Mark og 10. Desuden fik hun lidt rede penge (4 Mark) og købte en ny brun pude (?) for 6 Skilling.
I slutningen af 1747 blev Else påny farmor, da Peder blev far til en lille pige, som den 5. November i Sønder Nissum Kirke blev døbt Anne. Den 26. December samme år blev Else's svigerdatter introduceret i Kirken.
(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 200 og 201)
I løbet af 1747 betalte Else naturligvis igen offergaverne til præst og degn, til Påske og Pinse: 5 Mark og 4 Skilling, til Jul: 2 Mark og 10. Desuden købte hun blandt andet "Sye og Knappe Naale" for 4 Skilling, og 19 alen lærred à 9 Skilling, ialt 1 Rigsdaler, 4 Mark og 11 Skilling. Samt 14 alen blaargarn à 7 Skilling = 1 Rigsdaler, og 7 Skilling. Og så flottede hun sig med et par handsker og nye tøfler, der kostede 2 Mark og 10 Skilling.
I løbet af 1748 skete der mange ting i Else's liv. Først blev hun mormor i begyndelsen af April måned, da Anne Marie nedkom med en lille pige, som den 3. blev døbt Dorthe Cathrine, opkaldt efter Anne Maries storesøster. Dernæst kunne Else se sit ældste barnebarn, Anne Maries 16 år gamle datter Else Jensdatter (Kamp), blive konfirmeret i Nissum Kirke den 20. (eller 21.?) April. Og den 19. Maj så hun Anne Marie blive introduceret i Kirken efter den sidste fødsel.
(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 202 og 203)
Vi ved dog ikke, hvor meget Else har deltaget i disse begivenheder. Måske har hun været syg og svagelig, måske sengeliggende. I hvert fald DØDE HUN den 11. November (ifølge det senere skifte) og blev den 18. November begravet. Hun nåede at blive 76 år gammel.
(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 205)
Da det var sent på året, inden Else døde, nåede hun alligevel at spendere lidt af sin arvelod, hvilke beløb Peder som sædvanlig omhyggeligt noterede: Påske og Pinse-ofrene til præst og degn var som altid på 5 Mark og 4 Skilling, men Else købte også blandt andet noget fløjlsstof og betalte ialt for sine indkøb her 1 Rigsdaler og 2 Mark. Ialt beregnede Peder, at hans mor i de forløbne 8 år havde brugt 60 Rigsdaler, 5 Mark og 3 Skilling af sin del af boet efter Christen. Og dette regnskab bragte han med ved skiftebehandlingen året efter, den 19. juli 1749.
Men allerede den 10. December 1748 mødte Amtmand Christian Teilmann op på Udstrup som Skifteforvalter sammen med 2 vurdeingsmænd, Christen Christensen Korsgaard og Christen Nielsen Sudergaard fra Nissum Bye. Og så blev Else's efterladenskaber ellers registreret og vurderet i overværelse af hendes børn og arvinger som det var skik og brug.
Else efterlod sig alle sine 5 børn og en anseelig flok børnebørn:
Ældste datter Anne Christensdatter Brøllund var dog stadig ugift, 41 år gammel og "tienende i Kiøbenhafn". Også yngste datter Else Margrethe, der nu var 32 år gammel, var stadig ugift og blev først i 1754 gift med Svend Jensen Damgaard i Holstebro og først på dette tidspunkt fik hun sønnen Jens Christian Damgaard. I 1748 tjente Else Margrete imidlertid på Breininggaard (i Brejning Sogn ved Spjald i Vestjylland, midt mellem Ringkøbing, Skjern, Herning og Holstebro).
Men næstældste datter Dorthe Cathrine, som nu var 39 år gammel og gift med Peder Sørensen, Birkefoged på Timgaard, havde givet Else og Christen 5 børnebørn: den nu 13 år gamle Johanne Pedersdatter, den 11 år gamle Søren Lund Pedersen, den 8 år gamle Niels Sehested Pedersen, den 6 år gamle Elisabeth Pedersdatter og den kun 3 år gamle Else Cathrine Pedersdatter Sørensen.
Midterbarnet Anne Marie, som nu var 38 år gammel og gift med Jens Andersen (Kamp) i Gielstrup, havde også givet Else og Christen mange børnebørn: den 16 år gamle Else Jensdatter som lige var blevet konfirmeret, den 14 år gamle Karen Jensdatter, datteren Anne Pouline som må være død som barn, den 11 år gamle Christen Jensen Gjelstrup, den 9 år gamle Kiersten som vist nok også var død allerede, den lille Anders, som kun havde levet 1 år og efterfulgtes af Anders Jensen på nu 5 år, den 3 år gamle Jens Jensen Kamp Gielstrup, og den nyfødte Dorthe Cathrine Jensdatter, som Else vel lige nåede at se. Desuden fulgte der 2 børn senere: Adser Jensen som fødtes i 1750 og døde samme år, og Else Jensdatter som blev født i 1752.
Endelig var Else og Christens søn Peder, der nu sad som forpagter på Udstrup og i andet ægteskab var gift med Anne Marie Pedersen Qvistgaard, jo et par gange blveet far til dødfødte eller meget tidligt døde småbørn, men havde dog i 1746 og 1747 givet sin mor 2 sønnedøtre: Else Cathrine der nu var 2 år og Anne på kun 1 år. Mens disse piger kom til at overleve barnealderen, lykkedes det ikke for hans næste 3 børn: Karen, som blev født i 1749 og døde samme år, Peder som blev født i 1750 og døde samme år, samt Christen som blev født i 1757 og døde året efter.
Bobehandlingen kom til at forløbe over flere gange i løbet af et års tid, fra selve registreringen og vurderingen den 10. December 1748, over en skiftesamling med afregning efter auktion af Else's efterladenskaber den 8. Januar 1749 og en indkaldelse af krav fra kreditorer og indbetaling af gældsposter med efterfølgende diskution af disse beløb den 19. Juli 1749, til den endelige afslutning af skiftet den 26. Juli samme år.
Af boregistreringen kan vi se, at Else ejede en mængde sengeklæder, heriblandt 1 blaa stribet olmerdugs underdyne, vurderet til 3 Rigsdaler og 3 Mark, 1 gulstribet bolster til en anden dyne til samme vurdering, 1 blåstribet til 2 Rigsdaler og 4 Mark, 1 rødstribet olmerdugs hovedpude (2 Mark, 8 Skilling), 1 blåstribet bolster til hovedpuden til 4 Mark, 2 hvide olmerdugs hovedpudebetræk (2 Rigsdaler, 2 Mark 7 Skilling), 1 grønt omhæng til sengen (1 Rigsdaler og 2 Mark), samt 1 gråt hjemmegjort omhæng med kappe (3 Mark) og 1 rødstribet overdyne til 3 Rigsdaler ..... og sådan fortsætter registreringen med mere sengetøj, inden den går over til småtingene såsom 2 gamle klædesbørster og nogle større ting, såsom et lille malet skab, og Møllens Huspostil, samt 1 Psalmebog og 1 grå wadmels kappe.
Herefter opregnedes "Lintøy": hørgarns lagner og blaargarns dito, 1 blåt forklæde, 2 gamle blaargarns duge til folkebordet (?), håndklæder og andet linned. Hvorefter man gik over til den afdødes "Gang Klæder", der blandt andet bestod i: en "sort Klædes Kjol" (ordnet.dk) og en "sort Klædes Kaabe" (ordnet.dk), og mon ikke hun har brugt disse ved Christens død. Desuden havde hun en "brun Klædes Kjol med sort Plydses Oplæg" og flere "kantusser", som var en lang folderig kvindetrøje med læg i ryggen, der især var brugt som morgen- eller hjemmedragt (ordnet.dk). En af disse var i sort og hvidt "cattuns"stof, et tætvævet bomuldsstof (ordnet.dk), en anden var i sort klæde og endnu en i stribet hjemmevævet stof. Else ejede også et sort Klædes "Skiørt" (altså en nederdel, se ordnet.dk) og et brunt hjemmegjort. Hun havde også en muffe (ordnet.dk) til brug udendørs i kold vejr og et par tøfler (ordnet.dk), som hun vel har brugt indendørs. Mange andre klædestykker var også i hendes eje, de fleste i sorte eller brune farver.
Til alle disse aktiver, der ved auktionen indbragte 74 Rigsdaler, 4 Mark og 13 Skilling, tillagdes en del rede penge, som Peder havde erklæret af have modtaget fra Else for et beløb af 226 Rigsdaler, 4. Mark og 12 1/2 Skilling. Ialt beløb aktiverne sig til: 268 Rigsdaler, 1 Mark og 8 1/2 Skilling. Men herfra skulle jo trækkes hvad Else kunne skylde rundt omkring. Her var posten især de mange udlæg, som det lader til at Peder har haft i de efter hans fars død forløbne 8 år, hvor Else jo hvert år udtog lidt rede penge og købte noget stof og sygrejer, samt betalte de sædvanlige Offerpenge til Præst og Degn, både ved Påske-, Pinse-, og Juletid.
Der var også nogle udgifter forbundet med Else's død og begravelse, som beløb sig til: 25 Rigsdaler, 1 Mark og 2 Skilling. Samt udgifter til skiftebehandlingen, hvor der skulle betales for lønudgifter, papir og auktionsudgifter med videre. Efter alle disse posteringer endte det dog med, at Else efterlod sig den nette sum af 312 Rigsdaler og 13 1/9 Skilling, hvoraf Peder fik sin broderlod på 104 Rigsdaler og 4 1/2 Skilling, mens de 4 søstre hver fik en søsterlod på 52 Rigsdaler og 2 1/4 Skilling. - Og således kunne endelig den 26. Juli 1749 skiftet afsluttes og underskrives af "P. Sørensen og Jens Andersen", på deres hustruers vegne, samt af Werner Ellerup på de 2 ugifte søstres vegne og af Peder Christensen Ustrup, som nu først rigtigt var herre i sit eget hus, det af ham siden 1741 forpagtede Udstrup.
Litteratur og links:
Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green (1865-1956): http://www.370.dk/PhPGedView/media/Greens_Anetavle.pdf
Danmarks Kirker: Jegindø Kirke.
Samlinger til Jydsk Historie og Topografi / udgivet af Det Jydske Historisk-Topografiske Selskab. Aalborg : Marinus M. Schuultz.
- II Bind, 1868-1869. ----- side 291ff, 294, 300ff, 303, 312 osv.
Storgaard Pedersen, P.: Ulfborg Herred : En historisk-topografisk Beskrivelse. - Ringkjøbing : P. Holm, 1900.
- blandt andet side: 28, 31, 32, 50ff.