Vi ved desværre ikke, hvornår Jep Hjulmand blev født. Ej heller præcist hvor, men nogle af hans søskende var født i og levede senere i Nykøbing Sjælland, hvor deres MOR, Anne Lauridsdatter, også døde i 1750. Det var også her, for Nykøbing Byfoged, at der blev skiftet efter hende og i dette skifte at det nævnes, at sønnen "Jeppe Jensen" på dette tidspunkt er bosiddende i Holbæk.

Desværre er der ikke noget skifte efter Jeps's FAR, men vi ved jo med sikkerhed, at han hed JENS, da Jep allerede første gang, han omtales i kirkebøgerne i Holbæk, kaldes JEP JENSØN. Desuden anføres det i skiftet efter Anne Lauridsdatter, at hun er enke efter afdøde Jens Thygesen (død 1732 som 64-årig).

Desværre er der ikke noget skifte efter Jens Thygesen og det lader til at der i disse år er flere i Nykøbing, der bærer navnet Anne Lauridsdatter. En af dem har tilsyneladende tilnavnet Bloch og hun er på et lidt tidligere tidspunkt gift med en Jens Ipsøn. Umiddelbart et navn , der ville passe godt til Jep (=Jeppe / Ib) Jensøns far. Især fordi dette par blev gift i 1708 og i 1710 fik en datter ved navn Inger - samme navn som Jeps søster! - samt i 1712 en søn ved navn Lauritz (benævnt Lars i morens skifte).

Kan Jep være søn af denne Jens Ipsøn, som tilsyneladende er død tidligt (og i hvert fald før 1718, hvor Anne Jens Tyges er at finde som fadder ved en barnedåb), og kan Jeps mor have giftet sig hurtigt efter med Jens Tygesøn, med hvem hun i 1719 fik sønnen Niels (der også optræder i skiftet efter hende) og senere, i 1721, sønnen Lauritz.

Jep anføres i morens skifte som den første arving, før Lars, Inger og Niels. Det kunne være fordi han er hendes ældste barn og det kunne passe med at han fik navn efter sin farfar, der - hvis vi antager at Jeps far var Jens Ipsøn - må have heddet Ib /Jep /Jeppe. Der er ikke fundet en indførsel på Anne Lauridsdatters ægteskab med Jens Tygesøn. Og egentlig er det vel også besynderligt, at der ikke er et barn med navnet Tyge? Kan der være tale om den samme Jens, som har fået et tilnavn efter et sted eller en ting, vi ikke kender til?

Desværre er den tidligste kirkebog for Nykøbing Kirke (1688-1717) i meget dårlig stand. Delvist ædt op af fugt og mus og måske også af ild. Noget kan læses, noget er gået tabt, noget er ulæseligt og dele kan tydes. Men der er store mangler, der gør det svært med sikkerhed at finde frem til familieforholdene.

Den 4. Marts 1750 blev den 70 år gamle Anne Lauridsdatter, Jens Thygesens enke, begravet "uden ceremoni nordøst for kirken" og Jep har sandsynligvis ikke været til stede ved jordfæstelsen, ligesom han heller ikke var tilstede under skiftehandlingerne.

Allerede flere år før var Jep nemlig flyttet til Holbæk, hvor han kom til at virke og stifte familie. I 1744 fremgår det af kirkebogen for Holbæk Sankt Nikolaj, at Jep nu var hjulmagersvend her.

Og hvad lavede så "Hiulmandsvenden", Hjulmanden, Hjulmageren, der senere kom til at hedde "karetmageren"? Hans håndværk var et af de gamle, hvor træsmede lavede hjul og vogne. Håndværksbetegnelsen "træsmede" dækkede nu også over andre, der arbejdede med træ, blandt andre snedkere, bødkere, tømrere.

Hjulmageren var specialiseret i at lave træhjul til hestevogne. Hans værksted fandtes ofte i nærheden af smeden, som overtog hjulet, når træarbejdet var færdigt, for at lægge jernringe om det. (http://www.hjulmager.dk/Karetmager). Fagbetegnelsen "karetmager" opstod omkring 1750, men hjulmagerfaget er langt ældre og betegnelsen "hjulmager" kendes tilbage til 1400-tallet. Hjulmagerne fremstillede som træhåndværkere træhjul til især landbrugets stive arbejdsvogne og var en vigtig håndværker i landsbyen. Kun få hjulmagere var beskæftiget i byerne. (https://karetmager.dk/karetmager/). I Holbæk var der således i 1753 blot 2 hjulmænd.

Jep Jensøn blev gift i 1744 og vi må gå ud fra, at han har været mindst 25 år gammel ved vielsen, og altså født senest 1719. Men han kan jo også sagtens have været ældre.
(En slægtstavle på Nettet har forsynet ham med et fødselsår omkring 1711, men det skyldes en - efter min og andres mening - forkert kobling med en 55 år gammel død Jep Jensen i Stenlille Sogn i 1766. Vor Jeppe Hiulmand døde derimod den 28. Marts 1757 i Holbæk og kirkebogen her angiver ikke hans alder).

Om Fredagen, den 2. Oktober, 1744 gik Jep Jensøn Hiulmandsvend og Boell Christophersdatter til præsten ved Holbæk Sankt Nikolaj Kirke for at få deres trolovelse indskrevet i kirkebogen og aftale tid til selve vielsen, som derpå fandt sted Onsdag den 16. December samme år.

Modsat Jep ved vi faktisk lidt mere om hans trolovede Boell. Hun kom i hvert fald fra Holbæk, hvor hun var blevet født den 13. November 1721, klokken 3 om eftermiddagen, som datter af Christopher Jensøn, der måske er identisk med Christopher Kleinsmed.

1744:

Indførslen i kirkebogen for Sankt Nikolaj Kirke lyder således: Anno 1744:

Fredagen d. 2. Oktober blev Jep Jensøn Hiulmandsvend og Boell Christophersdatter trolovet. Blef viet Onsdagen d. 16. December.

Hvor Jep og Boell slog sig ned i Holbæk, vides ikke. Mange år senere boede Boell som enke i Slader Strædet No. 7, men det er jo ikke givet, at det var samme sted som det unge ægtepar stiftede familie.

Det lader ikke til, at de kan have haft et fyrsteligt hjem, da de begge senere blev begravede på "De Fattiges Kirkegaard", men alligevel lykkedes det dem at holde en lille familie på ikke mindre end 5 sønner i live og få dem i vej i gode lærepladser. Der var tilsyneladende heller ingen af deres første børn, der døde som spæde, så sundhedstilstanden og forholdene kan ikke have været så ringe, som hos mange andre.

I begyndelsen af 1700-tallet var Holbæk stadig mærket af Svenskekrigene i 1600-tallet. Fra 1657-1780 var byen præget af først tilbagegang og derpå en lang stilstand. Der eksisterede kun få og små håndværkerlaug. Skomagerlauget allerede fra 1680. Også smedelauget og skrædderlauget var gamle, antagelig opstået allerede i Middelalderen. Derudover var der flere mindre håndværkere, af hvilke nogle senere fik oprettet laug, såsom snedkerlauget i 1711, handskemagerlauget i 1735 og bagerlauget i 1748.

I Holbæk Købstads Historie side 388-389 fortælles: "De 6 Holbæklaug var i Aarhundrets første Halvdel kun smaa og fattige. 1735 opgøres Mestrenes Antal til ialt 31: 10 Skomagere, 7 Handskemagere, 5 Snedkere, 5 Smede og 4 Skræddere; alle Tallene ligger lavere end i det forrige Aarhundrede.
Desuden var der i Byen 2 Bødkere, 2 Hjulmænd, 4 Murere, 2 Tømmermænd, 2 Rokkedrejere, 1 Kobbersmed, 2 Feldberedere, 2 Hattemagere, 2 Pottemagere, 1 Væver, 2 Bagere, 1 Maler, 1 Kandestøber, 1 Sadelmager, 1 Guldsmed, 1 Glarmester, 2 Slagtere og 5 Møllere, ialt 34."
"Haandværkerens Vilkaar var omkring 1700 overmaade slette, de fleste sad i smaa Kaar eller Fattigdom."
"Svendenes Vilkaar var meget afhængige af Mestrenes, Lønnen bestod i Kost og Logis og lidt rede Penge. Arbejdstiden varede fra Sol stod op og til ud paa Aftenen."
----- Hverken som HiulmandSVEND eller senere som selvstændig mester har Jep Jensøn altså har mange penge at gøre godt med. Dog må vi vel antage, at han har haft en del at lave, når der kun var 2 Hjulmænd i byen. Så måske har der alligevel ikke været smalhans i hjemmet. At de fleste børn voksede op og fik gode lærepladser kan vel underbygge dette.

"Mestrene maatte være forsigtige med at tage Bønderdrenge i Lære. I 1718 fik Ib Skomager og hans Lærling en Proces paa Halsen, idet baade Vognserups og Frydendals Ejere gjorde Krav paa Drengen som deres vornede..."
--- heraf kan vi vel udlede, at Jep Jensøn ikke er født i en bondefamilie på landet, men højst sandsynligt i Holbæk by.

På side 258 beskrives forholdene for håndværkerne i 1600-tallet, men de har antagelig ikke været meget anderledes i 1700-tallet, hvor Jep Jensøn og hans sønner levede:
"I Stræderne og mellem Købmændenes store Gaarde paa Hovedgaden boede Haandværkerne, de fleste i små Gaarde og Huse. De var Smaafolk, hvad Penge og Indflydelse angik, Kræmmerne regnede dem ikke for ret meget..."
"Forholdene var smaa, og Professionen gav ingen stor Fortjeneste...", "De yngre og de fattige Mestre boede til Leje, men de fleste Haandværkere havde ellers deres egen Bolig med Opholdsstue, et par Kamre og et Stegers, samt Værksted, Lade og Stald. Svende og Læredrenge levede som Tyende i Mesters Hus..."
--- det er ikke lykkedes at finde noget, som tyder på, at Jep Jensøn ejede familiens bolig, så han har antagelig lejet sig ind.

Og på side 264-265: "Haandværkernes økonomiske Forhold var langtfra saa straalende som Købmændenes. Deres Tilværelse var helt paa det jævne og uden Chancer for den store Gevinst. Der var dog enkelte, der ved Dygtighed arbejdede sig op til jævn Velstand og Anseelse..."
De fleste Mestre havde lidt Landeri ved Siden af Professionen, de lejede sig ind paa Byjorderne eller Slotsmarkerne, holdt en Ko eller to, et Svin, nogle Høns og Gæs og avlede lidt Korn til Brødbagning. Uden dette Tilskud til Husholdingen kunde de ikke klare sig. Dertil kom saa, at de ofte fik deres Betaling i Naturalier, især naar de arbejdede for Bønderne."
--- måske Boell har været god til at få noget ud af en lille plet jord og lidt dyr, så familien og den voksende børneflok holdt sulten fra døren.

1745:

Året efter brylluppet nedkom Boell med parrets første barn, en søn, der naturligvis blev opkaldt efter sin farfar Jens. Barnet blev født den 5. Oktober 1745 klokken 3 (?5?) om morgenen og den 7. Oktober blev drengen døbt i Skt. Nikolaj Kirke, hvor han fik navnet JENS. Jens Andersens hustru bar ham til dåben, mens Mads Olsen Betienters hustru gik hos. Blandt fadderne var Peder Pedersøn og Morten Mortensøn, som var bryggere hos Olle Ifversen Skomager. Desuden Morten Hansøn , som var handskemagersvend hos Niels Handskemager.
--- Hvor var Jens og Boells slægtninge ved denne lejlighed? Var de mon døde og borte? Eller var der Jeps mor (Jens Andersens hustru), der bar barnet. Det vides desværre ikke.

1747:

To år efter fulgte parrets anden søn, der fødtes den 12. November 1747 klokken 2 om natten for derpå den 15. November at blive døbt i Skt. Nikolaj Kirke med navnet SØREN. Salig Peder :?. 's enke bar drengen til dåben, mens Anne Henrichsdatter (?), som tjente hos Salig Hans Raastvinges enke, gik hos. Fadder stod Hans Sørensen, der var skomagersvend hos Olle Ifversen skomager, Eske Ebbesøn, som tjente hos Jens Bøye Værtshusmand, samt Hendrich Lorentzøn, der tjente hos "Kontraløren".
--- Heller ikke ved denne dåb er Jens og Boells slægtninge specielt synlige, men der lader til at have været en vis forbindelse med Olle Ifversens tjenestefolk, måske var der tale om naboer.
---- "Kontraløren" må være Toldkontrollør Søren Schow, som virkede i Holbæk i disse år og døde 1749. Jens Bøye lader også til at have været møller.

1750:

Da parrets ældste børn var henholdsvis 4 1/2 år og 2 1/2 år gamle, fødtes den 6. Marts 1750 klokken halv syv om morgenen endnu en lille søn, der den 8. Marts blev døbt i Skt. Nikolaj Kirke, hvor han fik navnet HANS. Denne gang var det Jens Bøyes hustru, der bar barnet til dåben, mens Christian Møllers hustru gik hos. Fadderne var her valgt i Holbæks garnison: Hendrik Hansøn Rytter ved Major Wolfradts Compagnie og Peder Olsen, der tjente hos Admiralen. En civilist var dog kommet med i selskabet: Mads Pedersøn, som var skomagersvend hos Olle Iversen skomager.
---- Forbindelsen til Olle Iversens ansatte holdt altså stadig, ligesom der har været tilknytning til Jens Bøye. Hvad forbindelsen til militærfolkene har været, vides ikke. Måske har Jep og Boell blot prøvet at få lidt finere folk som faddere og måske sikre deres søn en lidt bedre dåbsgave. Eller rytteren og oppasseren har været indkvarteret i samme hus som ægteparret. Det var nemlig almindeligt, at der i mange ejendomme var et kammer, som lejedes ud til indkvartering af soldater.
--- Om Christian Møller angiver kirkebogen, at han bor "paa dend store Mølle".

1752:

Knap 2 år senere nedkom Boell, som nu i kirkeboegn er noteret som Bodil, mens Jep er blevet til Jeppe, med endnu en søn, født tirsdag den 15. Februar 1752 klokken 9 om morgenen. Den lille dreng blev om fredagen, den 18. Februar, båret til dåben i Skt. Nikolaj Kirke af Hans Larsens hustru, mens Maren Olesdatter, som tjente hos Byfoged Stampe, gik hos. Faddere var Ole Andersen, skomagersvend, Thomas - der vistnok var i tjeneste hos sognepræsten Magister Andreas Bredenberg, og avlskarlen Niels Persen. Barnet fik navnet CHRISTOPHER efter Boells far.
--- "Provst Heerfordt døde 1738 og efterfulgtes som Sognepræst og Provst af Magister Andreas Bredenberg, Konrektor i København og Kapellan ved Frue Kirke. Det hed sig, at "han blev Sognepræst i Holbæk, men ikke for Guds Skyld; han var en Fjende af Pietisterne. Hvor skulde man faa ham fra København uden paa en Maade som denne? Han var indtil sin Død fortrydelig derover"."
"Han var en dygtig Prædikant, en ærlig, redelig Mand, vellidt i den lille By, gavmild, men en daarlig Økonom, der ved sin Død 1753 kun efterlod sig Gæld og megen Uorden i Embedsforretningerne." (Holbæk Købstads Historie side 433- 434).

1754:

I 1754, da Jep og Boells sønner efterhånden var henholdsvis knap 9 år gammel (Jens), knap 7 år gammel (Søren), 4 1/2 år gammel (Hans), og 2 1/2 år gammel (Christopher), blev familien atter forøget med endnu en lille dreng, der blev født den 18. August klokken 10 om aftenen. Barnet blev døbt med navnet JACOB i Skt. Nikolaj Kirke den 22. August, båret af Snedker Niels Lunds hustru, mens Christopher Jørgensen Skomagers hustru gik hos.
---- Snedkermester Niels Christensen Lund havde fået borgerskab i Holbæk i 1743, hvor han var omkring 38 år gaammel og allerede en holden mand, der skulle svare 2 rigsdaler i formueskat og havde 1 tjenestepige, samt 3 svende og 2 lærlinge i sit værksted. "Dette placerede Lund i den øverste femtedel blandt byens håndværkere. Med hensyn til antallet af ansatte blev han kun overgået af snedkeren Hans Isaksen og skomageren Jørgen Christophersen" -- hvis hustru jo også deltog i dåben! --- "Snedkerfamilien boede i Smedelundsgade (idag nr.10), hvor der var en stærk koncentration af håndværkere" -- måske har Jep og Boell også boet her, eller Jep har udført arbejder sammen med snedkeren, som leverede mange forskellige varer til sine mange kunder. Blandt andet skabe og skuffer til købmændene, ligkister til både høj og lav, skodder og døre, "et hundetrug af Eeg", paneler til de fine stuer, nye møbler, men også mindre sager, samt en harpe! Snedker Lund havde også håndværkere som kunder og leverede i 1777-1786 rokkehjul til rokkedrejer Jens Larsen. Måske har Jep haft del i sådant arbejde. Snedker Lund fremstillede også "Vognfieller " og agestole til genboen grovsmed Johan Caspersen i 1773-1787, så også ved sådanne arbejder kan Jep Hjulmand have ydet sit. (At vi kun nævner snedkerarbejder fra 1773 og frem, skyldes at det først var fra 1755, at Niels Lund begyndte at føre sine forretninger ind i en hovedbog, som ved et stort held stadig er bevaret. (Jørgen Mikkelsen: Snedkerens kunder. Fra Holbæk Amt 1997).
---- Snedker Niels Lunds hustru hed forøvrigt Catrine Torsdatter.

Så gik der et par år, inden der atter var familieforøgelse. I løbet af vinteren og foråret 1757 begyndte Boells mave at vokse mere og mere, inden det viste sig, at hun bar på tvillinger!

1757:

Den 17. Marts 1757 nedkom hun så endelig med 2 sønner, som straks blev hjemmedøbte med navnene GREGORIUS LUDVIG og GERT HENRICH. Justitsråd Schougaards døtre, "Frøchen Lotthe og Frøchen Else Margaretha", bar børnene og Jomfru Karen Hermandsen og Jomfru "Sannøe" gik hos. Fadderne var også fine folk, måske fordi dåben hastede og de kunne bevidne, at børnene levede. De var Jacob Schougaard, Ulrich Friis, som var fuldmægtig hos Justitsråd Schougaard; Christen Lind og Christen Stampe, der begge var studerende ("studiosus"); samt Anders Heerfordt, der var kirke...karl.
--- Jochum Schougaard var Amtsforvalter i Holbæk i 1730-1774 og hans søn Jakob Schougaard blev fra 1761 sin fars hjælper som adjungeret Amtsforvalter med "Successionsret". Frøknerne Lotthe og Else Margaretha var ligesom Jacob børn af Justitsråd Jochum Schougaard. Justitsråden var byens topfigur, men han havde også andre jern i ilden. Han handlede med vin, hamstrede huder og solgte tømmer, så Jep Hiulmand har måske haft mere kontakt med ham, end man skulle tro.
--- Karen Hermandsen var købmandsdatter og ægtede mange år senere apotekeren Søren Christian Ørsted. Om det nu også er denne Karen, der her går hos, vides ikke, Købmandsdatteren var nemlig født i 1745 og derfor nok lige ung nok her i 1757.
--- Jomfru Sannøe må være en datter af købmanden Hans Olsen Sandøe, måske den Anne Sandøe, som snenere førte Etienne Walleaus købmandshandel videre.
--- Det er muligvis denne Christen Lind, der i 1770'erne blev en af Holbæks store købmænd.
--- Studiosus Christen Stampe var måske søn af Laurits Stampe, der fra 1739 beklædte embederne som By- og Herredsfoged, samt Postmester.
--- Heerfordt var navnet på den tidligere Provst, som var død i 1738. Anders var tilsyneladende søn af dennes bror, Holbæk-købmanden Jørgen Heerfordt.

De 2 små drenge levede imidlertid ikke så længe, men døde allerede i April måned. Det var ikke ualmindeligt, at tvillinger ikke overlevede. Dels var børnedødeligheden generelt høj og dels kunne en tvillingefødsel have været hård og belastende for både mor og børn. Måske har Boell været svag og sengeliggende efter fødslen, måske har hun ikke haft mælk nok, der kan være mange grunde til den tidlige død. Der kan også have været sygdom i huset, for Jep Hjulmand døde selv før sine sønner.

Den 28. Marts 1757 blev Jeppe Hiulmand begraven på de Fattiges Kirkegaard.

Velstående har familien således ikke været. Og måske har Jep været syg i længere tid, så der har været smalhans og problemer i familien. I hvert fald døde de små tvillingesønner kort efter.
Kirkebogen fortæller:
Den 4. April blev Jeppe Hiulmands Søn begraven paa de Fattiges K:grd.
og:
Den 23. April blev Jeppe Hiulmandes Søn begraven paa de Fattiges K:gard.

Jørgen Mikkelsen oplyser ikke, om der i snedker Lunds hovedbog har stået noget om, at Boell har bestilt og betalt for ligkister til sin mand og børn - og der er ikke bevaret noget skifte efter Jep - men "der optræder adskillige ligkister i ..... præstens konto" (her er tale om en præst fra Udby, så dette er kun medtaget for at vise, hvorledes begravelsen kan være kommet i stand) - "men de (ligkister) kostede kun 1 1/2 rigdaler (eller 1/7 af prisen for kisten tul Rådmand Stæhrs hustru). Det drejede sig om kister til personer, der var så fattige, at de måtte begraves på det offentliges regning". (Jørgen Mikkelsen: Snedkerens kunder. Fra Holbæk Amt 1997).

Jeppe Hiulmand efterlod sig den 36-årige Boell , der nu stod alene med de 5 faderløse drenge: Jens (11 1/2 år gammel), Søren (8 3/4 år gammel), Hans (7 år gammel), Christopher (5 år gammel) og Jacob (2 1/2 år gammel), der alle kaldtes IBSEN til efternavn.

Det har ikke været muligt at finde et skifte efter Jep Jensøn Hiulmand, antagelig fordi han var så fattig, at der intet var at dele mellem arvingerne. Måske har familien sågar boet i det "Huus til Byens Fattiges Boliger" på 8 fag egetømmer og murværk, som lå ved siden af Rådstuen og Skolen i nutidens Kirkestræde, som dengang kaldtes Fattigbostræde.

Trods Boells prekære stilling lykkedes det hende alligevel at få alle sine sønner uddannet og godt i vej:
JENS IBSEN blev skibstømmermand på Holmen i København, hvor han også var gift og havde et par børn, men døde før 1787. --- Læs mere her!
SØREN IBSEN blev murermester i Holbæk, hvor han levede med sin hustru og 4 børn indtil sin død i 1798. --- Læs mere her!
HANS IBSEN (der også omtales HANS JEPSEN) blev skræder i Holbæk, hvor han levede med sin hustru til han død i Februar 1787. --- Læs mere her!
CHRISTOPHER IBSEN blev også murermester i Holbæk, hvor han levede med in hustru og 4 børn. Senere fik han et barn med en væverenke i Holbæk og rejste til København, hvor han døde i Slaget på Rheden den 2. April 1801. --- Læs mere her!
JACOB IBSEN blev ligeledes murermester i Holbæk, hvor han boede med sin hustru og 2 børn til sin død i 1805. --- Læs mere her!

Om Boell Christophersdatter, som overlevede sin mand i 35 år og først døde som 74-årig i 1792, kan man læse mere her!