Johannes Peter Olsen blev født omkring begyndelsen af Marts 1773 som søn af Bøsseskytte og Matros i 1. Divisions 1 (8.). Compagni Ole Salvesen og dennes hustru Anna Sophia Andersdatter.

Forældrene havde på dette tidspunkt været gift i knap 9 år, siden vielsen i Holmens Kirke den 4. Maj 1764. Johannes' far var ved hans fødsel ca. 32 1/2 år gammel, hans mors alder kendes ikke, men i folketællingen 1787 opgives den til 58 år, så hun har muligvis været 44 år ved Johannes Peters fødsel. Faren havde allerede tjent en hel del år i flåden, først som matros og derpå som bøssekytte, det der senere kom til at hedde "konstabel". Han havde allerede forlænget sin kontrakt med yderligere 3 år og disse 3 års forlængelser fortsatte gennem en årrække. Det var dog et farefuldt og anstrengende liv, som søartilleristerne førte, og lønnen stod ikke i forhold til arbejdet, så fattigdom og nød var omtrent alles lod.

Johannes Peter havde 2 ældre brødre, Christian på knap 9 år og Andreas Jens på 3, mens 2 andre søskende Anna Kirstine og Anders var døde nogle år tidligere.

Familien boede på Christianshavn, præcist hvor ved vi ikke, men det har muligvis været i de såkaldte Laboratorio-Huuse, som allerede fra slutningen af 1600-tallet var blevet bygget ved siden af Hærens og Flådens "Laboratorium", der lå ved Overgaden neden Vandet og brugtes til arbejdet med ammunition, krudt og kugler. Husene var ganske små og hver familie havde en stue og et lille kammer. Omkring husene var der en stor åben plads, som blev benyttet til tørreplads for såvel konernes vasketøj som for mændenes fiskegarn. De fleste søartillerister slog sig nemlig sammen i hold, der anvendte deres fritid til fiskeri i havnen og det omliggende farvand. Deres hustruer og døtre forhandlede så fangsten, enten ved at råbe i Københavns gader, eller ved at gå fra dør til dør.

Om Johannes Peters mor også gjorde dette, ved vi dog ikke. Det kunne vel være vanskeligt for hende, når hun havde mindre børn at passe. Men med den lave løn, som hans far modtog, kunne det nok godt være nødvendigt med en ekstra indtægt til at mætte de nu 5 munde.

Den 7. Marts 1773 blev Johannes Peter døbt i Holmens Kirke. Denne Kirke var familiens sognekirke, selvom deres bopæl var på Christianshavn. Alle der arbejdede for Orlogsværftet var nemlig ifølge kongelig bestemmelse sognebørn i Holmens Kirke. Som faddere havde far Ole Salvesen valgt "Leutnant Krag & Knirstang(?), Johanes Malberg, Koefoed, samt Ana Maria Pedersdatter". Mon der har været en lille fest i hjemmet efter dåben? Fadderne skulle vel beværtes for deres ulejlighed. Traktementet har nok været beskedent, når man tager bøsseskytternes dårlige økonomi i betragtning. Men mon ikke yngste storebror Andreas Jens har været meget optaget af begivenheden, ældste storebror Christian har måske også deltaget, men han kan allerede på dette tidspunkt have været beskæftiget på Tøjhuset eller Holmen.

Den 23. Marts samme år måtte drengenes far give møde i Landsover- samt Hof- og Stadsretten for Københavns Skiftekommission, der skulle udfærdige notat til Behandlingsprotokollen over "Sessionen" vedrørende "Afg(angne) Salve Olsen (drengenes farfar som var død i Januar måned) Constabel ved Holmen, hans Boe". Også deres faster Rebecca Maria Salvesdatter mødte op sammen med sin mand Simon Møllmarch (Mølmark), der var konstabel ved 3. Divisions 8. Compagnie. De 2 mænd underskrev efter mødet i protokollen.

Fra 30. April måtte Johannes Peters far til søs med Fregatten Langeland, og han kom først hjem igen den 8. September 1773.

Inden da døde imidlertid bror Andreas Jens som kun 3 1/2-årig efter en angreb af kopper. Drengenes far nåede vist heller ikke at være med til hans begravelse, da man den 26. Juli 1773 måtte gå den tunge gang til Skibskirkegården med hans lille kiste. Dette var den kun 3-4 måneder gamle Johannes Peter jo slet ikke en del af, men det er nok muligt, at hans brors skygge kom til at følge hans opvækst. Dog var det jo nu forældrenes tredje barn, der var død, og mens Ole Salvesen var på togt, døde også hans søster Rebecca Maria, så tidlig eller pludselig død var dengang blot en del af dagligdagen og livet.

Så var der igen kun 2 små børn i hjemmet på Christianshavn - men jo så også kun 2 munde at mætte.

I 1774 var Johannes Peters nu 33 1/2-årige far atter ude at sejle fra begyndelsen af Maj måned til et ukendt tidspunkt senere på året, denne gang med Orlogsskibet Elephanten.

I midten af Oktober måned 1775 var der atter barsel i huset på Christianshavn, hvor Johannes Peters mor nedkom med en lille pige.Den 29. Oktober kunne den 35-årige Ole Salvesen så gå til Holmens Kirke for at få døbt sin lille datter med navnet Anna Kirstine, opkaldt efter sin 7 år tidligere fødte storesøster, som var død blot 7 måneder gammel. Fadderne var denne gang: "Ole Wiksaselen, Murersvend, Mads Andersen, Skib Tømmermand, Rasmus Nielsen, Høker, Quist og Lolle paa Christianshafn".

Johannes Peter var nu blevet 2 1/2 år gammel, mens storebror Christian var 11 og antagelig allerede "i fast nummer" på Holmen. Som "Rugdreng" kunne forældrene så få en ekstra ration rug, der kunne sælges til Holmens bager og derved give et tiltrængt bidrag til den ringe betaling, som Holmens ansatte fik. Hvis Christian er blevet Rugdreng, har han også fået gratis klædning og skolegang, men var samtidig blevet bundet til lang tids tjeneste ved Flåden. Når skolegangen begyndte i divisionsskolen i Nyboder, fik drengen en uniform, der bestod af en høj sort hat, blå trøje med metalknapper, hvide ravdugsbukser og et par sko. Undermunderingen bestod af lærredskjorte og et par lange hvide uldstrømper. Senere blev Christians sønner "Rugdrenge", men måske har også han selv haft denne bestilling.

Hvad angår skolegangen, har Christian nok frekventeret den såkaldte "Laboratorio Skole", som var indrettet i et par af de i 1681 byggede små huse til brug for Søartilleriets personale. Disse såkaldte Laboratorio Huuse lå på pladsen ved Laboratoriet, hvor der arbejdedes med krudt og fremstilledes granater og ammunition. Laboratorio Skolen var blevet indrettet "for at spare Søartilleristernes børn for den lange vej til Nyboders Skoler".
Fra Rugdrengene var 11-12 år gamle, kunne de blive sendt til tjeneste og/eller uddannelse på kongens kadetskib og efter deres konfirmation blev de - hvis de ikke i mellemtiden var udtaget som kadet - enten håndværkerlærling på Orlogsværftet, matroslærling på et orlogsskib eller artillerist. Denne uddannelse tog ca. 4 år.

"Det antages, at ordningen med at indskrive drenge i håndværkerstokken med efterfølgende uddannelse og tjeneste i den faste stok eller i marinen er sket siden 1730; formentlig også tidligere.
Som betingelse for et barns antagelse i den faste stok krævedes i 1756:
- at barnet var 8 år gammelt
- at det havde sin sundhed og førlighed, og
- at faderen stod i den kongelige søtjeneste.
Der var som regel 10 rugdrenge ved hvert kompagni. Man forudsatte uden videre, at barnet ejede både lyst og evne til livsstillingen. Drengen eller forældrene kunne ikke vælge, om drengen skulle være matros, artillerist eller håndværker, eller et bestemt håndværk. Drengen (og forældrene) måtte være tilfreds med, hvad man tilbød ham og de pladser, der tilfældigvis var ledige.
Det var ikke barnet, men forældrene, som lod deres søn indskrive i tjenesten. Det gjorde de oftest på grund af trang. Hvis deres barn kom i fast nummer og blev en af de 10 drenge, der var ved hvert kompagni, ville de forøge hjemmets indtægt med en portion rug foruden den gratis klædning og skolegang, som drengen selv nød godt af. Når forældrenes accept forelå, var barnet bundet til tjenesten og måtte i ventetiden - til uddannelsen startede - gå i skole og (efter 1800) også samtidig med skoleundervisningen pille værk for marinen).
Når skolegangen begyndte i divisionsskolen i Nyboder, fik drengen en uniform, der bestod af en høj sort hat, blå trøje med metalknapper, hvide ravdugsbukser og et par sko. Undermunderingen bestod af lærresskjorte og et par lange hvide uldstrømper.
De 2 første år kaldtes drengene for "rugdrenge".
Forældrene fik hver måned udleveret 2 skæpper rug (ca. 43 liter). Familien kunne sælge rugen til Nyboders bager, og på denne måde få tilskud til deres skrantende økonomi.
Efter de 2 år som rugdreng skulle drengen være "kostdreng" i yderligere 2 år. Rugportionen blev nu udskiftet med en månedlig ydelse på 4 mark og dertil en kostration.
Efter yderligere 2 år blev drengen en såkaldt "kompagnidreng". Lønnen blev hævet til 7 mark samt kostration, der svarede til en voksen matrosration, som igen svarede til: 2 skæpper rug, 8 pund saltet kød, 5 pund saltet flæsk, 4 pund smør og 2 otting (ca. 5,5 liter) byggryn. Som kompagnidreng var han 3 dage i skole. De andre 3 dage måtte han mod en ringe løn møde til arbejde på Holmen.
Derefter blev drengen "opløber" - en slags "jungmand".
Fra han var 11-12 år gammel, kunne han blive sendt til tjeneste og/eller uddannelse på kongens kadetskib.
Efter sin konfirmation blev han - hvis han ikke i mellemtiden var udtaget som kadet - enten håndværkerlærling på Orlogsværftet, matroslærling på et orlogsskib eller artillerist. Denne uddannelse tog ca. 4 år.
Når han var blevet udlært og var bleven "karl", kunne han begynde at aftjene de år, som han havde forpligtet sig til at blive i den faste tjeneste. Så længe denne tvangstjeneste varede, kunne han som hovedregel ikke forlange sin afsked.
Tvangstjenestens længde var i 1600-1700-tallet 12 til 18 år for matrosen, der som dreng var indtrådt i tjenesten. Håndværkeren, der fra rugdreng var avanceret til svend, var bunden på livstid.
Denne forskel i tjenestetidens længde blev i Frederik V's Søkrigsartikelsbrev begrundet med: "Vi have ladet Haandverkeren fra Barnsben oplære og underholde ham i Læren og saaledes bragt ham frem, at han i Vores Tjeneste haver Leve-Brød til sin Livs-Tid". (Kilde: Jørgen Green: Slægtsforskning i lægdsruller, søruller og i hærens og søværnets arkiver. 2009. s. 154).

Selv blev Johannes Peter senere som 9-årig "Artilleri Rugdreng", men nu foregriber vi begivenhedernes gang. Her i 1775 var han jo kun 2 1/2 år gammel, så han har ikke kunnet være til megen hjælp i familien og var endnu for ung til at kunne blive antaget som Rugdreng.

I begyndelsen af December måned 1777 fødtes familiens sidste barn, en ny lillesøster, der fik navnet Rebecca Maria efter drengenes i 1773 afdøde faster Rebecca Maria Salvesdatter. Ole Salvesen sørgede for at få datteren døbt i Holmens Kirke den 7. December, hvor også fadderne "Jørgen Larsen, Br.Brænder, Peder Nicolajsen, do, Mogens Pedersen, Tømmermand, Elisabeth Rebecca Herhmand Tambour Kone fra Christianshafn og Rebecca Marie ibid." mødte op.

Kun kort efter den glædelige begivenhed fulgte imidlertid en stor sorg, da den lidt over 2 år gamle Anna Kirstine døde af feber i midten af December måned og den 15. December 1777 måtte begraves på Skibskirkegården.

Storebror Christians konfirmation er ikke fundet, men det er sandsynligt, at han er blevet konfirmeret som 14-årig i slutningen af 1778 eller begyndelsen af 1779.

I Juli måned 1779 fyldte Christian 15 år og blev den 9. December antaget som "Artillerie Dreng" i 1. Divisions Artillerie Compagnie med nummeret 186. Det har måske svaret til det, der kaldtes "kompagnidreng". Her blev lønnen hævet til 7 mark samt kostration, der svarede til en voksen matrosration, som igen svarede til: 2 skæpper rug, 8 pund saltet kød, 5 pund saltet flæsk, 4 pund smør og 2 otting (ca. 5,5 liter) byggryn. En kompagnidreng var 3 dage i skole. De andre 3 dage måtte han mod en ringe løn møde til arbejde på Holmen.

I 1780 forlængede Johannes Peters far sin tjenestetid med 3 år til 2. August 1783. Han havde nu titel af "Constabel".

Den 23. Januar 1782 blev Johannes Peter antaget som "Artillerie Ruug Dreng i 1. Divisions Artillerie Compagnie". Han fik tildelt nummeret 195 og benævnes i Divisionsbogen for 1782-1792 som "Johan Peter Olsen, Kbhvn."

Den 16. Oktoner 1782 havde bror Christian overstået sin 18-års fødselsdag og var sikkert blevet udlært som "karl", da han pr. denne dato fik titel af Under Constabel og blev overført til nr. 130 i 1. Divisions Artillerie Compagnie med tjeneste "udi 16 Aar", dvs. til han var fyldt 34 og til år 1798.

Den 2. August 1783 forlængede far Ole Salvesen atter sin kontrakt med 3 års tjeneste, indtil 2. August 1786. Han fortsatte her som Constabel i 1. Divisions Artillerie Compagnie, hvor jo også hans sønner tjente.

Fra den 2. August 1786 fik Johannes Peters nu 45 år gamle far endnu engang tjenestetiden forlænget med 3 år, denne gang til den 2. August 1789.

Vi ved ikke noget om Johannes Peters liv i disse år. Men som Rugdreng var det ret så fastlagt med skolegang og mindre arbejdspligter. Efter 1800 bestod disse i samtidig med skoleundervisningen at pille værk for marinen. Ved skolegangens begyndelse fik drengen en uniform, der bestod af en høj sort hat, blå trøje med metalknapper, hvide ravdugsbukser og et par sko. Undermunderingen bestod af lærredskjorte og et par lange hvide uldstrømper.

Johannes Peter har nok frekventeret den såkaldte "Laboratorio Skole", som var indrettet i et par af de i 1681 byggede små huse til brug for Søartilleriets personale. Disse såkaldte Laboratorio Huuse lå på pladsen ved Laboratoriet, hvor der arbejdedes med krudt og fremstilledes granater og ammunition. Laboratorio Skolen var blevet indrettet "for at spare Søartilleristernes børn for den lange vej til Nyboders Skoler".
Allerede fra Rugdrengene var 11-12 år gamle, kunne de blive sendt til tjeneste og/eller uddannelse på kongens kadetskib og efter deres konfirmation blev de lærlinge, - i Johannes Peters tildælfe altså som artillerist. Denne uddannelse tog ca. 4 år.

I 1787 blev der afholdt folketælling i København og her oplystes det, at Ole Salvesen, 52 år og Constabel ved Søe Etaten med Ane Sophie på 58 og børnene "Johannes Olsen, 12" og "Rebegge Marie, 9" boede i Amagergaden 343, som lå i Christianshavns Kvarter. Familien er altså da på et eller andet tidspunkt flyttet fra Laboratorie-husene, over på den anden side af kanalen og til området i nærheden af Vor Frelser Kirke i det, der nu hedder Prinsessegade og Ved Volden.

Bror Christian boede på samme tid i samme bygning som "ugift, loserende constabel" hos Ober Constabler Lars Larsen og dennes hustru og 4 børn.

Den 2. August 1788 forlængede den nu 48 år gamle Ole Salvesen sin kontrakt med yderligere 3 år og udløb til 2. August 1792. Samtidig passede vel den nu 15-årige Johannes Peter sin skole og uddannelse, som antagelig foregik på Laboratoriet og i Tøjhuset, hvor lærlingene blev undervist i at at omgås krudt, kugler og kanoner.

Den 26. November 1790 blev bror Christian gift i Holmens Kirke med den svenske tilflytter Catharina Elisabeth Wikström. Forlover var for brudgommen: Ole Salomonsen, 1ste Art. C. No. 82, altså Johannes Peters og Christians far Konstabel Ole Salvesen. Brudens forlover var en Jens Andresen, som var tømmermand ved Holmen.

I begyndelsen af April 1791 blev Johannes Peter "farbror", da svigerinden "Thrine" nedkom med sit og bror Christians første barn, datteren Ane Maria, som blev døbt den 10. April i Holmens Kirke. Johannes Peter og hans forældre var dog ikke blandt fadderne.

Første søndag efter Påske 1792 - det var den 15. April - blev Johannes Peter konfirmeret af Hr. Munthe i Holmens Kirke sammen med 23 andre drenge og 14 piger. På selve konfirmationsdagen konfirmeredes dog endnu flere, ialt 136 unge mennesker, som præsterne havde delt mellem sig, så Provst Høyer konfirmerede 30 drenge og 10 piger og Doctor Smith de resterende 37 drenge og 22 piger. Der må sandelig have været en større sammenstimlen i Kirken den dag.

Nu var Johannes Peter jo så at regne for voksen og den 28. Juni 1792 avancerede han da også til nr. 167 i 1. Divisions Artillerie Compagnie, hvorefter han med dette nummer fik titel af Underconstabel og fik fastsat sin tjenestetid til 16 år! Det var jo prisen for at have fået ekstra kostration og skolegang fra ganske ung dreng.

Efter hans fars sidste tjenestetidsforlængelse, blev dette ikke gentaget og den 15. November 1792 blev Ole Salvesen "dimitteret i Haab om at tilgaa Pension".

Nu kunne den 19-årige Johannes Peter jo også efterhånden klare sig selv, han havde fast job og løn - hvor ringe den end var - og måske også udsigt til at få tildelt en bopæl i Laboratorie-husene ligesom storebror Christian havde fået det i Påsken 1792. Som vi senere vil få at se, lader det dog til, at Johannes Peter blev boende hjemme hos sine forældre i Amagergaden, når han altså ikke lige var ude at sejle.

Fra 1793 blev Johannes Peter overflyttet til Divisionens 2. Artillerie Compagni som nr. 72. Her havde han stadig titel af Underconstabel og en fastsat tjenestetid til den 28. Juni 1808.

Den 17. Maj 1794 påmønstrede Johannes Peter Orlogsskibet Lovise Augusta og senere sejlede han med Fregatten Triton. Han var hjemme igen den 11. November, men der menes muligvis November 1795.

Året efter avancerede han den 3. November 1796 til Constabel i 2. Artillerie Compagnie, hvor han fik tildelt nummeret 20. Tjenestetidens længde ændredes ikke med den nye stilling. Han var stadig bundet til den 23. August 1808. I 1796 sejlede han forøvrigt med Orlogsskibet Schiold fra den 10. Maj til den 16. September.

Også året efter stod han til søs. Den 19. Maj påmønstrede han Fregatten Iris, som skulle på togt til Vestindien, muligvis over flere år. Skibet sejlede "Sundet ud" den 14. Juni 1797 og tog kursen syd om England. Den 13. Juli meldte Chefen for Fregatten, Ferdinand Albrecht Braun, at man i Kanalen havde mødt et engelsk Orlogsskib, der havde indtaget en meget truende holdning, da man derombord havde antaget, at Iris var et fransk skib. Sejladsen til Vestindien varede ialt 50 dage, hvoraf de 5 var "ankerdøgn". Skibet er altså nået frem omkring den 2. August. Her skulle Iris forblive i 440 dage, indtil omkring 15. Oktober 1798. (*)

Men det blev ikke til flere års oplevelser for Johannes Peter, for den 28. November 1797 døde han i Vestindien. Hvorledes ved vi ikke og hvordan han er blevet begravet, ved vi heller ikke. Måske er han død af infektion eller sygdom og begravet på en kirkegård på de Vestindiske Øer. Eller han er død til søs og blevet sænket i havet af sine kammerater.

Den 27. December 1797 nåede meddelsen til København fra Chefen på Fregatten Iris, men der gik endnu et år, inden skiftekommissionen fandt det for godt at skifte hans bo. Måske afventede man Fregattens tilbagekomst; det lader til at den har været "hjemmefra" i 539 dage efter afsejling den 14. Juni, så det passer med hjemkomst i slutningen af 1798. I andre tilfælde er det set, at familien først året efter et dødsfald i Vestindien fik besked herom, så boet kunne registreres og skiftes. Her ser det ud til at være gået hurtigt med meddelelsen, indberetningen som det kaldes i Divisionsbogen, men beskeden er måske kommet hjem med et andet skib, der netop skulle afsejle fra Vestindien, da dødsfaldet skete. Der er desværre meget, vi ikke ved. Men fakta er, at Johannes Peter døde den 28. November 1797 - blot 24 1/2 år gammel.

Tilbage i København sørgede nu hans far Ole Salvesen på omkring 60 år og mor, Anna Sophie Andersdatter, over tabet af deres yngste søn, sammen med storebror Christian på på 33 og hans jævnaldrende svenske hustru og mindre børn, og sammen med Johannes Peters yngre søster Rebecca Maria på 20 år.

Den 2. Marts 1799 trådte Skiftekommissionen sammen og der blev aflagt regnskab, hvoraf det fremgik, at Johannes Peter havde 7 rigsdaler og 27 1/2 Skilling til gode, som Skiftekommissionen modtog ifølge "Forseglingsprotokollen", hvorefter sagen afventede videre behandling.

Teksten i Forseglingsprotokollen lyder således:

                No.294
Anno 1799 den 2den Martii blev i Skifte Commission-
en fremlagt et til samme fra Det Kongelige
Admiralitets og Commissariats Collegium ind-
kommen P.m.* af 19de f.m. med derved fulgte            *Pro Memoria
af Over Krigs Commissair Growe underskre-
ven Roulle af 31 December f.a. hvoreffter
afd. Johan Peter Olsen af 1 Div 2 Art C No.30
som har fahret med Fregatten Iris kommer
tilgode 7 rdr 27½ sk. hvilke Syv Rigsdaler 27½ sk.
af Skiffte Commissionen var imodtagen. Her
ved beroer det til videre.
                                   Behandl 8 pag 168

Herefter blev der afholdt en "Session" med skiftebehandling den 15. April og senere, den 22. April, en afsluttende Session. Til den første mødte Johannes Peters mor op på hans fars vegne. Ole Salvesen var sønnens eneste arving, da denne ikke var gift eller efterlod sig børn. Dette skulle bekræftes af Johannes Peters mor, som yderligere havde medbragt et vidne, nemlig Brændevins Brænder Møller i Store Torvegade.

 15. April 1799: Behandlingsprotokol:
Anno 1799 den 15de April blev foretaget Session
i effterfølgende Boer:   No. 294
  Forseigl 8 pag 168
Afd Johan Peter Olsen af 1 Div. 2. Art C. No.30
hans Boe.    Hvor da den afdødes Fader Pen-
sionist Ole Salvesen mødte ved hans Hustrue
Anne Sophie og tilkiendegav at hendes Mand **
den Afdødes Fader er den Afdødes eeneste Ar-
ving da den Afdøde icke har været gifft eller
efterladt Livsarvinger og hvorom hun til Be-
viis fremstillede Brændeviins Brænder Peter
Møller i Store Torvegade No.362 paa Christi-
anshavn, som forklarede at han var bekiendt
at den Afdøde icke har været gifft eller effterlader
Livsarvinger og at den Afdødes Fader er hans
eneste Arving, hvorfore han erklærede at
ville indestaae og i Allemaader holde Skif-
te Commissionen skadesløs.  Som ingen mødte
paa Compagnie Chefens Vegne blev Boet ud-
sat i 8te Dage.
                        Hans Peter Møller  pag. 172.

**noget snørklet formuleret - faderen Ole Salvesens hustru Anne Sophie, som møder og tilkendegiver ...

Endelig blev skiftet afsluttet ved Session den 22. April 1799, hvor tilsyneladende kun Ole Salvesen skulle møde og begære Johannes Peters tilgodehavende udbetalt. Det var dog ikke hele tilgodehavendet, som blev udbetalt, da der blev fradraget 1 rigsdaler og 3 mark i gebyr til "Rettens SportelCasse".

Efter bobehandlingens afslutning med behørige kvitteringer for de forskellige beløb og underskrift under skiftereferatet i Behandlingsprotokollen kunne Ole Salvesen så gå hjem med 5 rigsdaler og 75 1/2 skilling i arv efter Johannes Peter.

22. April 1799: Behandlingsprotokol:
Anno 1799 den 22de April blev foretaget Session i
effterfølgende Boe
Pag 168 ---- No 294
Af(gangne) Johan Peter Olsen af 1. Div 2 Art C. No 30 hans
Boe. Hvor da den Afdødes Fader Pensionist
Ole Salvesen mødte og som eeneste og myndige Ar-
ving effter den Afdøde begiærede at blive de til
SkiffteCommissionen indkomne Penge udbetalt imod
at være ansvarlig for om nogen Gield skulle
hæfte paa Boet at samme bliver betalt, hvortil
han herved forbant sig. Paa Compagnie
Chefen Capitain Riegelsens Vegne mødte Sergeant
Andreas Pedersen Dreyer og tilkiendegav at
den Afdøde har været Constabel samt at han
har staaet ved ovenmeldte Division og Compag-
nie men har havt No. 20. Videre tilkiendegav
Comparenten at han meget vel var bekiendt
at Comparenten Pensionist Ole Salvesen er
som den Afdødes Fader, hans eeneste Arving,
da den Afdøde icke har været gifft eller effter-
ladt Livsarvinger og derfore ville han paa
Compagnie Chefens Vegne indestaae og holde
SkiffteCommissionen skadesløs, og dernæst erklæ-
rede han at den Afdøde hverken skyldte
til eller kom tilgode ved Compagniet og videre
havde han icke at erindre. Thi blev af
de til SkiffteCommissionen indkomne 7 rdr 27 1/2 sk
som er den eeneste her i Boet værende For-
mue, afdraget i Salario til Rettens Spor-
--- pag. 173:
telCasse 1 rdr 3 mk, hvoreffter  bliver igien 5 rdr
75 1/2 sk, som til den Afdødes Fader Pensionist
Ole Salvesen som eeneste og myndig Arving effter
den Afdøde blev udbetalt imod hans Quitte-
ring derfore ved Haands Underskrifft her i
Protocollen, hvormed dette Skiffte saaledes
er sluttet. ------ Ole Salvesen ---A.P.Dreyer

[følgende er kvittering for modtagne 1 Rdr 3 mark til Sportelkassen:
Jeg tror han hedder Schifter]
..... Modtaget .....
... 1 R... 3 t Skifte(???)

(*) Erik Gøbel: Dansk sejlads på Vestindien og Guinea 1671-1807. - i :  M/S Museet for Søfarts årbog, 41, 5-53. (1982).